For en håndfuld boligområder i Esbjerg, Aalborg og København lukkede gaveboden i dag. Det skete, da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde den årlige liste over udsatte boligområder, den såkaldte ghettoliste.
En plads på listen udløser nemlig positiv særbehandling og nemmere adgang til støttekroner fra ministerier og fonde.
Trods det fejrede man i dag, at områder som Præstebakken i Esbjerg og Stærevej i København ikke længere er blandt de udvalgte.
Ulemperne overstiger nemlig langt fordelene ved at være blandt de 25, mener flere af dem, der røg af.
- Det er ikke forkert, at man får muligheder, når man kommer på. Det, der sker, er, at borgmesteren udtaler sig til pressen om, at der skal gøres noget ved det givne område. Så får man positiv særbehandling, det er fint. Men kriteriet for den positive særbehandling er forkert, siger Christian Høgsbro, administrerende direktør for AAB, der er landets største almene boligforening med 19.000 lejemål.
Plads i hurtigkøen
En placering på ghettolisten udløser også hurtigplads til Landsbyggefonden, der har til formål at støtte og udvikle alment boligbyggeri samt diverse puljer under ministerierne. Den mulighed er nu væk for Aalborg, landets fjerdestørste by, der slet ikke har boligområder med på den nye liste.
- I det store billede foretrækker jeg slet ikke at være på listen. De negative konsekvenser overstiger klart de positive, siger Familie- og beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (S) fra Aalborg Kommune.
Listen over udsatte boligområder laves på baggrund af faktorer som bl.a. uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund.
Tilfældige kriterier
Det er alt for tilfældige kriterier, lyder kritikken fra Boligforeningen ‘32 i Esbjerg. Her forsvandt området ved Præstebakken og Syrenparken fra årets liste. Og dermed også muligheden for at få del i særlige uddannelses- og beskæftigelsesindsatser.
- Det, man ønsker med ghettolisten, er ikke, hvad man får ud af den, siger formand Ole Bak, der af to onder klart foretrækker at miste særbehandling frem for at være ghetto-stemplet.
- Når regeringen sætter os på den liste, bliver det faktisk sværere at leje boligerne ud til de ressourcestærke beboere, vi gerne vil have ind, siger han.
En beboer var nok
I København forsvandt AAB’s Stærevej-område fra den nye liste. Her er beskeden, at ghetto-listen langt fra rammer plet. Den administrerende direktør fortæller, at AAB tidligere havnede på listen, fordi en enkelt beboer med plettet straffeattest var flyttet ind i en boligafdeling.
- Det skriger jo til himlen. Man bør inddrage nogle bedre kriterier i stedet for at se på folks hudfarve eller hvem, der har en plettet straffeattest, siger Christian Høgsbro.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser, at boligområderne på den nye liste blandt andet er kendetegnet ved høj ledighed samt beboere med lavt uddannelsesniveau.