Et ghettoområde kan sagtens være et godt sted at bo.
Det mener beboerne i boligområdet Sundparken i Horsens, som står på den ghettoliste, regeringen offentliggjorde i dag.
- Man forbinder en ghetto med kriminalitet - med unge, der kører hurtigt i bil og holder til i store grupper. Men det oplever vi ikke herude, siger lederen af den boligsociale indsats i området, Christian Højholt.
- Der er stort set ingen uro. Ikke mere end man finder ude i et almindeligt parcelhuskvarter. Ingen er bange for at færdes på gaden, ingen føler sig utrygge ved at gå rundt i området, fortsætter han.
Heller ikke driftsleder Jens Nørskov Nielsen kan genkende prædikatet:
- Engang imellem et der smadret vindue, men det skyldes ofte græsslåning eller snerydning, som slynger sten op på ruderne, fortæller driftslederen, som også sørger for hurtigt at fjerne alle spor af graffitti og hærværk.
- Her er pænt og grønt, og man hilser på hinanden. Jeg synes ikke, det er et belastet område.
Kommunens boligsociale medarbejdere hjælper også beboere med rådgivning og jobsøgning.
De hjælper blandt andet børn og unge til lommepenge- og fritidsjob og yder økonomisk rådgivning til familier, så de lærer at holde styr på indtægter og udgifter.
Der bor godt 1.500 mennesker i Sundparken.
Kriterier for at komme på ghettolisten:
- •
Et boligområde kommer på ghettolisten, hvis det har mindst 1.000 indbyggere og samtidig opfylder tre af fem kriterier. De lyder som følger:
- •
Der er mere end 40 procent af områdets beboere i alderen 18 til 64 år, der ikke har tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.
- •
Mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
- •
Mere end 2,7 procent af beboerne over 18 år er har er dømt for at have overtrådt straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.
- •
Mere end 50 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse.
- •
Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Kilde: Transport- og Bygningsministeriet.