Flere europæiske lande trykker oftere på udvisningsknappen end Danmark, når kriminelle uden statsborgerskab bliver idømt mere end ét års fængsel. Og menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg omstøder meget få af de sager, når de bliver indbragt.
Det viser en gennemgang af omkring 400 sager fra henholdsvis Lands- og Højesteret i Danmark samt sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget.
- Jeg synes, det er påfaldende, at menneskerettighedsdomstolen har accepteret udvisning i samtlige 17 sager med over ét års fængsel. Og samtidigt har vi fundet 20 sager i samme kategori fra danske domstole, hvor man ikke har udvist, siger instituttets direktør Jonas Christoffersen og uddyber.
- Deres praksis er, at ét års fængsel er nok til at udvise. I dansk retspraksis har vi ret mange domme på alt mellem et og syv års fængsel, hvor man ikke bliver udvist. Så der er en stor forskel på dansk og europæisk retspraksis lige præcis på det her område.
Spørgsmålet er aktuelt, efter at Loyal To Familia-bandelederen Shuaib Khan mandag fik tre måneders fængsel og en betinget udvisningsdom for trusler mod politiet og ulovligt ophold i Danmark, selvom anklagemyndigheden har forsøgt at få ham udvist til hjemlandet Pakistan fire gange. Sagen er nu anket til landsretten.
Hårdere udvisningsdomme i europæiske nabolande
I analysen fra instituttet er der er en række sammenlignelige sager, hvor man i Danmark har valgt ikke at udvise, mens andre medlemmer af domstolen har givet det røde kort.
For eksempel blev en 22-årig mand med jordansk statsborgerskab uden partner, ægtefælle eller børn idømt to år og 11 måneders fængsel for grov vold samt udvisning fra Tyskland med indrejseforbud for bestandig i juni 2010. Han fik ikke medhold, da han senere indbragte dommen for menneskerettighedsdomstolen.
Til sammenligning blev en brasiliansk statsborger, der kom til Danmark som tiårig, havde boet her i otte år og hverken havde partner, ægtefælle eller børn, sidste år kun idømt betinget udvisning trods en dom på fem års fængsel for røveri og særlig grov vold.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er dette blot ét eksempel på, at Danmark har en anden retspraksis end mange af de lande, som vi normalt sammenligner os med.
- Vi mener, at man kan ændre reglerne om betinget udvisning og i øvrigt lægge mere vægt på, at der har været gentagen og tidligere kriminalitet, siger direktør Jonas Christoffersen.
Justitia: Nationalstater får længere snor
Institut for Menneskerettigheders sagsgennemgang bliver understøttet af tænketanken Justitias analyse af udvisningssager indbragt for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i de seneste ti år, hvor der er henvist til menneskerettighedskonventionens artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv.
Analysen viser, at i perioden fra 2012 til 2017 er antallet af sager, hvor menneskerettighedsdomstolen afviser, at en udvisning er en krænkelse af den dømte, steget "markant" i forhold til de foregående fem år.
- Kvantitativt tyder det på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver nationalstater som Danmark videre adgang til at udvise. Og det støttes også af en række nyere domme, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama.
Juristen, der blandt andet har speciale i menneskerettigheder, fremhæver en sag fra september 2017.
Her fik Storbritannien medhold i, at en nigeriansk narkopusher kunne udvises, selvom han havde opholdt sig i Storbritannien, siden han var to år gammel, havde barn med en britisk statsborger og ikke havde begået kriminalitet siden sin løsladelse i 2011.
- Dommen siger, at hvis nationale domstole går ind og vurderer, hvad der taler for og imod en udvisning, så vil menneskerettighedsdomstolen kun tilsidesætte det skøn, hvis det er vilkårligt eller åbenbart urimeligt. Og det vil altså sige, at der skal ret meget til, siger Jacob Mchangama.
Blåstemplede udvisning af Fez Fez fra Vollsmose
Der findes også et klart eksempel fra de danske retssale, hvor menneskerettighedsdomstolen har bakket op om en udvisning, siger Jacob Mchangama. Nemlig sagen om den storkriminelle bandeleder Mahmoud Khalil Salem, kendt som Fez Fez, der i 2015 blev udvist fra Danmark til Libanon.
Her sagde domstolen i Strasbourg, at udvisningen ikke stred imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, selvom Fez Fez på det tidspunkt havde kone og otte børn i Vollsmose i Odense.
- Der lagde man også meget vægt på nationalstaternes suverænitet i forhold til, hvem der kan få lov til at opholde sig på deres territorium. Så vores analyse viser, at der er givet mere plads til, at medlemsstaterne kan udvise kriminelle udlændinge end tidligere, siger Jacob Mchangama.
Justitsminister Søren Pape (K) meddelte tirsdag, at regeringen om få dage vil komme med et udspil, der indeholder bud på, hvordan udlændingeloven og retspraksis kan strammes, så flere kriminelle udlændinge kan udvises.