Læreruddannelserne er blevet mere populær blandt de unge, som skal starte på en videregående uddannelse. Det sker efter flere år med fald i antallet af ansøgninger.
Flere læreruddannelsessteder oplever i år en fremgang i antallet af ansøgninger, viser en rundringning, som DR Nyheder har foretaget.
Spritnye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet tegner samme tendens på landsplan. Antallet af første prioritetsansøgninger til lærerseminarerne er steget med ni procent siden 2014.
- Vi har brug for, at dygtige unge ønsker at være lærere. Derfor er det meget positivt, at der i år er en markant stigning i interessen for at blive lærer, siger uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
Fagligt løft
På University College Lillebælt har man fået 20 procent flere ansøgninger i forhold til sidste år. Det er en stigning for første gang siden 2011.
Ifølge rektor Erik Knudsen skyldes den øgede interesse fra de kommende studerende, at der er langt flere jobmuligheder for lærere end tidligere år.
Og så har selve uddannelsen også fået et fagligt løft, mener han.
- Jobsituationen for lærere ser væsentligt bedre ud, end den gjorde for år tilbage. Og den nye læreruddannelse stiller stigende krav til de studerendes faglige forudsætninger. Vi kan se, at vi får mere motiverede studerende, siger Erik Knudsen.
De skærpede krav til læreruddannelsen betyder, at man skal have karakteren 7 i gennemsnit, ellers skal man til en optagelsessamtale. Desuden skal fremtidens lærere have tre undervisningsfag. Der er i det hele taget kommet mere fokus på, hvad den studerende kan, fremfor hvad vedkommende har prøvet.
Ro på efter udskældt reform
Det var især i 2013, at antallet af ansøgere faldt til landets læreruddannelser, hvilket dengang formentlig hang sammen med uroen på området i forbindelse med kontroverserne om den nye folkeskolereform. Reformen blev indført i sommeren 2013.
- Jeg tror, tingene er faldet lidt til ro om den nye uddannelse. Det skyldes formentlig, at skolereformen også er ved at falde på plads. Det får flere unge til at ville uddanne sig til lærer, siger Lene Augusta Jørgensen, der er rektor på University College Nordjylland.
Her har man denne gang fået 14 procent flere ansøgninger end i 2014, og antallet af lærerstuderende forventes at stige yderligere, fordi mange flere har seminariet som deres andenprioritet.
Taler ikke længere ned om skolen
Samme tendens oplever uddannelsesdirektør på University College Sjælland, Hanne Ficher. Hun vurderer, at det ikke længere er så brugt at tale nedsættende om folkeskolen, som der ellers var en tendens til i forbindelse med lanceringen af den nye reform.
- Den dagsorden er ved at vende. De unge mennesker er ved at sætte en helt ny dagsorden, som vi ikke har kunnet forudse. Og de unge har fundet ud af, at der er gode jobmuligheder, når man er færdig med sin uddannelse, siger hun.
I region Sjælland har 15 procent flere søgt om optagelse på lærerseminarierne.
Samlet set har 92.477 søgt ind på en videregående uddannelse, det er fem procent flere end i 2014 og det største antal nogensinde. Det er erhvervsakademiuddannelserne som eksempelvis laborantuddannelsen og serviceøkonomuddannelsen, der har opnået den største procentvise stigning i antallet af ansøgninger.