Aldrig har så mange unge søgt ind på en videregående uddannelse. Men de vælger stadigvæk ikke efter, hvad Danmark har brug for af arbejdskraft i fremtiden.
Hvis væksten skal fortsætte med at vise gode takter, er der fortsat et stort behov for, at mange flere unge vælger at søge ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det mener Dansk Industri.
- Der er stadigvæk en skævhed i søgemønsteret, når 60 procent søger humanistisk og samfundsvidenskabeligt, da de fleste gerne skulle finde et job efter deres uddannelse, siger underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Hos Dansk Erhverv har man samme holdning.
- Det giver panderynker, at mere end hver anden søger ind på en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Der mangler allerede i dag mange kandidater med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Derfor er det både ærgerligt for virksomhederne og problematisk for Danmark, når vi ikke uddanner nok, siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef Mette Fjord Sørensen i en pressemeddelelse.
Langt og sejt træk
Selvom en del af de især samfundsvidenskabelige uddannelser retter sig mod det private erhvervsliv er der fortsat behov for at rette op på balancen mellem de forskellige uddannelser, mener erhvervsorganisationen. Uddannelser som statskundskab og forvaltning ender således oftest med et job i den offentlige sektor, siger Dansk Industris underdirektør.
- Det er et langt og sejt træk, fordi vi taber unge allerede i folkeskolen. De skal begejstres tidligt af naturfag og matematik, og vi skal have flere, som retter sig mod det, siger Charlotte Rønhof.
Flere vil være ingeniør
Nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at erhvervsakademiuddannelserne med 11 procent har fået den største procentvise stigning i antallet af ansøgninger.
Det er uddannelse til for eksempel bygningskonstruktør, datamatiker, markedsførings- og serviceøkonom og laborant.
Ingeniøruddannelsen har også fået flere ansøgninger end sidste år. Diplomingeniøruddannelsen har fået 14 procent flere ansøgninger, mens civilingeniøruddannelsen har fået tre procent flere.
Det glæder Dansk Industri, da den nye prognose viser, at der kommer til at mangle ca. 9.500 ingeniører i 2025, hvis der ikke uddannes flere.
Stigningen i ovennævnte uddannelser viser ifølge Charlotte Rønhof, at der er små bevægelser i de unges uddannelsesmønster.
Men at der stadigvæk er meget at gøre for at få endnu flere studerende til at tage en uddannelse, som sikrer dem et job i den private sektor. Og det er ikke kun erhvervslivets job, mener hun.
- Der er behov for, at det bliver et samfundsanliggende, frem for at det kun bliver erhvervslivets opgave. Ellers stopper væksten, hvis vi ikke får den arbejdskraft, der er brug for, siger hun.
Holder øje med nichebrancher
Dansk Industri har sammen med ingeniørforeningen lavet kampagner, som skulle åbne de unges øjne over for det fag, og underdirektøren vil ikke udelukke, at man vil lave lignende tiltag inden for andre erhverv. Uden dog at der er noget konkret tiltag på tegnebrættet.
- Der er helt sikkert uddannelser, som det er værd at holde øje med. Især nogle nicheområder som for eksempel geologuddannelsen. Men der er også uddannelser, hvor det primært er et spørgsmål om at lukke flere ind, siger hun.
Det gælder blandt andet på medicinstudiet, hvor flere læger bør uddannes, påpeger hun.
Dansk Industri afventer nu tallene for, hvor mange der rent faktisk bliver optaget på uddannelserne for at få det endelige billede af, hvordan fordelingen i systemet er.