Den tilsynsførende ser på sit ur. Klokken er 12.59.
Jeg er i et trangt lokale på Studieskolen i København sammen med 20 udenlandske statsborgere. Og så den tilsynsførende, der følger sine instrukser til punkt og prikke.
Mine sidemænd hedder Nassir, Signe, Lambang og Maria. Og de har sikkert svedige hænder ligesom jeg. Vi har netop afleveret vores slukkede mobiltelefoner i forseglede kuverter og sidder adskilt af papskærme, mens uret tæller ned.
Om tre kvarter skal vi have svaret rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål. Ellers kan vi ikke blive danske statsborgere - heller ikke selvom nogle af os er født i Danmark og har boet her hele livet.
Jeg hedder Oliver Batchelor og kom til verden på Glostrup Hospital 1. december 1977. I morgen har jeg været britisk statsborger i Danmark i 40 år - nu vil jeg være rigtig dansker.
Ikke mindst fordi ingen ved, hvilken situation, jeg ellers ville stå i efter Brexit - når Storbritannien træder ud af EU og gør mig til eks-unionsborger.
Hvad hvis jeg dumper?
For et par måneder siden loggede jeg på Borger.dk med NemID og oprettede min ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation, som det hedder.
Hvis jeg klarer indfødsretsprøven og opfylder kravene for at opnå indfødsret, skal politikerne i Folketinget stemme ja til en lov, hvor mit navn står på en liste. Måske sammen med nogle af de brune og hvide hoveder bag papskærmene her i lokalet?
De 40 spørgsmål ligger sammenhæftet i ni ark med bagsiden opad på vores borde. Vi må ikke vende prøven om et sekund før klokken har slået 13.00. Mit hjerte hamrer i brystkassen.
Jeg har kigget de 148 siders pensum igennem i sidste øjeblik.
De sidste fem spørgsmål i prøven indgår ikke i pensum. Det er såkaldte aktualitetsspørgsmål, som man skal have fulgt med i medierne for at kunne svare på.
Jeg er ekstra nervøs, fordi jeg har sagt ja til at skrive denne reportage med mig selv i centrum til DR.dk, hvor jeg er journalist. Det er en god historie, hvis jeg dumper.
Hvor store er Lars Tyndskids marker?
Folk har siddet med hænderne på bordet i ti minutter. Nogle har spist det lille hjerteformede stykke chokolade fra Studieskolen, der ligger på hver plads. Det er en sympatisk gestus, men jeg får lidt kvalme.
Nu må vi vende hæftet om. På første side er der en vejledning til, hvordan man besvarer en multiple choice-test, hvis man skulle være i tvivl. Sæt dit kryds der og streg ud, hvis du har svaret forkert. Og så kommer spørgsmålene.
Hvad hedder kongefamiliens residens i København? Er det A: Rosenborg, B: Amalienborg, C: Christiansborg. Jeg sætter med det samme mit kryds ved B. Næste spørgsmål handler om datoen for Grundlovens underskrivelse. Den skal jeg også kunne. Det samme med stavnsbåndets begrænsning af bøndernes rettigheder.
Jeg stopper op ved spørgsmål 8. Hvor stor en del af Danmark er i dag opdyrket landbrugsland? En tredjedel, halvdelen eller to tredjedele. Det ved jeg ikke. Men det er meget. Min fornemmelse siger to tredjedele.
Næste spørgsmål går på, om monarken (kongen eller dronningen) er omfattet af religionsfriheden? Nej, monarken skal følge statsreligionen evangelisk-luthersk. Det kan jeg huske. Men det er da heller ikke det nemmeste spørgsmål i verden.
Det går stærkt med at vende siderne i prøven, når adrenalinet kører. Min strategi er at klø på og vende tilbage til de spørgsmål, jeg er i tvivl om. Det går ganske udmærket med gennemsnitlig fødealder, offentlig forvaltning, fri abort, Folketingets sammensætning og Højskolebevægelsen.
Eksamensklappen hænger i luften
Jeg er knap halvvejs i prøven. Spørgsmål 19 handler om Danmarks første kvindelige minister. Hvornår var det - 1894, 1924 eller 1954? Jeg kan huske, at det var Nina Bang, som var undervisningsminister. Og var hun egentlig ikke verdens første kvindelige minister? Det var i hvert fald efter, kvinderne fik lov til at stemme og blive valgt til Folketinget i 1915. Jeg satser på 1924.
Næste spørgsmål handler om spærregrænsen for at komme i Folketinget. Er den på to, fire eller seks procent? Det plejer jeg da at kunne svare på. Eksamensklappen hænger i den fugtige æter over mit hoved. Ro på. To-procentsreglen selvfølgelig.
Det kører videre med 1. Verdenskrig, Poul Henningsen, protestantismens indtog, Ombudsmanden, nytårstale, strukturreform og overenskomst. Svære spørgsmål mange af dem. Dumpeprocenten ville være tårnhøj, hvis ikke det var multiple choice, gætter jeg på.
Det er blevet det tidspunkt under en eksamen, hvor folk begynder at kigge op fra papirerne. Det kan jeg se fra det hjørne, hvor jeg sidder. Jeg har set en anden med et britisk pas. Måske er hun offer for den samme periode i dansk indfødsrets historie som jeg.
Min far er fra London, min mor er fra Brønshøj. De valgte at slå sig ned i Danmark. Men jeg blev automatisk brite på grund af reglerne dengang. Bortset fra en trang til stærk sort the føler jeg mig dog ikke særlig britisk. Jeg føler mig dansk. Og nu skal den prøve overstås.
Den er hjemme. Nu kan jeg blive dansker
Jeg har spejdet efter spørgsmål om Olsen Banden, som der har været ved tidligere prøver. Kan Nassir, Signe, Lambang og Maria svare på, om den første film i serien havde premiere i 1971, 1970 eller 1968?
Jeg tager en dyb indånding og besvarer de sidste ti spørgsmål. Danmarks blev medlem af FN i 1945, tjek. August Bournonville var kendt sine for balletter til Det Kongelige Teater. Det står også i pensum. Danmarks konkurrencekommissær i EU hedder Margrethe Vesterager. Socialdemokratiet er det største i Folketinget.
Det første kvarter er gået. Og i et kvarter må folk aflevere deres prøver, hvis de er færdige. I det sidste kvarter må ingen forlade lokalet. Jeg bladrer svarene igennem og henter min mobiltelefon.
På vej ud i cafeen snakker jeg med en mand med indonesisk statsborgerskab. Han er næsten færdiguddannet børnelæge. En anden ung mand kom til Danmark fra Afghanistan i 2001 og har sparet en formue op til en pilotuddannelse. Begge har en god fornemmelse.
Men en amerikansk kvinde, der støder til i cafeen, føler sig sikker på, at hun dumper. Spørgsmålene om stavnsbåndet og de danske fodboldkvinders EM-medaljer var blandt dem, som hun fandt for svære.
Svaret på vores prøver får vi på en email om halvanden uge, oplyser Studieskolen. Men allerede klokken 15 bliver prøven udgivet via udlændinge- og integrationsministeriet. Jeg løber straks svarene igennem. Den er hjemme. Nu kan jeg måske omsider blive dansker.