QUIZ Har du evnerne til at blive dansk statsborger?

Du skal svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål for at bestå.

Sådan så det ud, da alle nye danske statsborgere fra 2014 blev fejret af Folketinget den 26. april 2015. Det var tiende gang, at Folketinget afholdt statsborgerskabsdag. (arkivfoto) (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

At svare på 40 spørgsmål om Danmark er en del af vejen til at blive dansk statsborger med et rødbedefarvet pas.

I dag har 3.693 personer haft mulighed for at gå til indfødsretsprøven på 50 sprogcentre over hele landet.

For at bestå prøven skulle de svare rigtigt på 32 af spørgsmålene. De havde 45 minutter til at komme igennem dem alle, og de har haft et pensum med svarene inden prøven.

Alle spørgsmål var multiple-choice-spørgsmål med to eller tre svarmuligheder.

Du har nu mulighed for at teste dig selv og opleve, hvad prøvedeltagerne har været igennem i dag. De deltagende forventer at få svar på deres prøve om ca. ti dage.

Du kan få dit svar med det samme.

Fem af spørgsmålene vedrører aktuelle emner, mens de 35 øvrige spørgsmål handler om dansk historie, samfundsforhold og kultur.

Det store spørgsmål er nu, om du har evnerne til at blive dansk statsborger?

Tag testen her: