Hver anden er dumpet til den seneste indfødsretsprøve

Dumpeprocent viser, Det er meningen, at en udlænding gør en indsats for at blive dansk statsborger, siger integrationsministeren.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at et dansk statsborgerskab er et stort privilegium, og at man derfor skal have kendskab til grundlæggende forhold i samfundet. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Scanpix)

Kun hver anden af de flere tusinde personer, der tidligere på måneden tog indfødsretsprøven på sprogcentre landet over, bestod, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

49,8 procent bestod ved at svare rigtigt på mindst 32 af 40 spørgsmål, og det er markant færre end ved prøven i december sidste år.

- Det er en noget lavere beståelsesprocent, vi ser denne gang, og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at forberede sig grundigt - og det er også meningen, lyder det fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

- Et dansk statsborgerskab er et stort privilegium, og derfor kræver vi, at man skal have kendskab både til grundlæggende forhold og til kultur og historie i det samfund, man vil være en del af, siger hun.

/ritzau/