Hvis man vil være dansk statsborger, skal man forberede sig godt og sætte sig grundigt ind i de danske samfundsforhold.
Og det er der øjensynlig ikke nok, der har gjort i forbindelse med den seneste indfødsretsprøve, som blev afviklet i begyndelsen af måneden.
Det er meldingen fra integrationsminister Inger Støjberg (V), efter det i dag er kommet frem, at blot hver anden af de omkring 3.500 personer, som havde meldt sig til prøven, er bestået.
Ved den seneste indfødsretsprøve i december sidste år bestod 67,5 procent af udlændingene.
- Det skal være svært at blive dansk statsborger, og prøven var bestemt ikke for svær, siger hun og peger på, at man inden prøven får udleveret materiale med størstedelen af de emner, man kan komme op i.
- Alt tyder på, at der er for få, som har forberedt sig godt nok på prøven, siger hun.
Sprogcenter-formand: Prøven var sværere
Indfødsretsprøven består af 40 multiple choice-spørgsmål, der handler om alt fra arbejderbevægelsens opståen og forfatteren Henrik Pontoppidans ’Lykke Per’ til Niels Bohrs nobelpris og Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.
For at bestå skal man svare rigtigt på mindst 32 af spørgsmålene, og 35 af dem stammer fra det pensum, man har fået uddelt inden prøven. De sidste fem spørgsmål handler om aktuelle emner, og prøven skal besvares inden for 45 minutter.
3.463 personer havde i juni tilmeldt sig prøven, der blev afviklet på landets 51 sprogcentre.
Men ifølge Poul Neergaard, der er formand for De Danske Sprogcentre, var årets prøve sværere end tidligere.
- Det er en høj dumpeprocent i forhold til prøver i al almindelighed. Rent sprogligt var prøven sværere end sidste gang, og der var også nogle af spørgsmålene, som kunne være vanskelige at forstå og besvare. Det krævede, at man kunne huske godt, og at man havde en dybdeviden omkring nogle ting, siger han og pointerer, at det er svært at sige, hvor den rigtige dumpeprocent bør ligge.
- Det er ikke noget, man kan slå op i en tabel og se. Det er derimod en afvejning i forhold til, hvad man fra politisk side gerne vil med denne prøve. Men hvis man har besluttet, at halvdelen ikke skal igennem, så tjener den sit formål, siger Poul Neergaard.
Men ifølge integrationsministeren kunne alle have bestået, hvis de havde forberedt sig godt nok.
- Det handler om at sætte sig godt ind i stoffet, kende den kulturelle og historiske baggrund og følge godt med i medierne, for der er også aktualitetsspørgsmål i prøven, siger hun og fortsætter:
- Hvis man vil være statsborger i Danmark, skal man gøre sig fortjent til det og sætte sig ind i de danske samfundsforhold. Det er rimeligt nok.