De danske farvande er ramt af et stort iltsvind.
Det viser en ny rapport, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) netop har offentliggjort. Ikke siden 2002 har iltsvindet været så højt. Målingerne viser en markant forværring i forhold til 2023, som ellers viste det højeste niveau i 21 år, forklarer seniorrådgiver ved DCE Jens Würgler Hansen.
- Iltsvindet er knap 50 procent større, end det var sidste år på samme tidspunkt. Sidste år sammenlignede vi det med arealet af Sjælland, og i år har vi så et areal, der er lidt større end det samlede areal af Sjælland og Fyn lagt sammen, siger han.
Livet i havet gisper efter vejret
I løbet af sommeren var der flere eksempler på døde fisk med bugen i vejret og døde hummere – sandsynligvis på grund af netop iltsvind.
I et område svarende til størrelsen på Lolland og Falster er iltsvindet så kraftigt, at det er umuligt for dyr at leve i vandet.
- I de områder i den "mildere kategori", der taler vi om, at den del af livet i havet, som endnu ikke er flygtet fra området, lider. I de værste områder med kraftigt iltsvind, der enten dør dyrene nu – eller også er de allerede døde, siger Jens Würgler Hansen.
Han understreger, at situationen er alvorlig.
- Man skal prøve at forestille sig, at man er på en lang søndagstur, hvor man kører hen over Fyn og Sjælland, og når man kigger ud, så ser man, at der mangler en masse dyr og fugle. De er flygtet, og de, der er tilbage, de lider. Nogle steder ligger der dyr med bugen i vejret.
- Det er det, der foregår lige nu under havoverfladen. Det er havets problem; at det er skjult for de fleste. For hvis det var tilsvarende billeder på land, man så for sig, når man tænker på havmiljøet, tror jeg, man ville være meget utilfreds med det og kræve, at der blev gjort noget ved det, siger han.
Høj varme og lav vind sætter turbo på iltsvind
Der er en række faktorer, der spiller ind, når ilten forsvinder i havet. Langt den største synder er de næringsstoffer, der bliver ledt ud i havet. Det danner nemlig optimale livsvilkår for alger, som udover at få vandet til at grumse til, forbruger af havets ilt, når de døde alger nedbrydes. Og dermed ikke efterlader ilt til resten af livet i vandet.
Det særligt høje iltsvind i år er forårsaget af flere ting.
- Der har været forholdsvis høje temperaturer. Det vil ikke i sig selv være et problem, hvis der var en tilstrækkelig tilførsel af ilt. Det kræver noget vind, at få transporteret ilt ned i bundvandet, og det har vi ikke haft så meget af i år som sidste år, forklarer Jens Würgler Hansen.
Naturen får ikke lov at etablere sig
Det står altså slemt til med de danske farvande. Samtidig er der flere områder, hvor iltindholdet er lavt, men endnu ikke er kategoriseret som decideret iltsvind – men det kan være på vej.
- Det er bekymrende, når naturen ikke får lov til at etablere sig på grund af årligt tilbagevendende iltsvind.
- Naturen giver ikke op. Den prøver hele tiden at genetablere sig. Men for at få opbygget et rigt og varieret dyreliv, har vi brug for en årrække, hvor forholdene er gode. Men i de områder, hvor vi ser iltsvind det ene år efter det andet, bliver livet slået tilbage til start, siger Jens Würgler Hansen.
Derfor er der brug for en hurtig og massiv indsats, hvis vi skal se forbedringer, mener han.
Den største synder er de næringsstoffer, hovedsageligt kvælstof og fosfor, der udledes, og som skaber optimale betingelser for de alger, som forbruger ilten, når de nedbrydes.
Ifølge en rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) fra i år, står landbruget for 70 procent af udledningen af kvælstof til de danske farvande.
Forbedringer tager lang tid
I juni præsenterede regeringen et udspil, som blandt andet skal være med til at reducere tilførslen af kvælstof til havet.
Men andre faktorer som klimaet og fiskeri med bundtrawl spiller også en stor rolle, hvis der skal ske forbedringer.
Derfor spår Jens Würgler Hansen ikke de store forbedringer her og nu.
- Jeg har da håb, men jeg er også utålmodig. På nogle måder kan man jo godt sige, at det er for sent.
- Nogle effekter af indsatsen vil man se meget hurtigt, og så er der andre ting, hvor det vil tage meget lang tid som følge af, at vi har påvirket havet negativt gennem mange år, hvilket gør, at der er nogle mere grundlæggende ting, som har ændret sig, og som sådan ikke lige ændrer sig tilbage fra den ene dag til den anden, siger han.
Opdateret 04/10 klokken 10:35: Afsnit med gentaget citat fjernet.