Hvor meget skal landbrugets udledning af kvælstof reduceres?
Så, så eller så meget.
Det er kernen i den rapport, som ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), har sendt videre til Folketinget.
I rapporten fremgår tre scenarier for, hvordan tilstanden i de danske vandmiljøer forbedres, og mængden af fedtemøg og iltsvind mindskes.
- •
Scenarie 1: Landbruget skal reducere med 14.100 ton kvælstof om året.
- •
Scenarie 2: Landbruget skal reducere med 13.600 ton kvælstof om året.
- •
Scenarie 3: Landbruget skal reducere med 12.900 ton kvælstof om året.
Der er ifølge Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved DTU Aqua, tale om tre forskellige scenarier med tre vidt forskellige udfald. Hun er en af flere eksperter, der peger på, at kun scenarie 1 holder vand.
- Naturfagligt set er en af metoderne langt bedre end de andre metoder, lød det torsdag fra Karen Timmermann.
Mens eksperterne på området peger på det første scenarie som det eneste holdbare scenarie, er landmændene af en anden overbevisning, fortæller DR's klimaanalytiker, Filip Knaack Kirkegaard.
- Landbruget vil gerne have model 3. De siger, at den er mere i tråd med de EU-ambitioner, der er i andre lande, siger han.
Uanset ståsted er der ifølge klimaanalytikeren tale om en utrolig vigtig beslutning.
- Det er det både af hensyn til, hvad der skal ske ude i landskabet - om vi skal omlægge landbrugsjord til natur eller lignende. Og så betyder det rigtig meget for de landmænd, der er rundt omkring. Hvilke krav, som kan presse deres bedrift, kan de blive mødt med?
Valg af lommeregner
Danmark forpligtede sig i 2000 til at leve op til EU's såkaldte vandrammedirektiv. Målet med direktivet er, at al vand i 2027 skal være i god tilstand.
Det tog er dog for længst kørt, lyder det fra eksperter. Perspektivet lyder i stedet på 20-30 år fra nu.
Her er den forestående aftale, som den grønne trepart nu skal forhandle om, essentiel.
Aftalen om landbrugets reduktion af kvælstofsudledning skal være et skridt i den rigtige retning. Hvad der præcist menes med den rigtige retning afhænger dog af øjnene, der ser - eller rettere: Hvilken lommeregner man bruger, og hvilket år den baserer sine beregninger på.
- Det afgørende er, hvilke modelberegninger man lægger til grund for de her forskellige scenarier, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Ifølge klimaanalytikeren hæfter forskerne sig ved de år, som rapporten tager udgangspunkt i, som var år med mindre nedbør.
- Det holder ikke, siger klimaforskerne, for vi får mere nedbør i fremtiden, så det er nogle dårlige år at tage udgangspunkt i – de tørre år, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Ifølge eksperter er tilstanden i Danmark dog ikke sådan lige at sammenligne med andre lande i EU.
- Forskerne, dem der arbejder med vandmiljø i Danmark, siger, at det bare ikke er godt nok, og at EU-ambitionerne simpelthen ikke er tilstrækkelige for at genoprette naturen i Danmark, siger Filip Knaack Kirkegaard.
Det vides endnu ikke, hvornår den grønne trepart skal forhandle om kvælstofsreduktionerne i landbruget.
Både Danmarksdemokraterne og Alternativet har forladt forhandlingerne om den grønne trepart.