Døde fisk og rådne planter, fedtemøg og uigennemsigtigt vand.
Størstedelen af det danske vandmiljø har det rigtigt dårligt. Men for 20 danske fjorde er der godt nyt, for her vil vandmiljøet være forbedret markant inden 2027.
Det lover miljøminister Magsnus Heunicke (S).
- Vi når i mål med de virkemidler, der skal til - altså forudsætningerne for at få god økologisk tilstand - i de her 20 fjorde. Det er nogle af de fjorde, der har problemer med iltsvind og fedtemøg, siger han.
Her kan du se listen over de 20 udvalgte fjorde:
Ministeren sætter dermed navn på, hvilke to tredjedele af de danske fjorde, der, som følge af den grønne trepartsaftale fra juni, skal have akuthjælp fra en arealfond med 40 milliarder til forbedringer i 2027.
Det helt store problem for vandmiljøet er udledningen af kvælstof. I efteråret var kvælstof hovedårsagen til det værste iltsvind i Danmark i 20 år.
Magnus Heunicke vil nå i mål med at skabe forudsætning for god tilstand i vandmiljøet i de 20 fjorde ved blandt andet, at der opkøbes jord fra landbruget, plante skov, udtages lavbundsjorde og anlægges vådområder omkring fjordene. Initiativer aftalt i den grønne trepart.
Han slår dog fast, at der kan gå længere tid end til 2027, før man vil kunne se forskellen i fjordene. Men der ”bliver sat prop i”, når det kommer til kvælstofudledningen.
- Der ligger så meget kvælstof, så der går noget tid, før naturen er genoprettet, siger han.
'Nemme' fjorde
Der er 32 fjorde i Danmark. De 20 udvalgte fjorde er ifølge professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, dem, der er nemmest at forbedre.
- Det er nemme fjorde, dem, der er nemme at nå i mål med. De har selvfølgelig store problemer, men her kan det lade sig gøre at nå i mål med det, der ligger i trepartsaftalen, siger han.
De resterende tredjedel af fjordene er nemlig i endnu værre stand, forklarer Magnus Heunicke. Og derfor vil der være behov for yderligere tre år, inden det er realistisk at komme i mål med at forbedre dem.
- Opgaven er så enorm i den sidste rest af vores fjorde, at der skal vi bruge tre år ekstra på at sætte ind med alt, hvad der skal til. Vi er kommet alt for sent i gang, siger han.
Det betyder dog ikke, at der ikke skal ske noget med de resterende fjorde indtil efter 2027.
- Det er ikke sådan, at det er de 20 fjorde, vi forsøger at forbedre, og resten gemmer vi så til bagefter. Vi prøver alt, hvad vi kan på alle de fjorde, der har et indsatsbehov. Men det er ikke realistisk at nå helt i mål med de resterende fjorde inden 2027, siger han.
Lever ikke op til vandrammedirektivet
Professor på DTU Aqua, Karen Timmermann, tror på, at det kan lade sig gøre at opnå forudsætning for god økologisk tilstand i 2027 i de 20 fjorde, som ministeren nu sætter navn på.
Man skal dog lægge særligt mærke til ordene "forudsætning for". For det betyder ikke, at der er i 2027 skal være opnået en 'god økologisk tilstand', sådan som målet netop lyder i EU's vandrammedirektiv.
For EU-målet om 'god økologisk tilstand' i samtlige fjorde er slet ikke realistisk at opnå i 2027, siger Karen Timmermann.
- Det er fuldstændig urealistisk. Det tager noget tid rent biologisk, fra at næringsstofferne er reduceret, til økosystemet har genoprettet sig selv. Selv når miljøtilstanden er i orden, så tager det tid for ålegræs at sprede sig, siger hun.
Det er Magnus Heunicke bevidst om ikke er realistisk.
Men EU-målet kan fortolkes mere løst, fordi EU ved, hvor lang tid genopretning af vandmiljø tager, siger han.
- Vi er forpligtet til at gøre alt, hvad vi kan for at nå så tæt på målet som overhovedet muligt. Men i EU-systemet er man godt klar over, at ødelæggelserne er så store igennem så mange årtier, at så tager det desværre mange år, fra vi har gjort det, der skal til, og til at vi kan se det med fuldt liv igen.
Han vil ikke komme med et bud på, hvornår al vandmiljøet har god økologisk tilstand, da det er forskelligt fra sted til sted, siger han. Det betyder dog ikke, at han er tilfreds med ikke at kunne nå i mål med alle fjordene.
- Jeg er ikke tilfreds, før jeg kan se i vores natur, at vi har bedre fjorde.
- Der er så meget ødelæggelse igennem så mange år. Der går desværre noget tid. Man må konstatere, at alle regeringer op til i dag - både røde og blå - ikke har gjort nok for at løse det her problem, siger han.