Fremover skal regionerne indberette hver gang en kræftpatient venter for længe på udredning eller behandling. De nye regler skal forhindre kræftskandaler, som den der udspillede sig på Aarhus Universitetshospital i foråret.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.
Hidtil har regionerne ikke indberettet til Sundhedsstyrelsen, når en kræftpatient ventede for længe på en operation, hvis patienten accepterede ventetiden. Fra starten af det nye år bliver det nu lavet om, så styrelsen - og dermed også politikerne på Christiansborg - får samtlige overskridelser at se.
DR har med afdækningen af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital afsløret, hvordan flere hundrede tarmkræftpatienter ventede for længe på operation, uden at et eneste af tilfældene var blevet indberettet til Sundhedsstyrelsen. Det betød, at overskridelserne ikke fremgik af de statistikker, myndighederne bruger til at overvåge kræftområdet.
Forklaringen fra hospitalet lød, at patienterne havde accepteret at vente for længe. Flere af patienterne er efterfølgende stået frem og har fortalt, at de måske på papiret accepterede ventetiden, men at de reelt ikke oplevede at have noget valg.
845 overskridelser - 67 indberettet
Samtidig kom det frem, at samtlige regioner havde indberettet på samme måde som Region Midtjylland, der er ansvarlig for Aarhus Universitetshospital. I de andre regioners indberetninger fremgik overskridelser for de patienter, der accepterede for lang ventetid, altså heller ikke.
I juni kunne DR fortælle, at på et halvt år havde patienter mindst 845 gange ventet for længe på at blive undersøgt eller behandlet for kræft, fordi hospitalerne ikke har kunnet behandle dem til tiden - kun 67 sager var i samme periode indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Det fik politikere, eksperter og Kræftens Bekæmpelse til at kritisere hele indberetningssystemet og kræve alle overskridelser frem i lyset.
Allerede fem dage efter DR bragte den første afsløring i kræftsagen, i marts, bebudede sundhedsminister Sophie Løhde (V) et forstærket indberetningssystem, og det er altså det, der nu er faldet på plads.
- Kræftpatienter skal kunne regne med, at de kan blive behandlet til tiden. Vi hverken kan eller skal acceptere, at patientrettigheder bliver tilsidesat. Derfor styrker vi nu overvågningen af de maksimale ventetider (...), udtaler ministeren i pressemeddelelsen.
Regionerne har i de drøftelser, der har været med Sundhedsstyrelsen forud for tilblivelsen af det nye indberetningssystem, peget på en række udfordringer, de mener, systemet vil give. Blandt andet er de bekymrede for, at de nye indberetninger vil kræve mange ressourcer.
Ekspert: Huller i system bliver lukket
Sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Jes Søgaard er positiv over ændringerne i indberetningssystemet.
Han har fulgt kræftsagen tæt og har kritiseret det tidligere system, som han har kaldt både "misvisende" og "fuldstændig ubrugeligt". Jes Søgaard vurderer, at det nye system lapper "huller i overvågningen".
- Det er godt, at der nu foretages en bruttoregistrering af alle overskridelser, uanset hvilke årsager, man måtte mene, der ligger til grund for overskridelserne, siger han.
Jes Søgaard frygter ikke, at det nye system til kræve for mange ressourcer.
- Vi snakker ikke om ny data, der skal registreres i patientjournalerne – blot hvor mange af dem, som skal gå ind i bruttoregistreringen. Data findes allerede, siger han.
Med det nye indberetningssystem skal regionerne indberette overskridelserne hvert kvartal og ikke hver måned, som det er i dag. Efterfølgende vil tallene blive offentliggjort af Sundhedsstyrelsen. Jes Søgaard undrer sig over, at der nu kun skal indberettes hvert kvartal.
- Det er et meget bredt tidsvindue – ved månedsindberetninger kunne man hurtige sætte ind over for kapacitetsudfordringer eller andre årsager til overskridelser i de maksimale ventetider.
Sammen med antallet af overskridelser skal det også fremgå, hvor længe patienterne har ventet udover de maksimale ventetider. Det vil blive opgjort i tidsintervaller - eksempelvis et til tre dage eller fire til syv dage.
Politiet havde egentlig droppet at efterforske, om der var sket noget strafbart i kræftsagen på Aarhus Universitetshospital. Men mandag krævede Statsadvokaten i Viborg, at politiet indledte en efterforskning af sagen. Læs mere her: