På Odense Universitetshospital ligger Julie Tonsgaard på 33 år.
Hun har hospitalstøj på. For om lidt skal hun køres ind på operationsstuen.
Det er en måned siden, at hendes liv forandrede sig radikalt.
Hun var ude at køre, da overlægen ringede til hende.
- Når lægen siger, at man lige skal holde ind til siden, så ved man, at det nok ikke er det bedste, hun har at fortælle. Så er der nok et eller andet galt, siger Julie Tonsgaard.
Og det var der også. Lægen fortalte nemlig den 33-årige kvinde, at hun havde livmoderhalskræft.
- Jeg fik det her ord. Og så kunne de ikke sige mere. Andet end at jeg skulle komme til nogle undersøgelser. Og så går tankerne i gang: Hvor er jeg om fem år? Hvor er jeg for mine børn? Hvad med min mand? Det er en meget skræmmende periode, fortæller Julie Tonsgaard, der har to døtre på to og fire år.
Pigerne skal helt sikkert vaccineres
Kræften i Julie Tonsgaards underliv betyder, at hun skal have fjernet både livmoderen, æggelederne og væv rundt om livmoderen.
Kræftformen i livmoderhalsen kan ellers forebygges med en vaccine. En vaccine, som Julie Tonsgaard ikke selv har fået, da den ikke var en del af børnevaccinationsprogrammet, da hun var barn.
Men det er den i dag. Dog er der rekordfå piger, der får den, fordi medierne har bragt historier med piger og unge kvinder, der siger, at de har oplevet bivirkninger efter vaccinen. Flere forældre har derfor valgt vaccinen fra - selvom myndighederne har fremlagt undersøgelser, rapporter og studier, der alle viser det samme: Vaccinen burde ikke gøre nogen syge.
På Odense Uniersitetshospital er Julie Tonsgaard er ikke i tvivl. Når hendes piger fylder 12 år, skal de som børnevaccinationsprogrammet anbefaler, have vaccinen.
- Den her vaccine, som jeg jo aldrig fik, er til rådighed for mine børn, når de bliver ældre. Det kan da forhåbentlig mindske chancen for, at de skal sidde her, og jeg skal sidde i min mors sko, siger Julie Tonsgaard.
Ny kampagne skal få flere til at vælge vaccine
Hvert år får omkring 400 kvinder livmoderhalskræft i Danmark. Cirka halvdelen får tilbudt en operation ligesom Julie Tonsgaard. Den anden halvdel bliver tilbudt kemoterapi og strålebehandling. Alligevel dør cirka 100 danske kvinder hvert år af sygdommen.
Derfor lancerer Sundhedsstyrelsen nu en kampagne, der skal få flere forældre til igen at tilvælge vaccinen til deres døtre.
- Der er ingen tvivl om, at hvis vi på sigt ser, at tilslutningen til hpv-vaccination blandt piger i Danmark vil ligge meget lavt, så mister vi et potentiale til at forebygge livmoderhalskræft og dermed også død af livmoderhalskræft, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
Kampagnen skal køre i to år - blandt andet på de sociale medier og en hjemmeside, som Sundhedsstyrelsen har lavet til formålet. Her skal der ligge videoklip med livmoderhalskræftramte, pårørende og forældre, der er i tvivl om vaccinen.
Bliver det en skræmmekampagne det her?
- Nej, det tror jeg ikke er det, der skal til. Vi er nødt til at fortælle om sygdommen. Folk skal vide, hvad de vaccinerer imod for at kunne træffe et valg. Men det er ikke en skræmmekampagne. Det er det ikke, siger Søren Brostrøm.
Flere end 2000 indberetninger om bivirkninger
Lægemiddelstyrelsen har modtaget i alt 2427 indberetninger om bivirkninger ved hpv-vaccinen. 1051 betegnes som alvorlige bivirkninger. Det er hvis tilstanden medfører eller forlænger hospitalsindlæggelse, vedvarende eller betydelig invaliditet eller uarbejdsdygtighed.
Men på nuværende tidspunkt vurderer sundhedsmyndighederne ikke, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de symptomer, de unge kvinder oplever.
Kan du garantere, at vaccinen er sikker?
- Det er en sikker vaccine, den er meget effektiv, men jeg kan ikke garantere forældrene, at deres barn ikke får bivirkninger, siger Søren Brostrøm.
- De bivirkninger vi ser ved vacciner er velkendte. Det er blandt andet rødme, hævelse, feber og så videre. Så jeg kan ikke garantere forældrene, at deres børn ikke får bivirkninger, men vaccinen er sikker, det kan jeg fortælle dem, at vi er så sikre på, som vi kan være, fortsætter han.
- Et lille bump på vejen ikk'?
Vaccinen beskytter mod virusset Human Papillomavirus, også kaldet hpv, der kan overføres seksuelt. Det er det virus, der kan give celleforandringer, som senere kan udvikle sig til livmoderhalskræft.
Ligesom det er sket for Julie Tonsgaard, der heldigvis kan opereres, og kræften kan fjernes helt.
- Det er ligegyldigt, om man har en livmoder - bare man kan være der som mor. Det er bare et lille bump på vejen, ikk', spørger hun.
Hun bliver kørt ind på operationsstuen, hvor kirurgen blandt andet skal fjerne hendes livmoder og æggeledere. Operationen kan tage op til fem timer. Men forhåbentlig gør den Julie Tonsgaard kræftfri, siger hun selv, inden lægerne lægger hende i narkose.
- Så når jeg vågner op på den anden side, så er det fremad. Så er der forhåbentlig ikke mere livmoderhalskræft, og så skal vi bare op ad bakken igen, siger hun.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkring 600.000 piger og kvinder er blevet hpv-vaccineret i Danmark.