Indvandrerkvinden GM (navnet er kendt af redaktionen) har været på kontanthjælp, siden hun kom til Danmark fra Syrien. Det er nu 22 år siden. Men helbredet spænder ben, hver gang hun forsøger at træde ind på arbejdsmarkedet.
- Jeg har sukkersyge, og derfor kan jeg ikke finde et arbejde, der passer til mig, siger GM, som DR Nyheder møder på Kulturhuset Stjerneskud i Odense.
Hun er én blandt en stor gruppe af indvandrerkvinder, hvis lægeerklæringer Odense Kommune er begyndt at granske ekstra grundigt.
Odense Kommune besluttede i foråret at gennemgå de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som havde sparsom eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet. I forbindelse med undersøgelsen fandt kommunen ud af, at ikke-vestlige indvandrerkvinder udgjorde knap en fjerdedel af gruppen.
På landsplan er tendensen den samme. Her modtager flere end hver 10. kvindelige indvandrer eller efterkommer en kontanthjælpsydelse og er samtidig vurderet som ‘ikke-jobparat’. Helt nøjagtigt 11,9 procent. Til sammenligning er andelen blandt etnisk danske kvinder på 2,2 procent, viser nye beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for DR Nyheder.
På kulturhusets bord brænder stearinlys, mens snakken går mellem kvinderne. GM fortæller, at hun gerne vil have et arbejde. Men smerter fra sukkersyge samt undersøgelser på sygehuset afholder hende fra at komme i gang.
Hun forstår godt, hvis Odense Kommune går sygemeldingerne igennem en ekstra gang.
- Ja, det er okay.
- Nogle gange er der kvinder, der snyder. I mit land er det manden, der arbejder. Ikke ligesom her i Europa. Manden arbejder og tjener pengene, siger hun.
Opdateret: GMs oprindelsesland er Syrien og ikke Iran. Den oplysning er rettet. Familien oplyser desuden til DR Nyheder, at hun slet ikke er i stand til at arbejde på grund af helbredsproblemer. Derfor er formuleringen 'jeg vil gerne arbejde og have en hverdag' fjernet fra artiklens første citat.