Odense Kommune har succes med at gå sygemeldte kontanthjælpsmodtageres lægeerklæringer efter i sømmene. På den måde er ni ud af 10 indvandrerkvinder kommet et skridt tættere på arbejdsmarkedet og er nu erklæret jobparate.
Det er de foreløbige resultater, efter at metoden har været anvendt siden april.
- For mange var helbredsmæssige problemer grunden til, at de ikke kunne arbejde. Da vi gennemgik lægeerklæringerne, kunne vi se, at der ikke var tale om svære sygdomme, men i mange tilfælde noget, man ville kalde skavanker eller lignende, siger Bjarne Thyssen Jørgensen, social overlæge i Odense Kommune.
Odense Kommune besluttede i foråret at gennemgå de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som havde sparsom eller ingen erfaring med arbejdsmarkedet. I forbindelse med undersøgelsen fandt kommunen ud af, at ikke-vestlige indvandrerkvinder udgjorde knap en fjerdedel af gruppen.
Tendens på landsplan
Ud af 3.400 personer er de 846 indvandrerkvinder fra et ikke-vestligt land. Samme gruppe udgør ellers kun seks procent af kommunens befolkning.
På landsplan er tendensen den samme. Her modtager flere end hver 10. kvindelige indvandrer eller efterkommer en kontanthjælpsydelse og er samtidig vurderet som ‘ikke-jobparat’. Helt nøjagtigt 11,9 procent. Til sammenligning er andelen blandt danske kvinder på 2,2 procent, viser nye beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for DR Nyheder.
Metoden i Odense går ud på, at en leder, sociallæge og socialrådgiver i fællesskab gennemgår kvindernes sagspapirer. Indtil nu har kommunens task force været igennem sagerne for 30 indvandrerkvinder, der på papiret var for syge til at arbejde.
Af dem viste det sig, at 10 procent var decideret syge og dermed ikke-jobklare. For de resterende 90 procent var det ikke helbredet alene, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet, forklarer specialgruppen fra Odense.
- Det kan godt være, at nogle har skavanker eller småsygdomme. Men efter vores mening er det ikke noget, der burde udgøre en barriere i forhold til arbejdsmarkedet, siger overlæge Bjarne Thyssen Jørgensen.
Skader integrationen
Det viste sig, at en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre holdt indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet.
- Det kan være, hvordan hjemmefronten opfatter det her: At man har et billede af sig selv som en, der skal gå hjemme og tage sig af børnene, siger Steen Møller (K), rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, der mener, at sygemeldingerne har skadet integrationen.
- Vi skal turde tage fat på dem, der har været her længe og aldrig er blevet integreret. Men det er ikke kun et spørgsmål om etnisk herkomst. Det er alle borgere, vi udfordrer på, om det er helbredet, der står i vejen, siger Steen Møller.
Skylden er dog langt fra kvindernes alene, vurderer Odense Kommunes sociale overlæge.
- Fejlen har vel ligget hos os selv, når vi ikke har været vedholdende nok til at skille ad, hvor meget der er helbred, og hvor meget der skyldes andre faktorer. Vi har ladet helbredet fylde for meget, siger Bjarne Thyssen Jørgensen, der dog også retter kritikken mod indvandrerkvindernes læger.
- Problemet er, at lægerne er nødt til at fortælle det, som patienterne fortæller. Hvis patienterne smører tykt på, så er lægen nødt til at gengive det, siger Bjarne Thyssen Jørgensen.
I lægehusene er det først og fremmest sproget, der er problemet. Ofte må patientens børn agere tolk, forklarer formanden for Lægeforeningens attestudvalg.
- Den anden udfordring er kulturen omkring sygdom. Med en dansk kvinde kan man tale om overbelastning og stress. En indvandrerkvinde kender ikke de begreber. Hun vil sige, hun har ondt i kroppen, siger Tue Flindt Müller, der selv er praktiserende læge.