Det er typisk adoption, uro i hjemlandet eller nære bånd til Danmark og ønske om arbejde, der fylder, når folk søger om dansk statsborgerskab.
Siden 1980 er der ifølge tal fra Danmarks Statistik, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har analyseret, kommet over 228.000 nye danskere til, der tidligere har haft et andet statsborgerskab eller været statsløse.
De største grupper af ansøgere kommer fra Tyrkiet og Irak.
Gennemsnitsalderen på ansøgerne er 22 år – den lave gennemsnitsalder skyldes, at adoptioner også tæller med i statistikken.
Kigger man på antallet af naturalisationer – som det hedder, når man skifter statsborgerskab - over tid, så lå antallet mellem 3.000 og 5.000 mennesker om året frem mod slut 90’erne. Siden 2010 har antallet af nye statsborgere ikke været over 5.000 om året.
Mange statsløse blev danskere i slut 90’erne
I årene fra 1997 til 2000 var der en markant stigning i antallet af statsborgerskaber fra godt 5.000 nye danskere til næsten 20.000 om året.
- Stigningen skyldes blandt andet, at en del indvandrere, som var kommet til Danmark før indvandrerstoppet i 1973, og som siden havde fået familie hertil, med tiden følte sig som danskere og derfor begyndte at søge om statsborgerskab, forklarer Eva Ersbøll, der har forsket i statsborgerskab hos Institut for Menneskerettigheder.
Samtidig ratificerede Danmark i 1997 statsløsekonventionen, som betød, at mennesker, der ikke var statsborgere i noget land, havde ret til statsborgerskab. Tallene fra Danmarks Statistik viser, det at der i slut 90'erne var en stor stigning i antallet af statsløse, der nu blev danske statsborgere i årene efter.
Strammere lovkrav fik antallet af nydanskere til at falde
Antallet af nye danskere, der opnåede statsborgerskab, faldt kraftigt igen allerede igen i 2003, efter at den borgerlige regering, der kom til magten i 2001, og Dansk Folkeparti besluttede at stramme kravene for at blive dansk statsborger.
- Man stillede blandt andet krav om en danskprøve, og det gav en kortvarig effekt. Men efterhånden som ansøgerne bestod sprogprøven, så begyndte tallet at stige igen. Dansk Folkeparti ønskede endnu skrappere sprogkrav og også, at færre skulle opnå dansk statsborgerskab, siger Eva Ersbøll og fortsætter:
- Så med udgangen af 2005 blev kravene strammet yderligere, og antallet af udlændinge, der fik dansk statsborgerskab, faldt derefter igen.
Siden 2010 har antallet af nye statsborgere ikke været over 5.000 personer årligt.
Flest tyrkere er blevet danskere siden 1980
Den klart største gruppe af nye danskere stammer fra Tyrkiet, hvor over 27.000 mennesker fra 1980 til 2015 har bedt om og fået dansk statsborgerskab.
Siden start 00’erne har irakerne dog overhalet tyrkerne som den gruppe, hvor flest årligt får tildelt dansk statsborger.
Derfor er Irak også nummer to på listen over de lande, hvor flest af de nye danskere oprindeligt stammer fra.
Økonomi og politik i oprindelsesland afgør om man søger statsborgerskab
Kigger man på toppen af listen over de lande, hvor flest nye danskere stammer fra, så er den domineret af lande, som bredt set er dårligere stillet end Danmark.
Samtidig søger tilflyttere, der stammer fra andre vestlige lande, kun i sjældnere tilfælde om dansk statsborgerskab.
Ifølge Maarten Vink, der er professor i statskundskab på Maastricht Universitet i Holland og har forsket i området gennem mange år, skyldes det, at situationen i oprindelseslandet er den vigtigste faktor, når man beslutter at søge om et nyt statsborgerskab.
- Vi ved, at hvis der er politisk og økonomisk ustabilt i hjemlandet, så er der større sandsynlighed for, at man søger om statsborgerskab. Det handler om sikkerheden i at kunne blive boende, og hvor store følger det har, hvis man ikke kan. Der er mennesker fra ustabile, fattige lande mere udsatte, siger den hollandske professor.
Nære bånd spiller også ind
Ifølge Maarten Vink er der dog også en række individuelle faktorer, som spiller ind.
Det gælder eksempelvis, hvis man har stærke familiære bånd til Danmark gennem ægteskab eller børn, som er danske statsborgere, eller hvis man for eksempel ønsker et arbejde, som er forbeholdt danske statsborgere, eksempelvis inden for politiet.
Statsborgerskab ikke lig integration
Han påpeger, at andelen af borgere med opholdstilladelse, som også får dansk statsborgerskab, er relativt lille herhjemme sammenlignet med andre europæiske lande, hvor det er nemmere at få statsborgerskab.
- Derfor kan man heller ikke bruge andelen, der får statsborgerskab, som en indikator for integration. Der kan sagtens være velintegrerede mennesker, som ikke får eller ønsker statsborgerskab, siger Maarten Vink og fortsætter:
- I stedet viser internationale studier, at det giver mening at se det som et instrument til integration. Hvis det er meget svært at få statsborgerskab, virker det demotiverende for nogle immigrantgrupper i forhold til at integrere sig, mens det omvendt kan virke mere motiverende, hvis det ikke er helt så svært.
Mindre andel bliver statsborgere i Danmark end i Sverige
Maarten Vink bruger som eksempel, at det i Danmark, hvor det er meget svært at få statsborgerskab, kun er halvdelen af de udlændinge, som har opholdt sig i landet i 20 år, der har statsborgerskab.
- I Sverige, hvor det er lettere at få statsborgerskab, har 85 procent opnået svensk statsborgerskab, når de har opholdt sig i landet i 20 år. Og det er selvom man tager gruppernes herkomst og baggrund i betragtning, siger Maarten Vink.