Danmarks midlertidige grænsekontrol og Sveriges tjek af identifikationspapirer har ikke kun indflydelse på tilstrømningen af asylansøgere.
Også hashsmuglerne har lagt mærke til den øgede kontrol ved landegrænserne, og derfor ændrer de adfærd. Det siger narkotikaspecialist i det svenske toldvæsen Lars Hansson og underdirektør i Skats toldafdeling Preben Buchholtz.
Sidstnævnte fortæller, at politiets tilstedeværelse ved grænsen til Tyskland fungerer som en prop.
- Nu hvor de sydlige grænser har mere eller mindre permanent kontrol, hvor politiet er til stede, så kan vi godt mærke, at smuglerne retter blikket andre steder hen, siger Preben Buchholtz.
Samme melding fra Sverige
Den midlertidige grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland blev indført den 4. januar i år. Samtidig har svenskerne indført ID-kontrol ved grænsen til Danmark.
Begge lande har forklaret den øgede kontrol som en reaktion på flygtningekrisen.
Det svenske toldvæsen melder dog ligesom det danske om, at kontrollen har haft andre effekter end den direkte tilsigtede.
- Tidligere var vi alene ved grænsen, men nu står vi to myndigheder, og der er hele tiden bemanding. Derfor kan smuglerne se det som sværere at få narkotika ind i Sverige, siger narkotikaspecialist Lars Hansson.
Han fortæller, at de svenske myndigheder er ved at analysere, hvilke konkrete effekter kontrollen mellem Danmark og Sverige har haft. Der forelægger altså endnu ikke tal, som påviser effekten.
- Men det er klart, det har en betydning, at der nu oftere er kontrol, siger han.
Danmark er fortsat transitland
Svenskernes øgede kontrol ser dog ikke ud til at have ændret på, at smuglerne finder en vej gennem Danmark, når de skal levere hash til Sverige og Norge.
Tilbage i 2013 skønnede Lars Hansson i et interview med Berlingske, at 90 procent af al beslaglagt hash i Sverige har været gennem Danmark.
Det billede har ikke ændret sig mærkbart, vurderer han.
- Der kommer uden tvivl fortsat store hashtransporter gennem Danmark til Sverige. Sidste år og i år har vi lavet et antal større beslaglæggelser af cannabis, og det er sket i trafikken fra Danmark. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for det er den naturlige rute, siger Lars Hansson.
Hash fra Marokko og Afghanistan
Marokko har i mange år været det helt store afsenderland af hash til Europa. Det gælder ifølge FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) fortsat, selvom det vurderes, at hashproduktionen i det nordafrikanske land har været nedadgående.
Fra Marokko smugles hashen ofte gennem Spanien eller Portugal og videre til Holland og Tyskland.
Noget af hashen har endestation i Danmark, men en del sendes altså fortsat videre til Sverige og Norge.
Afghanistan menes at være den næststørste afsender af hash til Europa, og når hashen kommer herfra, så går smuglernes rute typisk gennem Albanien.
Også den afghanske hash passerer ifølge Lars Hansson fra det svenske toldvæsen igennem Danmark, når den skal videre til de øvrige nordiske lande.
En nål i en høstak
Ifølge underdirektør i Skats toldafdeling Preben Buchholtz er den største udfordring i forhold til at afsløre hashsmugling, at der er så mange forskellige måder, smuglerne kan få deres illegale fragt ind over landets grænser.
- Hashen kan for eksempel være gemt i store containere med varer til virksomheder og fabrikker, den kan blive smuglet ind i håndbagage eller kroppens hulrum på flypassagerer, og den kan blive sejlet ind eller være skjult i personbiler eller autocampere, så vi prøver hele tiden at finde nålen i høstakken, siger han.
Preben Buchholtz fortæller også, at Danmark har et meget tæt samarbejde med de andre nordiske toldmyndigheder omkring udveksling af informationer og erfaringer.
Derudover er der både samarbejde på europæisk niveau og med toldorganisationen World Customs Organization om at spænde ben for hashsmuglerne, så hashen ikke når ind i Danmark.
- Vi har ikke en decideret 'hitliste', men vi følger hele tiden udviklingen. I forhold til hash er der nogle lande og byer, der er mere kendte end andre, og så lægger vi selvfølgelig ekstra fokus der. Men når vi så har fokus på et specifikt sted, så kan det typisk være, at smuglerne skifter metode og afsenderland, siger han og fortsætter:
- Så ja, vi holder øje med højrisikolande, men vi er også opmærksomme på, at når vi holder øje med noget, så finder dem, vi holder øje med, typisk andre veje.
Sænkede parader
Det fremgår af et svar fra justitsminister Søren Pind (V) til Folketingets Retsudvalg, at der ved Danmarks grænseovergange til Tyskland har været en stigning i antallet af sigtelser for overtrædelser af narkotikalovgivningen i årets tre første måneder.
Én person blev i første kvartal af 2015 taget ved grænseovergangene til Tyskland og sigtet for at indføre narkotika, som ikke var til eget forbrug, mens fem personer blev taget for samme forseelse i første kvartal i år.
Skat beslaglagde i årets første kvartal - dog på landsplan - 169.184 gram cannabis mod 19.724 gram i første kvartal af 2015.
Ifølge Preben Buchholtz modsiger det ikke vurderingen af, at smuglerne har søgt nye ruter.
Han henviser til, at Skat i kraft af politiets tilstedeværelse ved grænseovergangene til Tyskland har kunnet rette blikket mod nye smuglerruter.
- Når vi kan sænke paraden ét sted, fordi politiet er massivt til stede, så har vi så mulighed for at sætte fokus andre steder.
- Af hensyn til vores arbejde kan jeg ikke afsløre, hvor vi kigger. Smuglerne leger lidt katten efter musen, når de opdager, at Skat, politiet eller andre myndigheder er et sted, og så forsøger de at komme ind andre steder, siger Preben Buchholtz.