Med den nye landsbrugsaftale, der efter måneders politisk tovtrækkeri landede i aftes, skal danske landmænd tænke i mere klimavenlige metoder, hvis de vil undgå at punge ud for deres CO2-udledning.
I kroner og øre betyder det, at landmændene fra 2030 skal hoste op med 120 kroner per ton CO2, der udledes, og fra 2035 bankes prisen op på 300 kroner per ton.
Der er altså dermed grund til at lægge sit landbrug om til et mere klimavenligt et af slagsen, og vejen derhen er belagt med mange forskellige løsninger.
To muligheder, der umiddelbart ligger først for for landmand Nis Hjort, er at kigge på henholdsvis foder og gylle. På de to punkter kan der nemlig være noget at hente rent CO2-mæssigt.
- Jeg kommer til at interessere mig rigtig meget for, hvordan jeg kan mindske min udledning, for afgiften har en størrelse, hvor det giver incitament til at gøre noget, siger han.
Nis Hjort driver en mælkeproduktion med cirka 120 køer ved Børkop nær Vejle, og så er han formand i Vejle-Fredericia Landboforening.
Nis Hjort ved godt, hvor han skal sætte ind for at undgå afgifter:
Fodertilskud eller afgift
De fleste danskere har formenlig aldrig hørt om det, men som landmand i 2024 har man med al sandsynlighed stiftet bekendtskab med ordet Bovaer.
Bovaer er et stof, som i 2022 blev godkendt som det første metanreducerende fodertilsætningsstof i EU, og her er tale om noget, der virkelig batter.
På Aarhus Universitet har forskere påvist, at man ved at blande Bovaer i kvægfoder kan mindske metanudledningen fra køernes bøvser og prutter med op mod 30 procent.
Problemet er dog ifølge Nis Hjort, at der lige nu kun er én producent af stoffet.
- Men på det tidspunkt, hvor afgiften bliver aktuel, er der forhåbentlig flere midler, og jeg kan også forstå, at der arbejdes på at kunne give tilskud til at tage Bovaer i brug, siger Nis Hjort.
Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har også hæftet sig ved prisen for Bovaer sammenlignet med afgiftsprisen.
- Omkostningen er oppe på cirka 700 kroner per ton CO2, og det er jo over det niveau, der ligger i afgiften. Så det er måske billigere at betale afgiften, siger han.
I aftaledokumentet, der ridser den nye landsbrugsaftale op, skriver parterne, at regeringen i de kommende år vil have et særligt fokus på at prioritere udvikling og implementering af løsninger, der kan understøtte omstillingen i landsbrugsproduktionen.
Det skal eksempelvis ske "gennem forskning og innovation i fodermidler og afgrødetyper, der gennem naturlige processer kan reducere udledningerne fra henholdsvis husdyrenes fordøjelse og af gødning udbragt på marken".
Gyllehåndtering
Et andet punkt i landbruget, som Nis Hjort med fordel kan kigge på, er den måde gyllen bliver håndteret på.
Gyllen indeholder nemlig organisk materiale og udleder metan, når det ligger i stalden eller på landmandens lager.
Ifølge Jørgen E. Olesen er der "mange forskellige metoder" til at håndtere sin gylle på en mere klimavenlig metode.
- Det kan både være noget med overdækning af gyllebeholdere eller fakkelafbrænding af metan eller hyppig udslusning fra staldene, siger han.
For Nis Hjort ligger løsningen dog mere i at omdanne gyllen til metangas. Det betyder, at man transporterer gyllen ud til anlæg, som "afgasser" gyllen og altså fjerner metanen, der senere bliver til CO2.
- Mine muligheder ligger på fodersiden og så at levere min husdyrgødning til biogas. Det er nogle af de nemme løsninger, jeg har. At installere støvsugere og luftrensere og sådan er min stald slet ikke indrettet til, siger Nis Hjort.
Aftalen fra den grønne trepart skal nu gennemgås, inden den politisk lukkes på den anden side af sommerferien.