Kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital har nu ført til krav om erstatning.
Det fortæller Martin Eriksen, der er vicedirektør i Patienterstatningen. Det er den myndighed, der afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de har lidt skade i det danske sundhedsvæsen.
- Vi kan se, at den første sag er kommet på de her operationer fra Aarhus Universitetshospital, siger Martin Eriksen.
DR har i den seneste uge kunnet fortælle, at svært syge kræftpatienter har ventet for længe på behandling på mave- og tarmkirurgisk afdeling, og at flere af dem har fået forkert information om muligheden for at blive opereret i udlandet.
Blandt andet har en række af patienterne ikke fået et konkret tilbud om at kunne komme til udlandet for at blive behandlet. Desuden har flere af dem fået at vide, at de ville blive smidt af ventelisten på afdelingen, hvis de takkede ja til, at afdelingen skulle undersøge mulighederne for operationer i udlandet.
Det er ifølge eksperter en ulovlig måde at informere på.
Datter til kræftsyg: Det handler om at føle retfærdighed
En af dem, der nu vil søge erstatning, er Annette Bekner. Det fortæller hendes datter, Freja Bekner.
Annette Bekner er en af dem, der i strid med reglerne har ventet for længe på en kræftoperation på Aarhus Universitetshospital, selvom hun ellers havde ret til operation i udlandet. Da hun endelig blev opereret, havde kræften spredt sig så meget, at den ikke kunne fjernes.
Hun fortæller, at en eventuel erstatning er helt ligegyldig, og at hun naturligvis langt hellere ville have, at hendes mor havde fået behandling inden for 14 dage, som hun havde krav på.
- Men at dem, der har ansvaret for det her, kommer til at - nu siger jeg bøde for det - på den højest mulige måde. Det tror jeg er den bedste måde at få en følelse af retfærdighed på, siger Freja Bekner.
Se Freja Bekner fortælle, hvor svært hun har følt det har været at undersøge ens rettigheder, når man er syg:
Minister: Kræftpatienter skal vejledes om erstatning
Problemerne på Aarhus Universitetshospital fik i går sundhedsminister Sophie Løhde (V) til at præsentere fem initiativer, der skal sikre kræftpatienterne – både på Aarhus Universitetshospital og i hele landet.
Et af initiativerne er at sikre, at patienterne bliver informeret korrekt om deres rettigheder. Et andet er at hjælpe de patienter, der nu risikerer at dø, fordi Aarhus Universitetshospital har handlet "fuldstændig uacceptabelt", som ministeren udtrykte det.
- Vi skal sikre, at kræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ikke har fået den behandling, de har krav på, får den nødvendige vejledning og rådgivning om, hvordan de kan søge erstatning, lød det fra Sophie Løhde.
Både patient og pårørende kan få erstatning
Martin Eriksen fra Patienterstatningen siger, at man nu er i gang med at samle jurister og læger, og at man laver en plan for, hvordan sagerne skal behandles.
De skal blandt andet vurdere, om hospitalets fejlinformation har haft betydning for patienternes helbredelsesmuligheder.
- Det kan være, at ens sygdom har udviklet sig, så man måske skal have en større operation eller mere supplerende behandling. Det kan være, at operationen ikke længere kan gennemføres, fordi patientens kræft har udviklet sig, og patienten er blevet uhelbredelig syg, siger han.
- De patienter, der ender med at skulle dø af denne sygdom, og som ellers kunne have været blevet behandlet, de kan også få erstatning, siger Martin Eriksen og tilføjer, at pårørende også kan få erstatning.
Regionsrådsformand: Vigtigt med hurtig behandling
Anders Kühnau, der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, fortæller, at der er oprettet en taskforce, så patienter bliver informeret mere grundigt og korrekt om deres rettigheder.
Desuden siger han, det ikke kan udelukkes, at der vil blive givet erstatninger til nogle patienter.
- Vi skal sørge for, at de nu får behandling, så hurtigt som vi overhovedet kan. Det er ikke i orden, at de ikke har fået de muligheder, de skulle have, fordi de har fået en forkert information, siger regionsrådsformanden.
På gårsdagens pressemøde fortalte den "dybt rystede" sundhedsminister, at det også kan være sket i andre af landets regioner. Samme vurdering har Anders Kühnau, der foruden at være regionsrådsformand i Region Midtjylland også er formand for Danske Regioner.
Patienterstatningens vicedirektør tør heller ikke komme med et bud på, hvor stor sagen kan ende med at blive.
- Der er ikke rigtig nogen, der kan svare på. Vi ved, det er et problem på Aarhus Universitetshospital. Hvorvidt det er på andre afdelinger i Aarhus og andre afdelinger i landet, det er ved at blive afklaret, siger Martin Eriksen.
Fredag aften lød det dog fra Region Syddanmark, at 25 kræftpatienter fra januar 2021 til februar 2023 har ventet for længe på at blive opereret for tyk- og endetarmskræft på Odense Universitetshospital.
I 17 sager indberettede man til Sundhedsstyrelsen, fordi regionen ikke havde informeret patienten om retten til at blive henvist til et andet sygehus.
Patienterstatningen har lige nu en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni måneder. Dog kan man behandle sager hurtigere, hvis man vurderer, at patienten har behov for det, eller patienten har kort tid igen.