Det ser nu ud til, at regeringen alligevel vil bygge de kystnære havvindmøller, som de ellers har haft planer om at droppe. En udmelding, der formentlig vækker glæde hos Socialdemokratiet. Ifølge partiet ville de droppede vindmøller nemlig koste tusindvis af job i provinsen.
"Venstre vil hælde 6.200 arbejdspladser i provinsen ud med badevandet," lød det i en kampagne på Facebook. Og partiets finansordfører Benny Engelbrecht fulgte trop på Twitter: "Som den forkælede prinsesse i eventyret siger Venstre "Duer ikke. Væk, du er grim" Og så røg 6.200 jobs ud med badevandet".
Men det er overdrevet at påstå, at det vil koste 6.200 job i provinsen, hvis man ikke opfører vindmøllerne, fortæller Detektor.
Årsværk og ikke arbejdspladser
Tallene bag regnestykket stammer fra et notat fra regeringen, hvor Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har regnet på, hvad effekten på beskæftigelsen vil være i hvert af de fire år, man regner med, at det vil tage at opføre vindmøllerne. Ifølge ministerierne vil effekten på beskæftigelsen være 300 personer det første år, 1.500 personer i det andet år, 2.400 i det tredje år og 2.000 personer i det sidste år.
Men ifølge de eksperter, som Detektor har talt med, kan man ikke lægge tallene sammen og derved sige, at man mister 6.200 job, hvis møllerne ikke opføres. Ministerierne regner nemlig ikke med arbejdspladser eller job men derimod med personer i beskæftigelse per år –såkaldte årsværk.
- Det betyder, at tallet bliver større, end hvis man sammenligner med den måde, man normalt ser på beskæftigelse på. De 6.200 er det antal årsværk, der bliver leveret ved at sætte vindmøller op, men det er jo ikke det samme som, at der vil være så mange job, fortæller cheføkonom i Kraka, Jens Hauch.
- En anden og mere retvisende måde at sige det på ville være, at man i en periode på fire år har knap 1.600 mennesker ansat i gennemsnit, forklarer Jens Hauch.
Midlertidig effekt
Der er samtidig ikke tale om en permanent beskæftigelseseffekt, men en effekt, der er væk igen, når vindmøllerne er opført efter fire år. Derudover gør ministerierne også opmærksom på, at de ikke medregner de såkaldte negative beskæftigelseseffekter i regnestykket:
- Den samlede beskæftigelseseffekt vil være betydeligt mindre, fordi de her mennesker ikke kan arbejde andre steder samtidig med, at de sætter vindmøller op. Og vi er i en situation, hvor ledigheden er ganske lav, så det vil faktisk få stor betydning for den samlede beskæftigelse, siger Jens Hauch og tilføjer:
- Det vil sige, at når vi opgør beskæftigelsen på landsplan, så vil tallet være betydeligt mindre end de her 1.600 mennesker.
Socialdemokratiet erkender forskel
Hos Socialdemokraterne erkender finansordfører Benny Engelbrecht, at der er forskel på årsværk og arbejdspladser. Han påpeger dog, at Socialdemokratiet ikke er de eneste, der blander begreberne sammen.
- Især i tweets, der kan det være vanskeligt at forklare, hvad der er forskellen. Og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bruger også denne her betegnelse i officielle svar. Ikke bare i tweets, artikler og så videre, men i officielle svar til Folketinget, siger han.
Hvad vil du sige næste gang, der er nogen, der spørger dig, hvor mange arbejdspladser, der går tabt, hvis ikke vi opfører de her vindmøller?
- Så vil jeg sige, at der går 6.200 årsværk tabt, og det betyder, at der er en masse arbejdspladser, der forsvinder i Vestjylland, siger Benny Engelbrecht.
Detektor har efterspurgt en kommentar fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om deres brug af begrebet arbejderpladser i omtalen af årsværk. Men ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline.
Se mere om faktatjekket i Detektor i aften klokken 21 på DR2.