RETTELSE: I faktaboksen øverst i artiklen fremgik det, at "MRSA er en stafylokokinfektion". Det er ikke korrekt. MRSA er stafylokokker, som kan føre til infektion. Detektor beklager fejlen, som nu er rettet.
De seneste dages debat om svine-MRSA har budt på flere tal, som understreger, hvor mange danskere der er smittet med den penicillin-resistente bakterie. Men Detektor er dykket ned i nogle af tallene, og det viser sig, at både DR og Tv2 udelader vigtige nuancer.
I DR1-dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker” lød det sådan her i søndags:
- I 2013 tredobles antallet af smittede danskere i forhold til året før.
Også på TV2 News blev der sat tal på udviklingen:
- Hvis vi kigger tilbage til 2008, så var der kun 14 danskere, der var smittet med den her svinebakterie. Og i dag er tallet altså oppe på cirka 12.000 danskere, lød det på kanalen i tirsdags.
Indsamling af tal ændres
DR bygger påstanden om en tredobling på tal fra Statens Serum Institut, der viser antallet af nye svine-MRSA-tilfælde de enkelte år. I 2012 fandt man ifølge Statens Serum Institut 233 nysmittede personer med svine-MRSA, mens tallet i 2013 var steget til 648 personer.
Men stigningen skyldes ikke kun øget spredning af bakterien, fortæller Kåre Mølbak, der er overlæge på Statens Serum Institut og afdelingschef med ansvar for overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme. I slutningen af 2012 ændrede Sundhedsstyrelsen nemlig retningslinjerne for hvem, der skal undersøges for svine-MRSA.
Før 2012 var det fortrinsvis syge patienter, som blev undersøgt, når de kom i kontakt med sundhedsvæsenet. Men fra slutningen af 2012 ændres reglerne, så alle, som arbejder med svin samt personer i hustanden, skal undersøges for svine-MRSA, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Også selvom de ikke er syge på grund af bakterien.
- En stor del af den stigning vi ser fra 2012 til 2013, kan faktisk forklares ud fra, at der blev taget mange flere prøver i 2013. Der blev undersøgt flere patienter, og så finder man naturligvis også flere svine-MRSA-tilfælde. Det vil sige, at den stigning vi ser, er en kombination af en reel stigning og så en øget opmærksomhed, fordi man simpelthen begynder at tage mange flere prøver, siger han og påpeger, at det samme kan forklare en del af stigningen i 2014.
Man skal kigge på de syge
En stor del af stigningen i 2013 skyldes en stigning i antallet af raske personer, som bærer Svine-MRSA-bakterien.
- Hovedparten af dem, der bliver fundet, er folk, der bliver fundet som en del af screeningsundersøgelsen. Det vil sige, de er raske mennesker, der bliver undersøgt, men som bærer bakterien uden at være syge af den, fortæller Kåre Mølbak.
Seruminstituttet opgør også, hvor mange danskere som hvert år får en infektion relateret til svine-MRSA. Og infektionstallene er ifølge professor og overlæge i Klinisk Mikrobiologi Hans Jørn Kolmos mere sammenlignelige over tid, da de ikke er påvirket af de ændrede regler fra 2012.
- Tallene for infektioner er ikke afhængige af den ændrede screeningspraksis på samme måde, som tallene for raske bærere. Kommer en syg patient i forbindelse med sundhedssystemet undersøges vedkommende jo – både før og efter Sundhedsstyrelsen ændrede reglerne.
Andelen af syge uden for landbruget er stabilt
Samme melding lyder fra Kåre Mølbak, som også mener, man bør se på antallet af personer, som er syge på grund af svine-MRSA, hvis man vil se på udviklingen:
- Det mest reelle tal, det er at kigge på, hvor mange der er syge af det - altså hvor mange der har infektioner. Og gør man det, er stigningen noget mere begrænset fra omkring fem tilfælde i 2007 til godt 200 tilfælde i 2015, siger han og tilføjer, at Statens Serum Institut særligt holder øje med udviklingen i antallet af infektioner blandt personer, som ikke er i kontakt med svin. Det giver nemlig et billede af, om sygdommen spreder sig i det resterende samfund.
- I de sidste år har det været omkring en tredjedel af dem, der har infektioner, som ikke har kontakt til svin. Og den andel har ligget nogenlunde konstant inden for de senere år. Så der er altså ikke noget, der tyder på, at der sker en stigende smittespredning fra dem, der har kontakt til svineerhvervet til den mere generelle befolkning.
- Men det er klart, det er noget, vi følger meget nøje, fordi det er der, hvor den store risiko er. Det er, hvis der kan ske en stigende spredning fra svinehvervet ud i den mere almene befolkning, forklarer Kåre Mølbak til Detektor.
DR: Vi bruger de officielle tal
Detektor har spurgt redaktionen bag DR-dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker”, om de har været opmærksomme på, at man i 2013 begyndte at undersøge langt flere mennesker for svine-MRSA, og at det forklarer en stor del af stigningen efter 2012.
Redaktionschef Ole Hjortdal skriver til Detektor, at de gerne vil svare på spørgsmålet, men at de ikke føler sig i stand til at svare tilfredsstillende inden deadline. Han henviser dog til, at dokumentaren benytter sig af officielle tal:
- Dette er de fremlagte tal, der hvert år gives videre til hele det officielle Danmark, andre myndigheder, politikere og Folketing, og det er de tal du møder på Statens Serum Instituts hjemmeside, skriver Ole Hjortdal.
Detektor har efter udgivelsen af artiklen fået et uddybende svar fra redaktionen bag dokumentation:
Redaktør Poul-Erik Heilbuth forklarer, at de i dokumentaren har benyttet sig af de officielle smittetal fra SSI, fordi det var på baggrund af disse tal, at politikerne skulle træffe deres beslutninger. Han siger også:
- Der er tale om afgørende vigtig viden for de beslutningstagere, som det er dokumentarens journalistiske hovedfokus at kigge efter i sømmene. Vi har i den forbindelse bevidst fravalgt at nævne den ændrede screeningspraksis i dokumentaren.
Poul-Erik Heilbuth ligger samtidig vægt på, at redaktionen bag dokumentaren har været i dialog med professor Henrik West, Hvidovre Hospital. Henrik West har over for redaktionen givet udtryk for, at der ikke findes absolutte tal for, hvor mange af MRSA-prøverne, der blev taget på baggrund af den ændrede procedure, men at han vurderer, at der kun er tale om en mindre del af prøverne. Derfor mener Henrik Westh også, at dokumentaren anvender smittetallet korrekt.
Seruminstituttet: Medierne skal sætte sig ind i tallene
Detektor har spurgt Kåre Mølbak om Statens Serum Institut ikke burde tydeliggøre, at tallene på deres hjemmeside indeholder usikkerheder og databrud. Hertil svarer han, at man ikke kan nøjes med at se på de rå tal:
- Man kan altså ikke bare lave et udtræk for vores hjemmeside og så regne med, at man så har en fuld forståelse for, hvordan en sygdomsudvikling er. Så må man altså tage den tid, det tager, at læse nogle af de bagvedliggende dokumenter.
- Det vi gør, det er, at vi udgiver et nyhedsbrev, der hedder Epi-Nyt, hvor vi diskuterer de her tal. Her kan man læse, at effekten af den øgede screening er ganske betydelig og skal tages med i betragtningen. Så det har vi fortalt. Men når historien så bliver genfortalt af medierne, så er det tit, at de her forbehold svinder bort, siger Kåre Mølbak.
TV2 blander æbler og pærer
Hans Jørn Kolmos har for år tilbage vurderet, at omkring 12.000 danskere bærer rundt svine-MRSA. Og det var det tal, som TV2 News brugte, da de i tirsdags fortalte om udbredelse.
Men kanalen blander æbler og pærer, når de sammenholder estimatet på 12.000 med tallene fra Seruminstitutet fra 2008, fortæller Kåre Mølbak:
- De to tal kan overhovedet ikke sammenlignes. De 12.000 er et estimat, mens tallet fra 2008 er et konkrete tal, vi har fra vores overvågning - altså folk, der har været til læge og er blevet testet. Begge tal er vigtige, men de kan altså ikke sidestilles. Det er som at sammenligne æbler og pærer.
Usikkert skøn
Samme melding lyder fra Hans Jørn Kolmos, som tilmed fortæller til Detektor, at estimatet på 12.000 er forbundet med usikkerhed.
- Et konservativt estimat er, at omkring 5-6.000 danskere er kroniske bærere af svine-MRSA. Men der er også forbigående bærere – altså folk, som har bakterien i en periode. Gruppen af forbigående bærere er nogenlunde i samme størrelsesorden som de kroniske bærere. På den måde når man op på et antal bærere af svine-MRSA i størrelsesordenen 12.000, hvis man måler på et givet tidspunkt. Jeg vil dog ikke hænges op på et konkret tal. Om det er 10.000, 12.000 eller 15.000 er svært at sige, men det er nok i den størrelsesorden.
- Skønnet kan altså sagtens kritiseres. Men det afgørende for MRSA-diskussionen er ikke, hvad tallet præcist er, men i hvilken størrelsesorden det ligger, siger han og understrger, at det ville godt, hvis nogle lavede konkrete undersøgelser af omfanget.
- Så slap vi for at læne os op ad estimater, når vi snakker om omfanget.
TV2: Vi var upræcise
Detektor har spurgt chefredaktør på TV2 News, Mette Østergaard, hvorfor kanalen sammenligner de to tal.
- Med baggrund i den fremlagte dokumentation må vi konstatere, at vi har været for upræcise, da vi beskrev udviklingen af tallene, skriver hun i en mail til redaktionen, og tilføjer, at tallene skulle have været fulgt op af, hvad de dækker over:
- Det burde have stået mere klart, hvilke tal der beskrev et skøn, og hvilke der beskrev registrerede tilfælde.
Mange usikkerheder ved tal
Tallene fra Seruminstituttets hjemmeside er baseret på indberetninger fra landets sygehuse og praktiserende læger. Tallene er altså ikke indsamlet systematisk, men påvirkes eksempelvis af, om patienterne søger læge.
- Vores tal stammer fra den virkelige verden. Det vil sige, at de afhænger af, hvordan folk går til læge, hvordan lægerne tager prøver, og hvordan det bliver undersøgt i laboratorierne, siger Kåre Mølbak og tilføjer:
- Så der er rigtig mange forbehold at tage i forbindelse med sådan nogle overvågningstal, der ikke er indsamlet som led i et forskningsprojekt, hvor man har meget mere kontrol over, hvem der deltager, og hvem der får taget prøver.
Dertil kommer, at Seruminstituttets tal udelukkende viser, hvor mange nye svine-MRSA-tilfælde, der er fundet i Danmark de enkelte år. Er man tidligere registreret, som bærer af bakterien, tæller man derfor ikke med i statistikken.
- Vores overvågning har som formål at registrere antallet af nysmittede. Så vi kan ikke sige noget om, hvor mange der konkret går og har svine-MRSA den dag i dag. Der skal man kigge på nogle andre datakilder.
Se mere om faktatjekket i Detektor i aften klokken 21 på DR2.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1282499868467201