Den omdiskuterede landbrugspakke har blandt andet det formål at skabe forbedret viden om landbrugets udledning af eksempelvis kvælstof.
Men det er en overdrivelse at påstå, at man med landbrugspakken går fra teoretiske beregninger til konkrete målinger ude i naturen.
Det var ellers netop, hvad folketingskandidat og medlem af Greve Byråd for Venstre, Morten Dahlin, fortalte, da han gæstede DR2's Debatten den 24. februar.
- Der har siddet nogle fine forskere på nogle kontorer inde i København, lavet et masse beregningsmodeller(…). Det vi gør nu, det er, at vi faktisk ændrer paradigmet i dansk landbrugspolitik fra teoretiske beregninger til konkrete målinger, lød det fra Morten Dahlin.
Men det er ikke nyt, at man fremover vil basere opgørelser om landbrugets udledning på målinger. Det har man gjort i årevis, fortæller flere eksperter til DR's Detektor.
Ikke et paradigmeskift
Landbrugspakken bidrager dog med flere målinger. Naturstyrelsen forventer nemlig at etablere omkring 100 nye målestationer og 95-100 nye målepunkter i 2016 som følge af pakken, som årligt vil levere 2.300 til 2.400 ekstra målinger.
Der eksisterer dog allerede omkring 300 målestationer fordelt rundt i landet. Og de leverer hvert år omkring 4.300 målinger.
Man kan derfor ikke sige, at landbrugspakken er en paradigmeskift i den måde man opgør udledningen på. Det fortæller professor på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen til DR's Detektor.
- Landbrugspakken giver flere målinger, og det er vi glade for. Men det er ikke fordi, vi ikke har haft målinger før, siger han og tilføjer, at de nye målestationer ikke ændrer grundlæggende ved den måde, man opgør udledningen af eksempelvis kvælstof på.
- Indtil nu har vores forskning været baseret på data, som vi har brugt i vores modeller. Og sådan vil det også være fremover. Vi får bare mere data, siger han.
Flere målinger giver bedre beregninger
Selvom landbrugspakken ikke ændrer grundlæggende på den metode, man opgør udledningen på, vil de nye målinger potentielt kunne gøre beregningerne mere præcise. Det fortæller Peter Kaarup, kontorchef i Naturstyrelsen, der kommer til at stå for etableringen af de nye målestationer.
- Der er forskel på, hvor meget kvælstof, der kommer fra forskellige arealer. Og der forventer jeg, at vi med flere målinger kan opgøre med større sikkerhed, hvor kvælstoffet kommer fra, og hvor meget der kommer, siger han og tilføjer:
- De nye stationer vil dels komme til at ligge i kystnære områder, hvor vi kommer til at dække et større areal af Danmark. Og så vil de komme til at ligge oppe i vandløbene, så man kan opgøre udledningen på forskellige arealer, siger Peter Kaarup.
Modeller baseret på data
De 300 målestationer, som findes i dag, er fordelt i hele landet - blandt andet på marker, i vandløb samt i havet. Det fortæller forskningsprofessor ved institut for bioscience på Aarhus Universitet Brian Kronvang.
- Vi har målinger helt oppe ved kilden – altså i jorden under marken. Og fordi vi også har målestationer i vandløbene og fjordene kan vi følge kvælstoffet helt ud i havet, siger han og påpeger ligesom Jørgen E. Olesen, at tallene fra udledning også er baseret på beregninger.
- Det er en kombination af modeller og data. Sådan er det bagud og sådan bliver det også i fremtiden. De nye målinger øger kun det målte areal med en relativt lille andel i forhold til, hvad der måles i dag.
Både Brian Kronvang og Jørgen E. Olesen bifalder dog, at der kommer flere målinger. Ifølge Jørgen E. Olesen er der nemlig steder man i dag ikke måler.
- Derfor er det rart, at vi nu kan måle flere steder. Så er der nemlig færre steder, vi skal beregne uden målinger, siger Jørgen E. Olesen.
Ifølge Brain Kronvang kan de nye målinger tilmed gøre de eksisterende modeller mere præcise.
- Vi kan bruge det ekstra data vi får til at kalibrere vores modeller, så de bliver mere præcise på eksempelvis mængden af udledning af kvælstof.
Dahlin erkender dårligt ordvalg
Detektor har spurgt Morten Dahlin, hvorfor han siger, at man går fra at lave beregninger til at lave målinger, når man nu allerede måler.
- De blå partier har besluttet, at nu skal der opsættes 100 nye målestationer, hvor det giver bedst faglig mening og 95-100 nye målepunkter, der skal placeres inde i vandløbene. I dag måler man typisk ved udmundingen, men med pakken placerer vi flere målinger i sårbare områder, hvor der i dag er tvivl om, hvem der er skyld i forureningen.
Men vil du give mig ret i, at når man lytter til dig, så får man det overordnede indtryk, at det er første gang, man overhovedet laver målinger?
- Nej, det vil jeg ikke. Hvis man læser mine ord som fanden læser biblen, så har du ret. Men det håber jeg ikke, at man gør.
Holder du fast i, at man ændrer paradigmet i dansk landbrugspolitik?
- Det er ikke rigtigt, at det er et paradigmeskifte – det er lidt for stort et ord at tage munden. Jeg mener dog, det er en stor ændring. Dele af landbruget får eksempelvis mulighed for selv at lave målinger, hvis de ikke mener forskernes beregninger er retvisende. Og det er en stor ændring.
Se mere om faktatjekket i Detektor i aften kl 21 på DR2.