Det er ikke første gang, at EU er blevet beskyldt for at forbyde fødevarer. Det fleste husker nok historierne om EU-forbuddene mod lakridspiber og kanelsnegle. Historierne har dog en ting til fælles: Ingen af dem holdt stik.
Nu bliver EU endnu engang udråbt som skurk. Under overskriften: ’EU forbyder at sælge Glögg tilsat sprut’ skrev Metroxpress nemlig, at den danske juledrik var truet.
Men også denne gang måtte medierne trække i land. Historien bygger nemlig på en misforståelse.
Stammer fra Sverige
MetroXpress baserer deres artikel på en historie fra Svenska Dagbladet. Her skriver avisen, at gløgg tilsat rom eller whisky ikke længere må kaldes gløgg.
Opmærksomheden på den kendte juledrik skyldes en opdatering i en EU-forordning, som har til formål at beskytte to svenske typer af gløgg - starkvinsglögg og vinglögg.
Men forordningen nævner ikke noget om, hvad drikken gløgg må indeholde, og derfor er ingredienserne i den danske juledrik stadig valgfrie. En pointe EU-Kommissionen da også slår fast kort efter, historierne om den almindelige gløgg kom frem. Og både Svenske Dagbladet og Metroxpress har nu rettet fejlen i deres artikler.
Sagen fik sind i kog
Før EU kommissionen fik berettet om den fejlagtige dækning i de svenske medier, var sindene dog allerede i kog.
En særlig hård udmelding kom fra den svenske historiker og tv-personlighed Edward Blom, som på Twitter proklamerede, at reglerne måtte trækkes tilbage. Ellers betød det Swexit – en svensk udgave af Brexit.
EU har erfaring i rollen som skurk
Det er ikke første gang, at EU bliver udnævnt til skurk i sager om forbud mod fødevarer. I 2013 kunne man i flere medier læse, at EU ville forbyde lakridspiber. Men også det var ifølge EU-kommissionen en misforståelse.
Misforståelsen opstod, fordi et enkelt Europa-Parlamentsmedlem i 2012 foreslog at forbyde tobakslignende slik eller legetøj. Men forslaget blev altså nedstemt.
Kanelsneglen over grænseværdi
Samme år kom kanelsneglen i vælten. Her var omdrejningspunktet en EU-forordning, som var vedtaget af EU-landenes ministre og Europa-Parlamentet – med dansk deltagelse. Forordningen fastlagde, at man ikke bør indtage mere end 0,1 af det giftige stof kumarin per kilo kropsvægt om dagen.
For at blive under det niveau, blev den generelle grænseværdi for bagværk sat til 15 milligram per kilo dej. Samtidig fastlagde forordningen, at traditionelt og sæsonbetonet bagværk godt må indeholde op til 50 milligram per kilo dej.
I slutningen af 2012 og starten af 2013 foretog Fødevarestyrelsen en undersøgelse, hvori man konstaterede at 17 af 35 testede kanelsnegle, kanelstænger og gulerodskager lå over grænseværdien på 15 milligram per kilo dej. Derfor blev en arbejdsgruppe enige om at omdefinere kanelsnegle og lignende som traditionelt bagværk – og dermed hæve grænseværdien til 50 milligram per kilo dej i kanelsnegle.
P-vagter var ikke tvunget i selvlysende jakker
I 2015 var EU igen i søgelyset. Denne gang var det dog ikke et forbud af fødevarer, men derimod et påbud om, at danske p-vagter fremover skulle bære skrig-gule jakker i arbejdstiden.
Det viste sig, at også den historie var forkert. Det er nemlig slet ikke EU, der beslutter, hvad vagterne skal iføre sig, fortalte Detektor sidste år. Kontorchef i Arbejdstilsynet sagde dengang følgende til Detektor:
- Det er Arbejdstilsynet her i Danmark, der beslutter, om parkeringsvagter skal have reflekstøj på eller ej, hvis de arbejder i trafikken. Det er ikke nede i EU, at man beslutter det.
Se mere om faktatjekket i Detektor på torsdag klokken 21 på DR2.