Regeringens planer om at sænke skatten har endnu engang sat gang i debatten om, hvilken effekt skattelettelser vil have på danskernes lyst til at arbejde.
På den ene side står dem, der mener, at en sænkning af skatten vil få danskerne til at arbejde mere. Når danskerne får lov at beholde en større andel af de penge, de tjener, vil incitamentet for at arbejde nemlig stige - også kaldet gulerodseffekten.
På den anden side står dem, der mener, at danskerne vil arbejde mindre, hvis skatten sænkes. Så skal arbejdstageren nemlig arbejde mindre, for at få udbetalt den samme løn, som arbejdstageren fik udbetalt før skattelettelsen - også kaldet hængekøjeeffekten.
Se mere om diskussionen af effekterne ved at sænke skatten i videoen over artiklen eller på DR2, når Detektor sender live i aften kl. 21:30.