Deltager du selv, dine venner eller familie i det nationale screeningsprogram for bryst- eller tarmkræft? Sandsynligvis overvurderer I, hvor meget I får ud af det.
Det mener overlæge og forsker på det uafhængige forsknings- og informationscenter, Det Nordiske Cochrane Center, Karsten Juhl Jørgensen, der bl.a. har skrevet doktordisputats om effekterne af brystkræftscreening.
- Vi ved fra flere videnskabelige undersøgelser, at folk generelt kraftigt overvurderer, hvad effekterne af screeningsprogrammer er, ofte med en faktor 100 og endda mere. Derfor er det utroligt vigtigt, at myndighederne er gode til at formidle i let og forståeligt sprog, hvad de reelle effekter af de tilbudte screeningsprogrammer er, siger Karsten Juhl Jørgensen.
DR-eksperiment viser misforståelsen
I programrækken ”Sygdom søges” som blev sendt på DR1 kl. 20.45 i går, er der netop fokus på, hvordan folk opfatter effekten af medicin og screening.
I programmet spørges 100 borgere fra Køge blandt andet, hvor mange liv de tror, der vil blive reddet, hvis 10.000 mennesker screenes for tarmkræft hvert andet år i 10, når Sundhedsstyrelsen oplyser i deres informationspjece, at risikoen for at dø af tarmkræft sænkes med 25 procent, hvis man deltager i screeningsprogrammet.
Hele 39 procent af Køgeborgerne svarer, at de forstår de 25 procent som om, at omkring 2.500 ud af de 10.000 personer reddes.
Andre 37 procent svarer, at de tolker Sundhedsstyrelsens informationen som om, at omkring 240 personer reddes.
Kun 4 procent svarer rigtigt, at Sundhedsstyrelsens 25 procent svarer til, at 12 ud af 10.000 bliver reddet fra at dø af tarmkræft, hvis man deltager i screening hvert andet år i 10 år.
- DR's program viser tydeligt, hvor meget folk overvurderer effekten af screening, baseret på Sundhedstyrelsens information. Og med god ret. Hvem skulle umiddelbart tro, at en effekt på 25 procent i en gruppe på 10.000 mennesker i bedste fald svarer til 12 personer, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Sundhedsstyrelsen har dog nu revideret deres udgave af deres to år gamle informationspjece om effekten af tarmkræftscreening og oplyser nu, at screeningen i bedste fald redder 12 ud af 10.000 i stedet for ”25 procent”.
Svært stof
Men selvom Sundhedsstyrelsen har ændret informationspjecerne, mener Karsten Juhl Jørgensen stadig, at de fleste mennesker langt overvurderer, hvad effekten af at lade sig screene for brystkræft er.
- Vi så, at deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet for brystkræft ikke ændrede sig, selvom Sundhedsstyrelsen reviderede deres pjece i 2013. Det kan skyldes flere årsager, men nogle af de mest afgørende er, at folk ikke læser, forstår og forholder sig kritisk til den information, de får af Sundhedsstyrelsen. Folk drømmer simpelthen ikke om, at landets øverste sundhedsmyndighed ville iværksætte screeningsprogrammer til mange, mange millioner kroner hvert år med så lille en effekt, siger Karsten Juhl Jørgensen.
I en mail til DR siger Sundhedsstyrelsen, at styrelsen ikke selv har undersøgt, om danske kvinder overvurderer effekten af brystkræftscreeningen og heller ikke er bekendt med, at andre skulle have gjort det.
Uenighed om effekten af brystkræftscreening
Spørgsmålet om, hvor mange kvinder brystkræftscreeninger egentlig redder, har været debatteret heftigt i flere år, fordi myndigheder og forskere tolker de videnskabelige undersøgelser forskelligt.
Ifølge den forskning, Sundhedsstyrelsen baserer sit tilbud om screening på, redder man 4 kvinder fra at dø af brystkræft, hvis man inviterer 1.000 kvinder over 50 år til at deltage i mammografiscreening gennem 20 år.
Men den forskning, styrelsen tager udgangspunkt i, viser også, at screeningsprogrammet vil føre til, at 68 kvinder vil få at vide, at de har brystkræft, som så senere i udredningsforløbet vil vise sig at være en såkaldt falsk-positiv, altså ikke kræft.
Screeningsprogrammet betyder samtidig ifølge Sundhedsstyrelsens nye folder, at 13 kvinder vil blive overdiagnosticeret med brystkræft.
De vil altså helt unødvendigt få en egentlig brystkræftbehandling, som indebærer et kirurgisk indgreb og efterfølgende stråle- og kemoterapi, der i sig selv kan være kræftfremkaldende, selvom de aldrig ville være blevet syge af brystkræften, hvis den ikke var blevet behandlet.
Brystkræften ville aldrig have udviklet sig i kvindernes levetid, og de 13 kvinder vil altså have modtaget den hårde kræftbehandling helt uden grund.
Sundhedsstyrelsen vurderer dog alligevel samlet set, at det giver god mening at invitere danske kvinder til screeningsprogrammet.
Forskerne på det Det Nordiske Cochrane Center er uenige.
Ifølge centerdirektør Karsten Juhl Jørgensen peger den forskning, som forskningscenteret finder mest valid, på, at brystkræftscreeningerne ikke engang redder de 4 ud af 1.000, som Sundhedsstyrelsen anslår.
- Vi vurderer, at brystkræftscreening ikke har nogen som helst betydning for brystkræftdødeligheden. De kvinder, som deltager i screeningsprogrammet, har ingen gavn af det og udsætter derfor udelukkende sig selv for risikoen for falske alarmer og overdiagnosticering ved at deltage. Derfor mener vi også, at man helt bør afskaffe screeningsprogrammet, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Schweizisk sundhedsråd: Afskaf screening for brystkræft
Samme konklusion kom Det Schweiziske Sundhedsråd (Swiss Medical board) frem til i 2014 efter en nøje vurdering af gavnen og skaden ved at screene kvinder for brystkræft baseret på den eksisterende forskning.
På baggrund af den tvivlsomme effekt af screeningsprogrammet og kvindernes markante overvurdering af de gavnlige effekter, besluttede rådet at anbefale, at ingen nye brystkræftscreeningsprogrammer blev indført i de schweiziske kantoner, og at der blev sat en frist for afviklingen af de eksisterende programmer.
Samtidig blev det understreget, at klar og afbalanceret information bør gives til kvinder om fordelene og skadelige virkninger af screening.