- Jeg vil ikke tage imod det her tilbud, fordi den gavnlige effekt er så lille, og der er risiko for at blive skadet af det.
Sådan lyder vurderingen af det nationale screeningprogram for tarmkræft fra professor John Brodersen. Han er tilknyttet Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og Region Sjælland og har forsket i effekterne af screening og evidensbaseret medicin i årevis.
Han er nu selv ved at nå en alder, hvor han kan regne med at modtage en invitation fra Sundhedsstyrelsen til at blive screenet for tarmkræft.
Men han vil altså ikke tage imod den.
- Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg deltog og blev skadet af det her screeningprogram. Jeg løber gerne den lillebitte øgede risiko, der er for at dø af tarmkræft, hvis jeg ikke deltager i screeningprogrammet, siger John Brodersen.
Sænker kun risiko lidt
Ifølge en ny pjece fra Sundhedsstyrelsen vil screeningprogrammet i bedste fald redde 12 personer, hvis man screener 10.000 personer over 50 år i en 10-årig periode.
Mere præcist fremgår det af pjecen, at man redder 12 fra at dø af tarmkræft, hvis man screener 10.000 60-69-årige i 10 år.
Screener man 10.000 70-årige, redder man 11 personer, inden de er fyldt 75 år, og screener man 10.000 50-59-årige over en 10-årig periode, redder man kun fire af dem fra at dø af tarmkræft.
Hvis man deltager i screeningprogrammet for tarmkræft, sænker man altså med andre ord kun sin risiko for at dø af sygdommen med i bedste fald 0,12 procent.
Ingen effekt på samlet dødelighed
Men spørgsmålet er, om screeningprogrammet overhovedet har nogen effekt.
Effekten på de i bedste fald 0,12 procentpoint kan nemlig kun måles, hvis man udelukkende ser på, hvor mange der specifikt dør af tarmkræft.
Ser man derimod på, om der totalt set er færre, der dør i screeninggruppen, er det ikke sikkert, der er nogen effekt.
Det lyder måske umiddelbart underligt, at screening ikke nødvendigvis medfører færre døde samlet set, hvis der er færre, der dør af tarmkræft.
Men forklaringen er enten, at den eventuelle gavnlige effekt, screeningprogrammet har på den totale dødelighed, er så umådeligt lille, at den ikke kan spores i forskningsstudierne, eller at screeningprogrammet i sig selv fører til, at folk dør af andre årsager.
Eksempelvis ved man fra andre screeningundersøgelser af blandt andet lungekræft og prostatakræft, at screeningprogrammerne i sig selv kan have så mange skadelige virkninger for deltagerne, at de samlet set opvejer de gavnlige effekter, så screeningprogrammet samlet set ikke gør en forskel på antallet af døde.
- På befolkningsniveau ændrer screeningprogrammet ikke på, hvor mange der dør. Men det ændrer måske på, hvilken sygdom folk dør af – om det er tarmkræft eller noget andet, siger John Brodersen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil omkring fem af 10.000 deltagere på 50-75 år i løbet af den ti-årige periode få alvorlige komplikationer i forbindelse med den kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm.
Kikkerten kan stikke hul på tarmen eller give hjerterytmeforstyrrelser. I værste fald kan man dø af komplikationerne, hvilket dog er meget sjældent.
Derudover vil en tredjedel af de 10.000 deltagere i perioden få at vide, at de har blod i afføringen, der kan gøre dem bekymrede og angste.
Sundhedsstyrelsen: Vi kan nedbringe risikoen
Ifølge direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm kan man ikke svare på, om screeningprogrammet for tarmkræft i værste fald slår flere ihjel, end det redder.
- Undersøgelserne har ikke haft en størrelse, så man med statistisk styrke har kunnet kigge på død af alle årsager. Man har kigget på død af tarmkræft. Og så har man kigget på komplikationer til screeningprogrammet, siger Søren Brostrøm.
Spørgsmål: Men synes du, det er forsvarligt, at I indfører et screeningprogram, hvor I ikke ved, om det påvirker den totale dødelighed?
- Ja, det synes jeg bestemt, for vi ved, at vi kan nedbringe risikoen for at dø af tarmkræft. Det er det væsentligste. Vi har også en rigtig god fornemmelse ud fra de videnskabelige undersøgelser for, hvad risici og bivirkninger ved det her screeningprogram er. Så jeg synes, vi står på en god videnskabelig grund i forhold til at have indført tarmkræftscreeningprogrammet i Danmark, siger Søren Brostrøm.
Vi er næsten alle raske
Ifølge læge og forsker på det uafhængige forsknings- og informationscenter, Det Nordiske Cochranecenter, Karsten Juhl Jørgensen, er tarmkræftscreeningprogrammets lave virkningsgrad i virkeligheden udtryk for noget positivt.
- Grunden til, at screeningsprogrammet virker på så få - og måske slet ingen - er jo, at langt, langt de fleste af os er sunde og raske og vil få et langt og godt liv. Tarmkræft rammer heldigvis kun få af os og ofte først i en relativt sen alder. Derfor vil det også i bedste fald være meget få, der har gavn af at deltage i screeningsprogrammet, og derfor bør politikerne måske også overveje, om de kunne bruge de 400 millioner kroner bedre et andet sted, siger Karsten Juhl Jørgensen.
Se mere i programmet Sygdom Søges på DR1 i aften kl. 20.45.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1259939164056605