De sædvanlige sikkerhedspolitiske spilleregler bliver på visse områder ugyldige, når Donald Trump flytter ind i Det Hvide Hus som præsident i USA.
Det vil ikke længere være mejslet i sten, at USA skal komme små, europæiske lande som Danmark til militær undsætning, hvis det brænder på.
Den tid er også forbi, hvor det er en naturlov, at de transatlantiske bånd mellem Danmark og Washington, Mar-a-Lago, eller hvor end Trump bosætter sig, vil være glødende varme som en flirt på messenger.
Den tid er snart forbi. For præsident Trump har fortiden, eller 'sådan plejer vi at gøre' ingen værdi. Hvad der til gengæld har værdi for ham, er gode 'deals'. Gode handler.
Hvis man er en del af en 'god handel' med Trump, er man inde i varmen.
Derfor er det en god mulighed for Danmark, når chefen for Harry S. Truman-hangarskibsgruppen i overført betydning beder os om hjælp.
Se mere fra DR Nyheders besøg ombord på Harry S. Truman i videoen herunder (Foto og redigering: Christian Rønhovde)
En 'god deal' for Danmark
I oktober besøgte jeg hangarskibet, der dengang opererede i Nordsøen og trænede med allierede F-35 og F-16-kampfly fra blandt andet Danmark og Norge.
I ugerne efter katapulten slyngede os på vingerne og hjem fra hangarskibet, satte Harry S. Truman i øvrigt kursen mod nord for at træne med en norsk fregat nord for Polarcirklen.
Det arktiske område er sikkerhedspolitisk meget vigtigt for USA. Ser man på en globus, er Arktis groft sagt den forhave, som missiler, ubåde og andre knap så rare gæster skal passere for at nå helt frem til USA's fordør.
Samtidig smelter isen, hvilket åbner for nye sejlruter, mens både Rusland og Kina opererer i området og kræver plads til deres interesser.
Kort sagt: En farlig kombination af udfordringer. Som USA godt kunne bruge en hjælpende hånd til at håndtere.
Selv om US Navy har ni andre hangarskibe af samme slags som Harry S. Truman, så er den amerikanske, militære magt ikke ubegrænset.
Især ikke, når de også skal bruge den på at håndtere en kinesisk udfordring i Indo-Stillehavsregionen.
Derfor er der brug for, at de lokale giver en hånd med. Netop som USA beskriver i sin arktiske strategi og som kontreadmiral Sean Bailey gentog over til DR.
En god, dansk mulighed for at indgå i 'en god deal' og være relevant for USA. Samt bære sin del af byrden i Nato, der også synes Arktis er vigtigt.
Danske opgaver på vej
Med Rigsfællesskabets ansvarsområder ved Grønland og Færøerne er Danmark en arktisk stat og dermed en af de lokale.
Derfor ser man også nu, at langt større og mere officielle stemmer end min sætter ord på, at Forsvarets fremtidige opgaver er i Arktis.
Forleden skrev forsvarschef Michael Hyldgaard på sociale medier, at Forsvarets to, højest prioriterede opgaver var i det arktiske område: Overvågning samt anti-ubådskrig i havene ud for Grønland.
Før det - på selve valgmorgenen - nævnte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i et interview med flere medier, at Danmark med Arktis havde gode chancer for at være relevante for Trump.
Det er tanker, som også statsministeren deler.
Nu er det forventningen, at Forsvaret snart får nogle redskaber, så de også reelt kan løse opgaverne.
Som blandt andre DR Nyheder har beskrevet, så er de nuværende arktiske skibe mildt sagt ikke rustede til udfordringen.
I korridorerne på Slotsholmen hviskes derfor om nye, arktiske fregatter, amerikanske droner og sågar endda Boeings P-8-fly til ubådsjagt.
Der bliver næppe råd til det hele. Nu skal politiske forhandlinger - tilsat et idékatalog af militære anbefalinger - i første omgang afgøre, hvordan hangarskibets admiral kan få en hjælpende hånd, næste gang han sejler forbi.