Det er tvivlsomt om de skibe, som Danmark har lovet at bidrage med til Nato-alliancens fælles forsvar, overhovedet kan kaldes krigsskibe.
Ifølge flere nuværende og forhenværende højtstående officerer, så er de danske fartøjer langt fra at opfylde forsvarsalliancens mindstekrav.
Det betyder, at Danmark ikke opfylder et centralt såkaldt Nato-styrkemål.
Alligevel har politikerne flere gange fået at vide, at Søværnets inspektionsskibe af Thetis-klassen lever op til løftet.
- Jeg har utrolig svært ved at se, at Thetis-klassen kan leve op til Nato-kravene til et egentligt krigsskib, siger Nils Wang, forhenværende kontreadmiral og chef for Søværnet fra 2005-10.
I dag er Nils Wang direktør for Naval Team Denmark, der arbejder for at fremme den maritime industri herhjemme.
- For at spare har man fjernet alle de systemer, våben og sensorer, som engang gjorde, at den var en ganske kapabel enhed i forhold til styrkemålet.
- Det, der er tilbage i dag, det er grundlæggende en kanon på fordækket, og det er ikke nok til, at det er et egentligt krigsskib, vurderer Nils Wang.
Forhenværende kontreadmiral og nuværende formand for foreningen Folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, er enig.
- Der er tale om minimumskriterierne for at kunne operere og overleve i et område, og de er ikke opfyldt her, siger han.
- I virkeligheden er vi i en situation, hvor skibstypen er demilitariseret, og den har nået enden af sin livscyklus.
En kanon på fordækket er ikke nok til at kalde Thetis-klassen for et krigsskib, siger Nils Wang, der er fhv. chef for Søværnet.
Forsvaret: Thetis-skibe er styrkemål
Ud over kravet om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter, så opstiller Nato også et andet og mere håndfast krav til medlemslandene.
Det er de såkaldte styrkemål. Styrkemålene er en liste over konkrete, militære redskaber som soldater, skibe eller fly, som landene skal bidrage med til det fælles forsvar.
Styrkemålene sikrer, at generalerne har rigtige skibe, fly eller soldater at råde over, hvis det en dag brænder på og der er optræk til krise eller krig.
Det er en militær hemmelighed præcis hvilke styrkemål, som Danmark har aftalt med Nato.
Men ifølge DR Nyheders oplysninger, så er det en af Danmarks opgaver at bidrage med et antal arktiske inspektionsskibe.
Forsvarskommandoen bekræfter overfor DR Nyheder, at Søværnets inspektionsskibe af Thetis-klassen er blandt Danmarks bidrag til forsvarsalliancen.
- Forsvaret har enheder af Thetis-klassen i Nato-styrkemål, skriver Forsvarskommandoen.
Specifikke krav til krigsskibe
Det er langt fra tilfældigt, hvilke våben eller systemer de krigsskibe, der spiller en rolle i alliancens fælles forsvar, har ombord.
Det bliver nøje beskrevet i en slags facitliste over alliancens militære inventar.
DR Nyheder har dokumentet på 399 sider, hvor mindstekravene til blandt andet de krigsskibe, som Danmark skal bidrage med, er defineret.
- Dette dokument tildeler et fælles sprog i forsvarsplanlægningen og den operationelle planlægning, står der i dokumentet, der hverken er stemplet som hemmeligt eller fortroligt, og som findes frit tilgængeligt på internettet.
Ifølge Forsvarskommandoen er Søværnets inspektionsskibe blevet lovet bort til Nato som en type af krigsskibe kaldet 'NWL'.
Bogstaverne står for 'Naval Warship Limited', og det fremgår af dokumentet, at Nato har 13 mindstekrav til skibstypen.
Men ifølge de forhenværende kontreadmiraler Nils Wang og Torben Ørting Jørgensen, der i dag har forladt Forsvaret, så opfylder inspektionsskibene kun seks af kravene. Resten er ikke eller kun delvist opfyldt.
En anden højtstående officer, der fortsat arbejder i Forsvaret, deler deres vurdering.
Her kan du se, hvordan DR's kilder vurderer, at inspektionsskibene af Thetis-klassen kun opfylder seks ud af 13 Nato-krav til skibstypen Warship Limited:
- Nato ønsker at kunne råde over et skib, der kan kaldes for et krigsskib. Og dermed har de kapaciteter, som et krigsskib skal have. Det er ikke en konfiguration som den, du ser på Thetis-klassen i dag, konstaterer Nils Wang.
- Det ligger i betegnelsen "limited", at der er tale om et krigsskib med begrænsede evner. Men der er stadig tale om langt mere, end Thetis-klassen kan præstere i dag.
Torben Ørting Jørgensen mener heller ikke, at Danmark med Thetis-klassen lever op til Nato-styrkemålet.
- Det gør den ikke. Der er for mange punkter, hvor den ikke er oppe i fart, og du kommer til at trylle for at kunne præsentere et billede af, at den kan noget. Enhver ved, at skibet er begrænset, siger han.
Torben Ørting Jørgensen er fhv. kontreadmiral i Søværnet og har blandt andet arbejdet i Nato's hovedkvarter.
- Hvis vi tilmelder skibe som et aktiv til Nato, så synes jeg bestemt også, vi burde sørge for, at de faktisk også kan løse nogle opgaver. Andet end at agere sejlende lokkeduer for et missilangreb, hvor den største effekt er, at de kan tage en for holdet.
- Det er jo ikke derfor, vi sender folk op og sejle i Nordatlanten, konstaterer Torben Ørting Jørgensen.
Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).