I dag går en kvinde ind i retssal 3 i retten på Frederiksberg og sætter sig på en stol midt i lokalet.
Det er ikke der, hun plejer at sidde, når en retssag går i gang, for de sidste mange år har hun forsøgt at få dømt de tiltalte, men i dag må anklageren tage plads på anklagebænken.
Sagen mod den tidligere senioranklager Trine Sorgenfri har rystet retsvæsenet, og i dag vil en anden anklager fortælle dommerne hvorfor, at kollegaen skal i fængsel.
Trine Sorgenfri er tiltalt for at bryde loven i et forsøg på at få dømt 11 personer i en af Danmarkshistoriens største hashsager. Ifølge anklageskriftet løj hun for retten og forsøgte at få en gruppe politifolk til at gøre det samme.
83 personer idømt 220 års fængsel
For at forstå sagen skal vi tilbage til 2014. Dengang gennemførte Københavns Politi den største aktion mod salg af hash i Pusher Street på Christiania. Operationen fik navnet ’Nordlys’.
Over 80 personer blev tiltalt, men da der ikke kan være så mange personer i et retslokale på én gang, blev sagen delt op i syv separate straffesager. En stor del af politiets bevismateriale mod de mere end 80 tiltalte personer bestod af observationer fra politiagenter, der har arbejdet undercover på Christiania, hvor de har købt hash i boderne og filmet handlerne og pusherne med skjulte kameraer.
Da dommene faldt i byretten blev 83 personer tilsammen idømt næsten 220 års fængsel. Nordlys-komplekset blev udråbt til at være en kæmpe succes for Københavns Politi og anklagemyndigheden.
Størstedelen af de tiltalte ankede byrettens afgørelser.
Succes blev til skandale
Kort efter begyndte sagerne derfor at rulle gennem landsretten, og en enkelt af dem nåede endda helt til Højesteret. Her valgte landets højeste domstol at blåstemple den omdiskuterede beregningsmetode, der blev brugt i sagerne og som betød, at en pusher kunne straffes for det samlede salg i en hashbod i en periode - også når vedkommende ikke var der fysisk.
Politi og anklagemyndigheden var tæt på at sætte champagneflaskerne på køl, for nu manglede de kun at få afgjort de sidste sager i landsretten. Så kunne de fejre en kæmpe succes og gøre klar til næste slag mod den organiserede hashhandel.
Men en novemberdag i 2016 skete der noget.
I løbet af få uger var den store sejr i Operation Nordlys blevet til en af de største rets-skandaler i nyere tid. Sådan har flere eksperter i hvert fald beskrevet forløbet.
Mails til politifolk
Det begyndte med, at senioranklager Trine Sorgenfri, der havde været anklager i nogle af Nordlys-sagerne, pludselig blev fjernet fra en af ankesagerne i landsretten i efteråret 2016.
Der var nemlig opstået en mistanke om, at hun havde haft tæt kontakt til tre agenter fra politiet og sendt dem mails, der fortalte dem, hvilke spørgsmål hun ville stille dem i retssalen. De opsigtsvækkende mails var dukket op da anklagemyndigheden selv havde fattet mistanke til Trine Sorgenfri.
I en af dem skriver anklageren til politiagenterne:
”Vi har set videoer fra en masse dage, hvor de tiltalte bare står/sidder i eller omme bag ved boden og ingenting foretager sig. Kan man udelukke, at de bare tilfældigter til stede alle de dage? Eller har de en OPGAVE/en rolle alle dage? Og hvis ja – hvad bygger du det på?”
Det kan lyde harmløst, men den slags er helt og aldeles forbudt. Vidner i retten skal fortælle, hvad de kan huske, de må ikke indstudere deres svar hjemmefra med hjælp fra en af retssagens parter, anklageren. Og når der er tale om sagens hovedvidner, er det helt galt.
Til et andet politividne skrev anklageren i dagene op til vidneforklaringen:
”… i byretten lagde de en grampris på 80 kr. til grund – det vil jeg meget gerne have lidt ned! Så alt hvad du kan bidrage med i den retning er kærkomment :-)”.
Selv om det kan virke naturligt, at politifolkene hjælper anklageren, rokker den tanke ved fundamentet for vores retssystem. Nemlig det der med et fint ord hedder objektivitetsprincippet.
Politiet skal fange forbryderne og levere dem og beviserne til anklagemyndigheden. Som så vurderer, om der er nok til at få dømt den sigtede. Er materialet stærkt nok, bliver sagen bragt for retten, og her er politifolkene kun vidner og forpligtet til at tale sandt, ligesom alle andre vidner i sagen.
Nægter sig skyldig
Derfor må en anklager ikke hjælpe vidner med at finde ud af, hvad de skal sige foran dommerne, og derfor skal Trine Sorgenfri for retten i dag.
Det der skulle have været en fejring af en stribe domme og et slag mod den organiserede hashhandel på Christiania, er endt som en skandale, der har rystet anklagemyndigheden og fået rigsadvokaten til at ændre reglerne så en politimand ikke både kan være undercover-betjent og efterforsker i samme sag.
Det hele begynder, når Trine Sorgenfri klokken 09.30 sætter sig på en uvant plads foran dommeren.
Der er i alt afsat 6 retsdage til sagen, og der ventes at falde dom den 29. november. Indtil nu har den tiltalte tidligere anklager Trine Sorgenfri nægtet sig skyldig. Det er uvist hvad hun vil sige når hun møder i retten i dag.