Beskæmmende. Dybt problematisk. Meget alvorligt.
Sådan lyder nogle af reaktionerne fra flere af Folketingets retsordførere, efter at DR her til aften har vist dokumentaren "De Perfekte Vidner".
Her afsløres det, at flere anklagere i danmarkshistoriens største hashsag har haft en meget tæt og problematisk kontakt til flere centrale politiagenter, der har vidnet i retten og været med til at få over 80 personer idømt lange fængselsstraffe for omfattende hashsalg.
- Hele sagsbehandlingen fra Anklagemyndigheden er behæftet med mange fejl. Det er ikke bare almindelige fejl. Det er graverende fejl, og det ser også ud til at være klart bevidste fejl, så det er under al kritik, lyder det fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.
Han mener, at sagen sætter hele retssystemets troværdighed på højkant.
- Personligt har jeg været forsvarer i 35 år, og jeg har aldrig set noget lignende, siger Preben Bang Henriksen.
Anklager må ikke påvirke vidner
Den meget tætte og problematiske kontakt mellem især én anklager og tre politiagenter bliver især udstillet i DR-dokumentaren.
Her fremgår det, at anklageren Trine Sorgenfri har sendt spørgsmål til politiagenterne, inden de skulle vidne i retten, hvor hun antyder, hvad de kunne svare i retten. Denne anklager sidder i dag sigtet for stillingsmisbrug og forsøg på at få politiagenterne til at vidne falsk i retten.
En anden anklager er også sigtet i relation til hash-sagerne. Hun er sigtet for stillingsmisbrug og pligtforsømmelse. I hendes sag er der navneforbud.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, er overrasket over, at en anklager i Danmark tilsyneladende har forsøgt at påvirke politividner til at mene noget bestemt, inden de skulle afgive forklaring i retten.
- Det er dybt problematisk, for der må ikke være nogen tvivl om, at sådan noget skal gå rigtigt for sig i en retsstat, siger han.
Ifølge juraprofessor Eva Smith kan der godt være kontakt mellem en anklager og vidner inden en retssag, men den skal være af ren praktisk karakter.
- Man må ikke tale om den faktiske forklaring, som vidnet skal hen og afgive i retten. Det sidder på rygmarven, at det må man ikke, forklarer juraprofessor Eva Smith.
Enhedslisten: Anklagemyndigheden er ikke uafhængig
Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, kalder sagen, som den ser ud lige nu, for meget alvorlig.
- Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og derfor kan vi simpelthen ikke have, at Anklagemyndigheden sammen med politiet fifler med vidneforklaringer, siger han.
- Vi risikerer, at folk bliver dømt for noget, hvor bevisbyrden ikke kan løftes, og vi risikerer også i sidste ende, at uskyldige kan blive dømt. Det holder ikke i et retssamfund, tilføjer han og ønsker, at det bliver belyst, om der også er for tæt kontakt mellem anklagere og vidner i andre sager.
Enhedslistens retsordfører mener dog ikke, at det er en ny problemstilling, at der er tætte bånd mellem Anklagemyndigheden og politiet, som bor under samme tag rundt om på politigårdene.
- I Enhedslisten har vi længe ønsket os, at Anklagemyndigheden blev adskilt noget mere fra politiet, netop for at vi kunne få en reelt uafhængig Anklagemyndighed. Noget som vi ikke synes, vi har i dag, siger han.
Både politiet og Anklagemyndigheden er i dag organiseret under Justitsministeriet, men Enhedslisten foreslår for eksempel, at politiet bliver rykket ind under et andet ministerium.
V o g DF: En enkeltsag - som det ser ud lige nu
At begynde at flytte rundt i ministeriernes organisationsdiagrammer er dog ikke noget, Venstre eller Dansk Folkeparti umiddelbart kan støtte trods sagens alvor.
- Jeg vælger på baggrund af egne erfaringer at tro, at det her er en enlig svale af de meget kedelige, og så kan vi godt fortsætte det system, vi har i dag. Det er i bund og grund godt, siger Preben Bang Henriksen fra Venstre.
Som mulig løsning på problemet med for tæt kontakt mellem anklager og politiagenter, foreslår han i stedet regler, der laver vandtætte skotter mellem anklagere og ansatte i politiet, for eksempel politiagenter, når disse personer skal optræde som vidner i en retssag.
Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti advarer mod at handle på baggrund af en enkeltsag.
- Det er mit indtryk helt generelt, at det her system fungerer ret godt, og derfor ønsker vi ikke at splitte det ad på baggrund af en enkeltsag, som det er nu, siger han.
Hvis det viser sig, at der findes flere sager, hvor anklagere og politividner har været i så tæt kontakt, at spørgsmål og svar i retten nærmest er forberedt på forhånd, vil ordføreren gerne debattere, om det danske retssystem er indrettet på en fornuftig måde.
- Jeg synes, vi skal have en snak med justitsministeren om, hvordan man har indrettet systemet. Jeg ved, at der er lande, som gør det på en anden måde, end vi har gjort det i Danmark, siger han.
Rigsadvokaten: Et politisk valg
Statsadvokat Jens Røn fra Rigsadvokaten kalder sagen meget usædvanlig og meget alvorlig.
Men han vil ikke konkret kommentere, om det giver anledning til at overveje, hvorvidt Anklagemyndigheden og politiet skal flytte hver til sit.
- Både politi og Anklagemyndighed arbejder inden for de rammer, som er fastsat i retsplejeloven. Det er et politisk valg, hvordan de rammer skal være, siger Jens Røn.
Han understreger, at politiet og Anklagemyndigheden har hver sin rolle. Politiet undersøger og efterforsker en straffesag, mens Anklagemyndigheden vurderer, om der skal rejses en tiltale i en straffesag, og hvis sagen kommer for retten, er det Anklagemyndigheden, der fører sagen i retten.
Jens Røn ser også fordele ved samarbejdet mellem politi og Anklagemyndighed, da det ifølge ham sikrer, at skyldige bliver retsforfulgt og dømt, mens det samtidig sikrer, at uskyldige går fri.
- Hvis man ser helt overordnet på, hvordan man efterforsker, undersøger, retsforfølger og behandler straffesager i alle lande, så er der behov for en form for samarbejde mellem politi og Anklagemyndigheden, uanset hvordan man har indrettet sig, siger Jens Røn.