- Jeg ville også være bekymret, hvis jeg stod på den liste.
Det siger generalsekretær i Amnesty International Danmark, Trine Christensen, efter at det er kommet frem, at danske Erdogan-kritikere mener, de er blevet angivet som landsforrædere og terrorister til de tyrkiske myndigheder.
- Det er nyt for os, at der findes en linje, hvor udenlandske statsborgere kan blive angivet. Vi har kontakt til vores researchere i Tyrkiet for at høre, om det er noget, de har kendskab til, siger Trine Christensen.
- Det er virkelig skræmmende, hvis det sker. Det viser et Tyrkiet i frit fald i forhold til ytringsfrihed og menneskerettigheder.
Tør ikke rejse til Tyrkiet mere
Berlingske skriver i dag, at en række danskere med tyrkisk baggrund fortæller, hvordan de har oplevet at blive truet med eller er blevet anmeldt til de tyrkiske myndigheder for "landsforræderi".
En af dem er tidligere medlem af Folketinget for SF, Özlem Cekic. Hun har modtaget flere trusler på blandt andet Facebook, fordi hun - ifølge egen forklaring - har blandet sig i debatten om forholdene i Tyrkiet.
Det samme har gymnasielærer Mustafa Gezen. Han udtrykte kritik af Tyrkiets præsident Erdogan i et tv-interview i sommer, og efterfølgende blev han ringet op af en mand, der talte med dansk accent. Manden sagde, at han havde en optagelse af tv-programmet, og at han ville sende det til den tyrkiske ambassade i Danmark. Og nu tør Mustafa Gezen ikke længere rejse til Tyrkiet.
- Jeg ved, at der sker forfærdelige ting i de tyrkiske fængsler. Jeg tør ikke rejse til Tyrkiet nu, for jeg ved ikke, hvad der vil ske, når jeg kommer til lufthavnen. Jeg ved ikke, om politiet vil afhøre mig eller fængsle mig, siger han til DR Nyheder.
Tortur i fængslerne
For hvad der præcist sker, når udenlandske statsborgere, der er blevet stemplet som Erdogan-kritikere, ankommer til Tyrkiet, vides ikke. Men efter kupforsøget i sommer er cirka 40.000 mennesker blevet anholdt, fordi de mistænkes for at have forbindelse til Gülen-bevægelsen. Der er også rapporter om, at der foregår tortur i fængslerne, fortæller generalsekretæren i Amnesty.
- Det sidste år har vi set et voldsomt anslag mod alle, der kritiserer Erdogan og regeringen. Vi hører fra folk, som er i tyrkiske fængsler, at der kan gå måneder uden at man reelt bliver anklaget for noget. Flere beskriver, at de ikke kan få lov til at se deres familier, og man kan risikere årtiers fængsel. Der har også været beskrivelser af tortur især lige efter militærkuppet, siger Trine Christensen.
- Flere hundredetusinde offentligt ansatte er fyret som for eksempel læger, lærere og advokater, politifolk og dommere. Medier er lukkede og overtaget af staten. Hvis man helt systematisk går efter alle kritikere, der ikke er i Tyrkiet, så ser vi noget, der ligner udviklingen til et diktatur, fortsætter hun.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) siger søndag, at han vil kalde den tyrkiske ambassadør i Danmark til en samtale om sagen mandag.
Sagen kort
- •
Flere danskere med tyrkiske rødder baserer deres mistanke på telefonopkald, Facebook-beskeder og -kommentarer, kilder hos ambassaden eller tips fra venner og familie.
- •
Berlingske oplyser, at avisen har set flere mails og beskeder som dokumentation.
- •
Efter kupforsøget i sommeren 2016 annoncerede et tyrkisk medie et telefonnummer, der går direkte til præsidentkontoret.
- •
Annoncen opfordrer til at angive støtter af "Fethullahçi terrorist organisation" (FETO), der er de tyrkiske myndigheders betegnelse for Gülen-bevægelsen.