Sidste år stod Emma Thorup på en bjergtop i Sydafrika.
Den 20-årige kvinde holdt sabbatår efter gymnasiet og havde ingen anelse om, hvad hun skulle, når hun kom hjem fra rejsen. Hun havde derfor forestillet sig, at afklaringen ville komme på rejsen. At vinden på bjergtoppen på en eller anden måde ville hviske 'medicin' eller 'molekylærbiologi'.
Men vinden på toppen af bjerget afslørede ingenting, og hun gik slukøret ned igen. Endnu mere i vildrede end før, fordi hun nu indså, at der aldrig ville komme nogen guddommelig livsvejledning ud af det blå.
Emma Thorups vildrede varede til i sidste uge, hvor hun besluttede sig for at søge ind på jura.
Ro i hovedet
Beslutningen om at søge ind har givet Emma Thorup lidt ro i hovedet, og nu har hun også et svar at give de mange velmenende voksne, der hele tiden spørger, hvad hun skal.
- Det har taget rigtig meget af min energi hele tiden at tænke på, hvad jeg skulle, siger hun.
I denne uge er der ansøgningsfrist til en lang række videregående uddannelser, og mange tusinde unge skal vælge, hvad de vil læse.
Men beslutningen er ikke lige let for alle. For Emma Thorup har det altid føltes uoverkommeligt. Når hendes forældre sagde, at hun var heldig at kunne vælge på alle hylder, tænkte hun nærmere, at det var det, der gjorde det helt umuligt at vælge rigtigt.
- Alle sagde, det var et springbræt, men jeg så det som en kløft, jeg nærmede mig uden at kunne gøre noget, siger hun.
Fordi det ikke var klart for hende, hvad hun skulle, lyttede hun meget til, hvad andre sagde. 'Du ville blive en fantastisk jordemorder eller en god læge,' sagde nogle. Andre mente, at hun da skulle være journalist, for der var jo dengang i 1. g, hvor hun skrev.
I lang tid sagde Emma Thorup til folk, at hun skulle læse medicin. Hun troede endda selv på det og havde skrevet sig op til at tage supplerende fag i fysik og kemi på sommerskole efter sin rejse for at kunne komme ind.
- Men da jeg kom hjem fra rejsen, kunne jeg mærke, at jeg slet ikke havde lyst til at skulle i sommerskole. Jeg glædede mig ikke, og det syntes jeg var mærkeligt, for jeg kan ellers godt lide at gå i skole, siger hun.
- Jeg tror, at jeg havde lyttet for meget til, hvad andre sagde. Jeg ville gerne leve op til de ideer, andre havde om mig. Det var først, da jeg skrællede de forventninger fra og gik mere selvisk efter, hvad jeg selv ville, at jeg kunne tage en beslutning.
For og imod-lister
Jura dukkede op som en mulighed, da hun snakkede med en barndomsveninde, der gik på studiet. Efterfølgende læste hun om studiet og så nogle videoer, og hun syntes, at det lød til at passe til hende.
Men selv om hun glæder sig til at starte efter sommerferien, føler hun sig stadig ikke hundrede procent overbevist om, at jura er hende drømmestudie.
- Det er mere en følelse af, at det er mere rigtigt i en række af ting, der har føltes forkert, siger hun.
- Men jeg er også nået dertil, hvor jeg tænker, om jeg nogensinde kommer til at få følelsen af, at noget er helt rigtigt, før jeg har kastet mig ud i det. Jeg bliver nødt til bare at kaste mig ud i det, for ellers kan jeg blive ved at sætte krydser for og imod på et stykke A4-papir uden at blive klogere, siger hun.