Cecilie Haugaard, model
Uddannelse: Kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi.
Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
- Jeg troede først, jeg skulle være tandlæge som mine forældre. Jeg synes, de havde et godt liv. De havde et håndværk, kunne hjælpe andre, havde stor selvbestemmelse, menneskekontakt og skulle også bruge psykologiske evner. Alt sammen noget, jeg tænkte passede til min personlighed. Men da jeg nærmede mig begyndelsen på Tandlægeskolen, kunne jeg mærke, at jeg havde for meget energi til at sidde på en stol resten af mine dage. I øvrigt er jeg alt for klodset anlagt og heller ikke kreativt dygtig med hænderne, så jeg tænkte 'hvad fanden gør jeg nu?'. Så gik jeg til en studievejleder for at få mere viden om forskellige uddannelser, der ville passe til mig.
Jeg endte med at vælge erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation på CBS. Senere fik jeg et studiejob hos Saatchi & Saatchi, hvor jeg blandt andet oplevede en fyringsrunde, og der kunne jeg mærke, at jeg var mere optaget af den interne kommunikation i virksomheden, og hvordan det psykologisk påvirkede medarbejderne og virksomheden, så på kandidaten skiftede jeg retning til erhvervsøkonomi og psykologi. Jeg tror på, man er nødt til at prøve sig frem inden for karriere og uddannelse som i resten af livet.
Har du et godt råd til de unge, der skal vælge uddannelse i dag?
- Tænk over, hvem du er, hvad du kan lide at lave, og hvad der er en god hverdag for dig. Hvad drømmer du om, hvis der slet ikke var nogen begrænsninger? Find en du synes er inspirerende eller står dig nær og snak med vedkommende om det, og vælg til sidst det, du synes er interessant. Du skal trods alt bruge de næste tre eller fem år af dit liv på det. Lad være med at lyt til samfundets regler, men lyt til dig selv.
Thomas Blachmann, musiker
Uddannelse: Gik ud af 9. klasse. Har en bachelor i arrangement og komposition fra University og California, Berkeley.
Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
- Jeg vidste fra jeg var 11-12, hvad jeg gerne ville. Jeg var hurtigt ude af 9. klasse, og lærerne sagde 'gå nu bare ud og lav musik'. Efter det var jeg i erhvervspraktik på Det Kongelige Konservatorium hos Hans Fulling, som havde spillet 42 år i Det Kongelige Kapel. Han var et meget passioneret væsen, og det var et chok for mig at møde så passioneret et menneske, så jeg begyndte at studere hos ham. Men jeg ville gerne spille jazz, og der var ikke noget rytmisk konservatorium på det tidspunkt, så jeg tog til USA og studerede på Berkeley (i Californien, red.). Mine trommelærere der var ret alkoholiserede, så de kunne ikke tåle, at man spillede særlig højt, og så var det, jeg begyndte at interessere mig for komposition. Det var mit møde med det akademiske. Det var der, jeg lærte at læse, fordi der var noget, der var værd at læse om. Så jeg læste et helt bibliotek af musikteori og underviste også i komposition på det rytmiske konservatorium herhjemme.
Overvejede du noget andet?
- Takket være min ordblindhed, var der ikke rigtig plads til mig andre steder end i kunstens irrationelle råderum.
Har du et godt råd til de unge, der skal vælge uddannelse?
- Kom for helvede ud af landet. Når man rejser langt væk fra sin familie og sine venner, så er det, fordi man mener det. For mig var det en ensom proces, men jeg var glad for, at jeg gjorde det. Det var i USA, jeg lærte arbejdsdisciplin. Det vidste de unge på konservatoriet herhjemme ikke, hvad var. Og så skal vi i samfundet snakke mere om de unges længsler. Hvis vi gjorde det, ville de vide, hvad de havde lyst til.
Hvad nu, hvis man er i tvivl. Hvad skal man så gøre?
- Gå ind på Wikipedia og tryk på random-knappen. Læs, hvad der står. Hvis det ikke interesserer dig, så tryk på random-knappen igen. Hvis det interesserer dig, så begyndt at følge de links, der er i artiklen og læs videre. På den måde finder du ud af, hvad der interesserer dig, og hvad der ikke gør. Det er udelukkelsesmetoden. Det kan godt være, at du bruger 10 år på det, men så ved du fandeme også meget.
Tommy Ahlers, uddannelsesminister
Uddannelse: Jurist
Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
- Det var lidt tilfældigt. Jeg kommer ikke fra et akademikerhjem, så jeg havde ikke tænkt, at jeg skulle den vej. Jeg havde fået en plads som trainee på Q8 hovedkontor. En dag kom min chef så forbi og spurgte, hvad jeg skulle, når jeg var færdig, og jeg sagde, at jeg håbede jeg kunne fortsætte i Q8. Så sagde han, at det kunne jeg godt, men at jeg skulle vide, at der ville komme en dag, hvor jeg så ikke kunne avancere mere, fordi jeg ikke havde en universitetsuddannelse, så han syntes, jeg skulle læse videre. Faktisk sagde han helt præcis, at hvis jeg blev, ville der en dag komme nogen, der var yngre end mig, fra et firma, der hedder McKinsey, som så ville bestemme, hvad jeg skulle lave, fordi de havde en universitetsuddannelse. Det var lidt sjovt, fordi jeg senere selv kom til at arbejde for McKinsey.
- Jeg valgte jura, fordi jeg hørt om nogle kloge mennesker, der var jurister, så det var lidt tilfældigt, og jeg har heller ikke brugt det til meget. Nu er der jo gået mig godt, men det er nok ikke sådan, jeg vil anbefale andre at vælge.
Hvad vil du så anbefale?
- Passion er vigtig, for ellers tror jeg ikke, at man kommer igennem studiet. Det er vigtigt for ens fordybelse, at det interesserer en. Så man skal vælge ud fra passionen, men det skal være det kloge hjerte, der træffer beslutningen. Man skal tænke sig om, og ikke bare vælge spansk, fordi man godt kan lide sangria. Hvis man ikke har mødt passionen, så kan man selv søge efter den ved at se Ted Talks, youtube-videoer eller andet. Man skal ikke kun se på jobstatistikker, men virkelig udfordre sig selv og overveje det. Også på om det skal være universitetet, fordi der er også masser af professionshøjskoler og erhvervsuddannelser spredt ud over landet.
- Samtidig skal man huske, at man med valget ikke vælger hele sin livsbane. En uddannelse kan være base for mange ting, og det er vigtigt heller ikke at snævre det for meget ind, for teknologien ændrer så meget, at man ikke ved, hvilke job der er om ti år.
Christina Krzyrosiak Hansen, Danmarks yngste borgmester
Uddannelse: Har en bachelor i sociologi. Studiet er sat på pause på grund af borgmesterjobbet.
Hvorfor valgte du den uddannelse, du gjorde?
- Det meste af min barndom og ungdom troede jeg, at jeg skulle være dyrlæge, så jeg tog den retning på gymnasiet, der skulle til for at blive det. Men midt i gymnasiet gik jeg ned med stress, og der fik jeg overvejet, hvad jeg gerne ville med mit liv. Det havde jeg glemt at spørge mig selv om, fordi jeg havde lagt mig så fast på det andet. Jeg fandt ud af, at jeg ikke ville være dyrlæge, og så var jeg i krise. Jeg var meget usikker på, hvad der skulle ske med mig, så efter gymnasiet valgte jeg at tage et sabbatår, hvor jeg tog på højskole og var ude at rejse. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, og på højskolen fandt jeg ud af, at det skulle være noget samfundsorienteret. Så søgte jeg ind på sociologi på kvote 2, fordi jeg ikke havde et højt nok gennemsnit. Jeg skulle have over 10. Jeg fik afslag, og så tog jeg et sabbatår mere, og det var det bedste år, hvor jeg virkelig fik tænkt over, hvad jeg gerne ville. Ikke hvad mine forældre, tidligere lærere og venner tænkte, at jeg skulle være, men hvad jeg gerne ville. Og året efter kom jeg ind på sociologi på kvote 2.
Kan du huske, hvad du tænkte?
- Jeg tror, at jeg havde det som mange andre unge. Vi har et godt samfund med mange muligheder, som man skal være taknemmelig for, men de mange muligheder kan også skabe forvirring, og det kan være svært at finde en retning.
Har du et godt råd til de unge, der nu skal vælge uddannelse?
- Det vigtigste jeg lærte var, at ingen kan allerede i folkeskolen planlægge sit liv. Man ændrer sine planer flere gange undervejs, og det er okay. Man skal anerkende, at man kan tage fejl og vælge den forkerte vej, og så skal man bare være klar til at vælge en ny. Og så skal man huske, at studievalget er så vigtigt, at man skal have sig selv med. Det betyder ikke, at man ikke skal lytte til andre. Jeg snakkede meget med mine forældre om det, men man skal bare huske, at det er ens egen drøm og ikke andres, man skal udleve.
- Og så vil jeg sige, at livet er andet end høje gennemsnit. Det vigtigste er, at man har lavet noget, man er stolt af. I gymnasiet var jeg så presset, fordi jeg vidste, at jeg skulle have over 10 i gennemsnit for at blive dyrlæge. Jeg gik så højt op i det, men jeg fik aldrig så højt et snit. Alligevel kom jeg ind på et snit, hvor snittet var 10,6, og i dag er jeg borgmester.