Højdepunkter
|
|
|
|
14. maj 2004 23:50 |
|
|
|
|
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik skærer bryllupskagen for på Fredensborg Slot. Foto: Jørgen Jessen, © Scanpix | | |
|
|
|
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik en to meter høj og godt 90 kilo tung bryllupskage, og den blev spist umiddelbart efter brudevalsen. Dermed brød kongehuset en tradition.
Dronning Margrethe afviste i 1967 at modtage en bryllupskage til 400 personer fra Hillerød og Omegns Bagermesterforening, fordi hendes bryllup skulle være et "rigtigt dansk bryllup". I stedet fik parret to overflødighedshorn.
Bryllupskagen i flere etager er en engelsk tradition, og måske er kronprinsesse Marys opvækst i Australien og hendes skotske baggrund årsagen til, at kongehuset har accepteret at modtage kagen.
En helt speciel marcipan Det er Bager- og Konditormestre i Danmark og Københavns Konditorlaug, der laver kagen, mens Odense Macipan har udviklet marcipan med specielle egenskaber og farve.
I en måned har syv konditorer fra hele landet arbejdet på at lave kagen, og alt laves og røres i hånden. Det er nødvendigt, hvis det skal blive verdens bedste kage.
Kagen hviler på en marcipanovertrukket bund, hvori der er indsat seks chokoladeskulpturer, der hver især fortæller sin historie om brudeparret. Både deres hidtidige hver for sig og deres fælles fortid.
Selve kagen indeholder mandelbunde, fromage af rabarber og jorbær, chokoladebunde og chokolademousse. Det hele er pakket ind i hvid marcipan. Derudover er kagen pyntet med snirkler, marcipanroser, parrets fælles monogram i chokolade, roser og vindrueklaser.
Kong Frederik 9. og dronning Ingrid fik heller ikke en bryllupskage til deres bryllup, mens prinsesse Benedikte skar bryllupskagen for under det officielle besøg på Københavns Rådhus.
Prins Joachim og prinsesse Alexandra fik to store overflødighedshorn til deres bryllup i november 1995. |
|
|
| |
|
|
Festkjolerne |
|
|
|
|
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup | |
|
Din Mening |
|
|
|
|
|
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet | | |