Højdepunkter










 

Bliver der en bryllupskage?
9. maj 2004 14:56

Får vi lov til at se bryllupskagen og hvis, får vi så også lov til at se at dem skære den ud? Hvem skal lave bryllupskagen og er det rigtigt, at den bliver to meter høj?
(Bettina Maaløe Albæk)

Merete Wilkenschildt: Der har ikke været tradition for kæmpe store bryllupskager i det danske kongehus. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke denne gang ser det kongelige brudepar skære kage ud.

I 1967 tilbød Hillerød og Omegns Bagermesterforening tronfølgeren at forære en stor traditionel engelsk bryllupskage til 400 personer, men det afslog prinsesse Margrethe med den begrundelse, at hendes bryllup skulle være "et rigtig dansk bryllup". Derimod sagde hun ja tak til at modtage to store overflødighedshorn.

Året efter blev prinsesse Benedikte og prins Richard gift. Så vidt jeg har kunnet researche mig frem til, var der heller ingen bryllupskage på bryllupsdagen, men ved brudeparrets modtagelse på Københavns Rådhus, var der to bryllupskager, hvor prinsesse Benedikte skar den ene for.

Ved prinsesse Alexandra og prins Joachims bryllup i 1995 var der på bryllupsdagen to kæmpemæssige overflødighedshorn i kransekage på chokoladebund og med et væld af kransekagekonfekt. Hornene var udført som kopier af guldhornene af Hotel- og Restaurantskolen i København.

Og hvad så nu? Der er noget, der tyder på, at nu bliver traditionen brudt, måske er det vores kommende kronprinsesse, der brændende ønsker sig en bryllupskage. De sidste par dage har man i alt fald kunnet læse, at seks af landets dygtigste bagere og konditorer arbejder på en bryllupskage, og at der også skal være lavet en "prøvekage". Hoffet har dog ikke bekræftet disse oplysninger.
Læs også 
Print artikel Send som mail
Seneste nyt
Mary og Frederiks gaver udstilles (13:29)
På bryllupsrejse uden pressen (16:42)
Kronprinsepar hjem til travl uge (18:42)
Brudens far: Jeg ved ikke hvor de er (21:44)
Mary bar Ingrids slør (15:52)
Tæt kapløb om seerne på bryllupsdagen (15:04)


Højdepunkterne
 
Se eller gense alle højdepunkterne fra det kongelige bryllup

Panorama
 
Oplev 360° kongelig vielse i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongelig brudevals i vores samling af panorama-billeder

Panorama
 
Oplev 360° kongeligt bryllupstelt i vores samling af panorama-billeder

Mød Mary
 
Kom på besøg hos Mary på Tasmanien i DRs dokumentar om hende 

Festkjolerne
 
Moderedaktør, Lotte Freddie beskriver nogle af gæsternes kjoler ved det kongelige bryllup

Din Mening
Finder pressen Frederik og Mary på deres bryllupsrejse?
Ja
Nej
Ved ikke

Om afstemninger

 

Quiz

 
DRs fakta-indhold er udarbejdet i samarbejde med Nationalmuseet