1) Han har sendt pensionister på charterferie på kommunens regning. Farum Kommune påbegyndte sommeren 2000 at sende kommunens pensionister på charterferie til blandt andet Gran Canaria. Det skulle ske for at skabe livskvalitet blandt de ældre. Læs også: Brixtofte vil sende pensionister på ferie (1. august 1999) Farum: Skal måske betale skat af tur (26. januar 2000) Farums charterrejser er skattefrie (15. august 2000) Flere vil på velfærdstur (12. december 2001) Københavnske ældre på solrejser (13. december 2001)
2) Han har meldt Farum ud af Kommunernes Landsforening Farum Byråd besluttede i 2000 at melde sig ud af Kommunernes Landsforening, KL. Peter Brixtofte kritiserede KL for ikke at varetage kommunernes interesser. Det var specielt KL´s modstand mod den såkaldte 'Farum-model' , der fik Farum til at forlade KL. 'Farum-modellen' er når en kommune sælger sine aktiver for så at leje dem igen. Læs også: Farum vil ud af Kommunernes Landsforening (31. maj 2000) Farum ud af Kommunernes Landsforening (11. oktober 2000)
3) Farum-modellen. Brixtofte sælger kommunale aktiver, for så at leje dem igen. I 1999 afhændede Peter Brixtofte Farum Kommunes rensningsanlæg og kloaknet, fire skoler, et kulturcenter og en svømmehal til private investorer for knap en mia. kr. for så derefter at lade Farum Kommune leje det tilbage igen. Læs også: Farum kommune risikerer milliardtab (8. marts 1999) Stop for Farum-modellen (26. marts 1999) Farum-modellen breder sig (4. oktober 1999) Indgreb mod Farum-modellen (29. maj 2000)
4) Han har ansat elitesportsfolk som ambassadører i kommunen Farum Kommune har satset voldsomt på ansættelsen af elitesportsfolk i roller som konsulenter og trænere. Af de mere prominente finder man Mette Jacobsen, der er ansat som svømmekonsulent, Peter Rasmussen der er ansat som badmintonkonsulent, samt bordtennisspillerne Martin Monrad og Michael Maze, der er ansat som er ansat som ad hoc-konsulenter.
5) Han har købt den lokale kaserne af staten og har planer om at anlægge en helt ny by med 1.500 boliger. Til sommeren 2002 påbegyndes byggeriet af en lang række nye boliger ved den nedlagte Farum kaserne. Et storstilet projekt der vil udvide Farum kommunes indbyggertal betydeligt. Man regner med plads til godt 1500 nye boliger.
6) Han er storaktionær i og bestyrelsesformand for Farum Boldklub Peter Brixtofte var både borgmester og bestyrelsesformand for Farum Boldklub A/S. Han er samtidig storaktionær og der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt han var i stand til adskille rollerne som borgmester og fodboldleder.
7) Han har bygget Farum Park, et superstadion og konferencecenter. Farum Park er hjemmebane for Farum Boldklub. Der er plads til11.000 siddepladser. Farum Park Indeholder desuden også hotel- og konferencecenter samt Restauranten Sepp. Farum Park, Farum Arena, og Farum Marina er alle projekter der er bygget med kommunal støtte og har været eller er underlagt diverse undersøgelser.
8) Han har bygget sportshallen Farum Arena. Farum Arena er en sportshal samt restaurant med plads til 3500 tilskuere. Basketballholdet 'Magic Great Danes' spiller deres kampe i arenaen og man hat fået badmintonturneringen Danish Open til hallen. Farum Park, Farum Arena, og Farum Marina er alle projekter der er bygget med kommunal støtte, og har været, eller er underlagt diverse undersøgelser.
9) Han har omskabt det gamle Furesøbad til det moderne Farum Marina. Sommeren 2001 åbnede Furesøbadet som et moderne søsportscenter med en restaurant til 350 spisende gæster. Samme sommer blev Marina Park involveret i en sag om ulovlig benyttelse af udenlandsk arbejdskraft.
10) Han bygger ulovlige ungdomsboliger. Opførelsen af en række ungdomsboliger i Farum Kommune, har været årsag til mange skærmydsler mellem stat og kommune. Peter Brixtofte har været politianmeldt i sagen for ikke at overholde Naturklagenævnets afgørelse om af stoppe byggeriet. Brixtofte har forsvaret sig med, bare at ville bygge boliger til de unge. Læs også: Ballade om ungdomsboliger i Farum (19. juli 2001) Farum-byggeri kan fortsætte (7. august 2001) Ungdomsboliger i Farum er ulovlige (23. august 2001) Ungdomsbyggeri i Farum stoppet (28. august 2001)
11) Viceborgmester beskylder Brixtofte for bestikkelse Tidligere viceborgmester P. E. Gustafsson har beskyldt Peter Brixtofte for bestikkelse i en sag, hvor en entreprenør indbetalte 50.000 kr. til Venstres valgfond. Gustafsson bliver efterfølgende dømt for injurier i december 1998.
12) Ulovlig fyring af kritisk psykolog Psykolog Ulla Andersen holder i 1994 en stærkt kritisk tale om Peter Brixtofte, der medfører, at hun bliver fyret. I 1997 får hun fuld oprejsning af Indenrigsministeriet, der beslutter, at fyringen var ulovlig. |