Ifølge seniorforsker Sten Rynning fra Center for Freds- og Konfliktforskning bliver USA den naturlige motor i aktionerne, mens NATO's rolle vil være begrænset til sparringspartner for USA. Spørgsmålet er, hvad det betyder for forsvarsalliancens arbejde i fremtiden.
- Der vil blive tale om en ny dobbeltdagsorden i NATO. Dels den traditionelle dagsorden, hvor det fortsat handler om, at man med militære midler skal forsøge at forhindre regionale konflikter. Men så bliver der også en ny dagsorden i et forsøg på at bekæmpe terrorismen. Og her vil man formentlig opleve et langt mere politisk aktivt og mere globalt tænkende NATO, siger Sten Rynning.
Ny form for konflikt At hele NATO indtil videre er indstillet på at følge USA blev understreget, da alliancen umiddelbart efter terrorangrebet med én stemme for første gang nogensinde bragte Artikel fem i NATO-vedtægterne på banen, og dermed erklærede at alle medlemmerne er indstillede på at støtte i kampen mod terror.
- Det er en hel ny form for konflikt. Med Artikel fem har alle valgt at bakke op om, at terror er det største og vigtigste problem, som Vesten står overfor. Dermed vil man opleve et langt bredere politisk, socialt og økonomisk engageret NATO, end man har set tidligere, fortsætter freds- og konfliktforskeren.
Ifølge Sten Rynning kan der dog på længere sigt opstå politiske konflikter blandt NATO-medlemmerne. Der vil blive tvivl om, hvad det egentlig er for en trussel, vi står overfor - og med hvilke midler den skal bekæmpes. Danmark får næppe nogen central rolle i den sammenhæng.
- Så længe vi bakker op om alliancen, og viser vi er solidariske over for USA, så har Danmark gjort nok, mener seniorforskeren. |