Hører til blandt NATO's bedste
Træningen af de danske jægersoldater foregår over hele kloden. I NATO-sammenhæng arbejder korpset blandt andre sammen med engelske SAS-styrker (Special Air Service) og amerikanske marinesoldater. Og de kan sagtens begå sig. 

De danske elitesoldater ligger i top-5 blandt NATO's specialstyrker, vurderer oberstløjtnant i Jægerkorpset Frank Lynge Lissner i et sjældent ærligt interview med Hærnyt i anledning af korpsets nært forestående 40 års jubilæum. 

- Og havde jeg ikke været en beskeden mand, så havde jeg sagt top-3, siger chefen kort tid inden terrorangrebet på USA den 11. september.

Soldaterne i Jægerkorpset er uddannede til at arbejde dybt inde bag fjendens linier, og hovedopgaverne er indhentning af efterretninger – hvilket vil sige informationer om fjendens styrker og placering – samt udførelse af små hurtige angreb på strategiske mål. Det kan være vigtige kommunikationsinstallationer, bygninger eller fjernelse af konkrete personer – som til eksempel den terrormistænkte Osama bin Laden.

Jægerne anvender den mest avancerede form for kommunikationsudstyr og råder over den bedste bevæbning til den pålagte opgave.

Afghanistans bjerge indbyder ikke til store troppeindsættelser, og Sovjetunionens invasion af landet beviste da også, at en overlegen hær ikke hjælper mod de lokale guerillaer. Ifølge Jens Claus Hansen er der derfor ingen tvivl om, at eliteenheder bliver sat ind, når den første bølge af raketangreb er overstået – hvis ikke specialenhederne allerede har opereret i Afghanistan lang tid før det første angreb.

- Det bliver små grupper, der rykker rundt, støttet af helikoptere. De skal ind og møde fjenden, som gemmer sig i huler og selv arbejder på samme måde. Specialenhederne kan føre en kamp med små midler, de råder over både efterretninger og en anden teknologi, som fjenden ikke har, siger han.

Om Jægerkorpsets opgaver generelt forklarer oberstløjtnant Frank Lynge Lissner til Hærnyt:

- Jægerpatruljer har en række fordele, idet de meget hurtigt kan være fremme på stedet, de er bredt uddannede og kan derfor tilpasse sig opgaver, man ikke kendte i forvejen.

Før Jægerkorpset rykker ud i en international mission, kræver det, at Udenrigspolitisk Nævn godkender udsendelsen. Det vil normalt kræve en debat i Folketinget, men nævnet kan i særlige tilfælde træffe beslutninger, uden at offentligheden hører om det.