Spoiler-advarsel: Denne artikel indeholder detaljer om afsnit 7 af 'Alene i vildmarken'. Har du ikke set det? Stop straks med at læse og se afsnittet på DRTV.
Der skulle gå 60 dage, før Kim Krohn endelig kunne kalde sig vinder af 'Alene i vildmarken' sæson 4.
I frost, storm og oversvømmelse kæmpede den 45-årige koldingenser sig gennem vildmarkseventyret, der altså resulterede i en sejr. Han slog dermed 21-årige Alfred fra Brønshøj, der tjekkede ud af vildmarken på dag 58.
Produktionsholdet tog fusen på Kim Krohn og bildte ham ind, de ville komme forbi hans lejr for at udføre et ekstra lægetjek. Hvad han ikke vidste var, at hans kone og to sønner var med.
- Det var så surrealistisk og så stærkt. Jeg tog hænderne op foran mit ansigt og brød sammen. Tårerne trillede ned ad kinderne på mig, siger Kim Krohn, der efterhånden har været hjemme fra vildmarkseventyret i cirka fem måneder.
- Fra det sekund, jeg ser min søn Aske og fatter, at den er god nok, kan jeg ikke huske andre mennesker omkring mig end bare min familie. Jeg tror, der har været en 10-15 mennesker. Men de er helt væk fra min hukommelse.
Se det rørende vinderøjeblik i videoen her:
Kim Krohn fortæller, at han blev særligt rørt over at se sin familie, fordi han var lykkedes så godt med at lukke ned for dem mentalt under sin tid i vildmarken.
- Jeg skulle ikke tage hjem, fordi jeg savnede dem. Jeg vidste jo, de ville være der uanset hvad. Så jeg brugte mentaltræningsteknikker til at lukke ned for dem og styre, hvornår jeg tænkte på dem. Jeg havde kun kigget på mit medbragte billede af dem én gang. Så det var en meget stærk oplevelse at se dem igen.
For Kim Krohn var stoltheden særligt til at tage og føle på, da han blev udråbt til vinder og efter 60 uforglemmelige dage atter stod ansigt til ansigt med sin familie.
- Det største formål med min tur var, at jeg kunne dele det her øjeblik med min familie, så vi kunne have det sammen resten af livet. Så det på dén måde blev vores oplevelse og ikke en ego-tur, lyder det fra Kim Krohn, der stadig bliver dybt berørt, når han tænker tilbage på genforeningen med sin familie i den norske vildmark.
Har smidt 25 kilo
Kim Krohn er opvokset i Grønland og har boet der i 26 år. Han er også uddannet biolog, neuropsykologisk coach og mentaltræner og har derfor en stor viden om, hvordan kroppen og hjernen reagerer på så voldsom en tur, som en tur i vildmarken kan være.
- Jeg vidste, jeg ville tabe mig meget på grund af manglen på mad, så jeg havde med vilje taget 11 kilo på hjemmefra ud over min normalvægt. Og da jeg blev vejet efter min hjemkomst, havde jeg tabt mig 25 kilo, siger han,
Det var essentielt for Kim Krohn at have ekstra kilo at tage af, hvis han skulle hale sejren i land.
- Hvis jeg ikke havde taget på inden turen, havde jeg ramt mit laveste BMI for hurtigt, når jeg var afsted. Jeg havde regnet på det hjemmefra for at finde ud af, hvor min grænse ville gå.
"Kuren" inden afrejse bestod af piskefløde, tandsmør og wienerbrød. Til gengæld kunne vildmanden ikke svælge i kalorier på helt samme måde, da han var kommet hjem fra vildmarken.
- Jeg havde mavekneb, fordi min mavesæk var skrumpet voldsomt ind. Så jeg kunne ikke spise store mængder mad. Og jeg skulle altså have opbygget noget muskelmasse og fedtdepoter igen.
Er blevet taknemmelig for livet
Det var dog ikke kun maven, der gjorde vrøvl, da Kim Krohn var kommet hjem fra den norske natur.
Hovedet havde nemlig også svært ved at følge med, da det fra den ene dag til den anden blev hverdag igen.
- Det var klart lettere at være alene i 60 dage i vildmarken end at komme hjem fra 60 dage i vildmarken, siger Kim Krohn og forklarer:
- Det handlede udelukkende om mig selv og min overlevelse i vildmarken, og da jeg kom hjem, skulle jeg jo til at være ægtemand og far igen. Jeg skulle være praktisk og bo i en by og have mange mennesker omkring mig. Det sociale element var svært for mig, og det tog mig en del uger, før jeg begyndte at være i sync med min egen familie.
Til gengæld værdsætter vildmarksvinderen i højere grad den familie og det liv, han nu er vendt hjem til igen.
- Jeg har lært at være mere taknemmelig, jeg har fået en højere pyt-grænse, og jeg har lært at lade være med at tage ting for givet.
- Efter at have været alene i så mange dage, er det for alvor gået op for mig, hvor taknemmelig jeg i virkeligheden skal være for det liv og de muligheder, jeg har.