Emma Sund er vokset op i Hornslet i det, hun selv karakteriserer som en kernefamilie med far, mor og søskende.
Så meget desto mere giver det måske mening, at hun i en alder af 21 længtes væk efter nogle nye og mere ekstreme rammer end dem, der blev tilbudt i hjembyen.
Og hvad gør man så, når man er 21 og ligger inde med 14 års erfaring som spejder?
Emma Sund besluttede sig for at søge om at komme med i det ultimative overlevelsesprogram, 'Alene i vildmarken'.
- Jeg var rastløs i mit sabbatår, og jeg har aldrig været bange for at udfordre mig selv. Jeg var drevet af en lyst til at gøre noget vildt, fortæller midtjyden, der havde fulgt med i samtlige sæsoner før sin deltagelse.
Særligt var Emma Sund fokuseret på, hvor minimalistisk hun kunne klare sig - uden hjælp fra hverdagens bekvemmeligheder.
- Jeg gad godt se, hvor lidt man kunne leve af, og hvor lidt der skal til for at få en tilværelse til at fungere. Vi lever jo lidt i et overforbrugssamfund, hvor vi har alt for meget, i forhold til hvad vi reelt behøver, siger hun og forsætter:
- Jeg havde en naiv forhåbning om at kunne komme op til Norge og være i ét med naturen. Jeg havde romantiske forestillinger om, at man kunne komme derop og bare ånde med naturen og finde sig selv.
Men Emma Sund skulle snart blive klogere.
Fik klaustrofobi
For selvom hun ikke havde sat sig et decideret mål om at vinde eller klare et bestemt antal dage i vildmarken, så havde Emma Sund store forventninger til sig selv.
- Alle, der søger om at komme med, har jo en idé om, at de kan klare det godt. Sådan havde jeg det også. Man kaster sig vel ikke ud i noget, hvis man allerede ved, at man er dårlig til det.
- Det er i hvert fald sjældent, at folk gerne vil gøre noget dårligt.
Emma Sund fortæller, at hun altid har været ret perfektionistisk og hård, hvis hun ikke indfriede sine forventninger til sig selv.
Men hun havde ikke regnet med, at det var de sider, der skulle ende med at koste hende vildmarkseventyret.
- Jeg blev rigtig overrasket over, hvor hurtigt der kom en fornemmelse af ensomhed, kedsomhed og intethed. Det blev nærmest en klaustrofobisk oplevelse at være der.
- Og jeg havde det allerede sådan på femtedagen, og så gik det op for mig, at jeg nok ikke ligefrem lå i toppen. Det gik op for mig, at jeg måske ikke var god til det alligevel, siger Emma Sund.
Tiden efter de første dage var fuld af frustrationer. Hendes tanker begyndte at kredse om, at hun ikke kunne holde ud at være i vildmarken. Og i kølvandet kom der yderligere selvudslettende tanker om, at hun skuffede sig selv, hvis hun skulle finde på at tage tidligt hjem.
Se Emma Sunds dårlige vildmarkshumør komme til udtryk i videoen herunder:
Gav al magt til negative tanker
Efter 15 dage i vildmarken sluttede eventyret for Emma Sund.
Kræfterne var brugt op, og det mentale overskud var til sidst ikkeeksisterende.
Her fem måneder senere er hun ikke i tvivl om, at det var de mentale udfordringer på turen, der pressede hende ud over kanten.
- Jeg havde forud for turen fokuseret meget på praktiske ting, såsom at kunne finde ud af det med bål, fiskeri, snorretræk og hvad jeg skulle gøre, hvis jeg frøs.
- Men jeg gav det mentale for lidt opmærksomhed. Jeg havde ikke tænkt over, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev ked af det, siger hun.
I bagklogskabens altid klare lys ville Emma Sund have ønsket, at hun havde gjort mere ud af at håndtere sine tanker på en hensigtsmæssig måde.
- Man kan have rigtig meget kontrol over, hvordan man reagerer på tanker, og hvordan man giver sig hen til dem. Jeg blev overrasket over, hvor stor en magt jeg gav mine egne tanker.
Klar på endnu en tur
Selvom mange måneder er gået siden, hun kom hjem fra vildmarken, har Emma stadigvæk svært ved at acceptere, at hendes vildmarkshistorie gik, som den gjorde.
- Det er noget, jeg arbejder med endnu. Særligt da jeg kom hjem og burde være glad for endelig at ligge i min egen seng, lå jeg og var skuffet over mig selv. Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle ligge dér, siger hun.
Nu arbejder hun ufortrødent videre med sig selv.
- Jeg lærer ikke det hele fra i dag til i morgen. Men jeg kom heller ikke hjem fra vildmarken og troede, det bare ville gå væk af sig selv på et øjeblik.
Fremover sørger hun nu for at have et øget fokus på at få de dårlige tanker til at "gå op i røg".
- Jeg behøver ikke at undersøge og reagere på alle mine dårlige tanker. De må gerne bare forsvinde igen bagefter. Jeg prøver at modarbejde dem i stedet for at lade dem tynge mig ned.
Emma har dog ikke afskrevet drømmen om endnu et vildmarkseventyr, selvom første gang var en utilfredsstillende oplevelse.
- Hvis de laver en all stars-sæson med gamle deltagere, kan de bare ringe. Det har de lavet i USA, og det er megafedt, griner Emma Sund.