1. Sarah Bernhardt-kager
En makron toppet med chokoladecreme og overtrukket med mørk chokolade. Opfundet i 1911 af Johannes Steen, i anledning af at den berømte skuespillerinde Sarah Bernhardt besøgte København.
2. Fragilité
En kvadratisk kage med tynde lag af makronmasse og kaffesmørcreme. Den er drysset med florsukker. Ligesom Sarah Bernardt, er bager Johannes Steen også ophavsmand til fragilité. Kagerne lyder franske, men det er ren snyd:
- I gennem historien har vi danskere brugt franske navne til forskellige typer af serveringer, da det lød mere fornemt. Det samme gælder ris a la mande, som er en pæredansk risdessert, siger Bettina Buhl, der er madhistoriker på Det Grønne Museum.
3. Kransekage
Kager bagt af marcipan er kendt helt tilbage fra middelalderen og stammer fra Nordafrika. Men kransekagen, som vi kender den, er en dansk opfindelse fra 1700-tallet.
4. Medaljer
Sprød mørdej med kagecreme og flødeskum. Medaljen dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet sammen med flere andre flødekager. Ifølge madhistoriker Bi Skaarups madleksikon vandt flødekagerne indtog, da man kunne begynde at holde mejeriprodukterne kolde derhjemme. Det var også i den periode, hvor det blev moderne at gå på konditori og spise flødekager.
5. Othellolagkage
Endnu en flødekage-klassiker. Den første opskrift på othellolagkage finder man i en kogebog fra 1915. Othellolagkagen består af lagkagebunde, kagecreme, marcipan, flødeskum og en glaseret top i mørk chokoladeglasur. Det er Shakespeare-figuren Othello, der har lagt navn til kagen på grund af sin - og kagens - brune farve.
6. Hindbærsnitter
Det siges, at hindbærsnitten er opfundet i Skagen i 1700-tallet, men madhistoriker Bettina Buhl kan ikke blåstemple historien. Til gengæld er det kendt, at vi i Danmark har spist en anden version af hindbærsnitten i flere hundrede år.
- Man har tit puttet most frugt, tørret frugt eller frugtkompot imellem et par lag butterdej. Den glasur, som vi bruger i dag og krymmel var der ikke noget af, men ’sandwichen’ af frugt og dej har været en del af dansk bagværk i lang tid, siger hun.
7. Honningkager
Uhm, krydret honningkage med abrikosmarmelade eller smørcreme. En kage, der har gjort Christiansfeld berømt, og det er sukkerbager Christian E. Rasch, der flere steder er afsender på juleklassikeren. Den optræder i en kogebog i 1873, men faktisk brugte man de kraftige krydderier helt tilbage i middelalderen, hvor de blev brugt til særlige anledninger. I Danmark er det nu mest en julekage, fortæller Bettina Buhl.
- Honningkager var nemme at udstikke og hænge på træet til pynt, og efterfølgende kunne de spises. Som man også synger: "Først skal træet vises, siden skal det spises", siger hun.
8. Æbleskiver
Hvert år i december fedter vi os selv ind i æbleskiver med florsukker og syltetøj. Men faktisk er æbleskiverne vaskeægte bondebagværk helt tilbage fra 1500-tallet. Ethvert landsted havde nemlig en æblehave, hvor man kunne gemme madæbler til vinteren, og skjult i pandekagedej kunne æblerne række til flere munde.
- Æbleskiver passer perfekt til ildsstedskøkkenet, hvor madmor kunne lave en lille forhøjet pandekage med en æbleskive inden i. De var meget eftertragtede, og ikke kun noget man spiste til jul, siger Bettina Buhl.
9. Klejner
En anden dansk klassiker er fedtkogte kager som klejnen, der ofte er krydret med kardemomme, kanel eller peber. Opskrifterne på klejner er fundet tilbage i 1700-tallet, men helt tilbage i vikingetiden havde man også en fedtkogt småkage, der hed smolt. Det var rugmel blandet med lidt honning og kogt i svinefedt.
10. Pandekager
Små, store, tynde, tykke, fyldte eller bare stegt, som de er. I Danmark har vi bagt pandekager af alle meltyper, vi har kunnet dyrke. Pandekagen er en videnskab i de gamle danske kogebøger, og lige siden middelalder – måske endda før - har man kunnet bage pandekager, fortæller Bettina Buhl.
- Samtidig er det sjovt at tænke på, at den ældgamle pandekage blev et hit i 1980'erne med fyld af hakket oksekød og grøntsager. Den er alsidig, og går til alt fra morgenmad, kaffe, aftensmad til fødselsdag. Den holder hele vejen igennem, siger hun.
11. Pebernødder
Den lille julesmåkage er lidt som festens saltstænger. Det er tit den, der ligger tilbage på julebordet. For flere hundrede år siden fik børn lys i øjnene ved synet af pebernødden, eller skrabekagen, som den hed.
- Når madmor bagte syv kilos rugbrød på gården, var der ofte rester tilbage i dejtruget. Rugdejen blandede hun med honning og krydderier og fik ungerne til at trille dem. De små pebernødder blev bagt på eftervarmen og blev knasende sprøde, fortæller Bettina Buhl.