Æbleskiver med æble

Vil du forkæle familien med hjemmelavede æbleskiver, så prøv denne opskrift på den ægte gammeldags slags, hvor man kommer man et lille æblestykke i midten af hver æbleskive. Opskriften giver ca. 28 æbleskiver, så der er nok til en god omgang julehygge.

Ligesom de helt gammeldags æbleskiver er opskriften her med et stykke æble i hver. (© DR)

Tidsmængde: 1 time Mængde: 6 pers.

Ingredienser

  • 1 l kærnemælk

  • 4 stk. æg

  • 600 g hvedemel

  • 1 tsk. salt

  • 2 tsk. natron

  • 0,5 stk. polynesisk vanilje

  • 75 g sukker

  • 1 tsk. citronskal (usprøjtet)

  • 0,5 tsk. kardemomme (kan udelades)

  • 4 stk. æbler

  • 4 spsk. smør (til bagning)

Fremgangsmåde

Pisk først kærnemælk og æggeblommer sammen. Pisk herefter æggehviderne luftige og vend dem i.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas dem ud i lidt af sukkeret.

Bland herefter hvedemel, vaniljesukker, sukker, salt og natron, og pisk blandingen sammen med mælkeblandingen. Tilsæt til sidst citronskallen, og lad dejen hvile 20-30 minutter.

Herefter bages æbleskiverne i smør på en hed æbleskivepande. Læg et stykke æble i hver æbleskive under bagningen. Vend æbleskiverne hele tiden, så de får en jævn overflade og bliver kuglerunde. Server æbleskiverne med en skål hjemmelavet hindbærmarmelade efter egen fantasi og en skål flormelis.