Klejner

Klejner hører bare julen til, og her får du opskriften på de helt klassiske vredne juleklejner, som er kogt i svinefedt. De er sprøde og krydrede og lækre. Helle Rimmer bagte klejnerne i 'Den store bagedyst' i 2013.

Klejner er sprøde, krydrede og lækre. Her får du en nem opskrift. (Foto: © Dr, (C) DR)

Tidsforbrug: 1 time, 30 min. Mængde: 20 pers.

Ingredienser

  • 125 g margarine

  • 400 g mel (og lidt til at rulle dejen ud med)

  • 1 tsk. hjortetaksalt

  • 3 tsk. kardemomme

  • 100 g sukker

  • 2 stk. æg

  • 1/2 stk. citron

  • 5 spsk. fløde

  • 1 kg svinefedt (kan erstattes af palmin)

  • 1 spsk. flormelis

Fremgangsmåde

Smuldr margarine, mel, hjortetaksalt og kardemomme sammen.

Tilsæt sukker æg, skal og saft af citron samt fløde.

Saml dejen hurtig. Margarineklatterne skal ikke længere være synlige.

Læg dejen koldt gerne natten over.

Rul dejen ud på et meldrysset bord.

Brug en klejnespore til at skære dejen ud i rombe-formede (domino) firkanter med et snit i midten.

Vrid klejnerne, læg dem på et fad og stil dem igen på køl.

Smelt svinefedtet, gerne i en stegegryde. Når fedtet bruser omkring enden på en tændstik er den tilstrækkelig varm til at koge klejnerne i.

Læg et lag klejner. Vend dem undervejs. Når de er tilpas gyldne, tages de op og lægges til afkøling på køkkenrulle eller brunt fedtsugende papir.

Server klejnerne med et drys flormelis på toppen.