Hjerneskadecenter: Behov for fokus på hjernerystelser i sport

Når håndbolden sendes af sted mod målet med omkring 100 km/t, koster det ind imellem en hjernerystelse at redde bolden. Den seneste tid har dansk håndbold talt om stødabsorberende pandebånd og hjelme, der skal beskytte spillernes hoveder.

Debatten kommer efter flere alvorlige hjernerystelser efterfulgt af længere sygemeldinger. Andre idrætsforbund diskuterer også hjernerystelser. For et år siden udgav DBU fx en pjece om, hvad fodboldklubber og trænere bør gøre, når spillere slår hovedet.

Faktisk er problemet med hjernerystelser ikke mindst inden for sport så stort, at Center for Hjerneskade i samarbejde med forskere fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet arbejder på at lave en stor oplysningskampagne.

- Vi har brug for at øge niveauet af oplysning i den bredere befolkning om, at hjernerystelse kan have nogle vedvarende følger, og at det ikke er så ufarligt, som man hidtil har sagt, siger Hana Malá Rytter, lektor i neuropsykologi på Institut for Psykologi.

15 procent af hjernerystelsesramte får varige gener

Målet er at forebygge hjernerystelser og informere klubber og praktiserende læger, men også kommunerne og de ramte om, hvordan man bedst undgår langvarige gener, når uheldet er ude.

Normalt forsvinder gener efter hjernerystelse inden for tre måneder. Men cirka 15 procent af patienterne får langvarige – måske kroniske - gener efter hjernerystelsen, fx hovedpine, koncentrationsbesvær og ekstrem træthed.

- Vi har også brug for at fortælle fagfolk især alment praktiserende læger, men også psykologer, der arbejder i det kommunale system - at der er et potentielt problem, hvis symptomerne ikke forsvinder spontant – inden for 2-3 uger, siger Hana Malá Rytter.

Hjernen er designet til at klare hverdagen

Hjernen er et meget blødt organ, som er omkranset af en hård skal, kraniet.

- Vi er ikke fra naturens side udstyret med ekstra sikkerhed ud over nogle beskyttende hinder og hjernevæske. Så hjernen er designet til at klare den almindelige bevægelse i hverdagen – men ikke til at klare hårde stød, siger Hana Malá Rytter.

- Hele hjernen reagerer på voldsomme stød. Det er ikke kun lige stedet, der får et slag, men hele hjernen der flytter sig og ramler ind i kraniet, siger hun.

På den måde opstår der nogle små, meget diffuse skader, som ikke nødvendigvis er synlige på de gængse scanningsteknikker, men skaderne er der. Og så skal hjernen bruge energi på at reparere sig selv. Den proces kan være mere eller mindre vellykket.

- Vi har ikke en fuld forståelse af, hvad der egentlig foregår i hjernen ved slag. Men vi ved, at hårde stød mod hovedet vil være forbundet med en potentiel risiko for nogle spredte diffuse skader på både hjernevæv og de små blodkar, der forsyner hjernen med næring. Og derfor er det vigtigt at forebygge slag mod hovedet, når vi dyrker sport, siger Hana Malá Rytter.

Spillefilm ridser amerikansk traume op

Hvis man har fulgt med i international sport, har man formentlig hørt om hovedskader inden for amerikansk fodbold.

I påsken har den amerikanske spillefilm Concussion dansk premiere. Filmen bygger på den virkelige historie om neuropatologen Dr. Bennet Omalu, der opdager, at de mange hjernerystelser i amerikansk fodbold kan give spillerne hjerneskader, selv om spillerne bærer hjelm. Sygdommen hedder kronisk traumatisk encefalopati - (CTE).

Hjerneobduktion af flere kendte spillere, der døde i en ung alder, har vist, at de led af CTE. De havde forinden klaget over, at det var som om, at deres hjerne var ved at gå i stykker, og at de følte sig som sindssyg. Pårørende havde oplevet, at spillernes personlighed var ændret markant.

Efter megen medieomtale og pres fra pensionerede spillere har superligaen i amerikansk fodbold, NFL, efterfølgende måttet ændre reglerne i spillet i forsøget på at undgå, at spillerne slår hovedet. Men mange spillere har også lagt sag an mod NFL for at få erstatning.

Én hjernerystelse øger risikoen for ny

DR Viden har set filmen Concussion sammen med Hana Malá Rytter. Og hun pointerer, at selv om man i kontaktsport let får en bold i hovedet, støder hovederne sammen og falder, eller man rammer ind i en stolpe, må risikoen for hjernerystelser inden for sport bestemt ikke få folk til at lade være med at dyrke sport.

Men der brug for at øge graden af information blandt trænere, og ikke mindst dem, der har med børn og unge at gøre.

- Hvis børn og unge får en hjernerystelse, skal man være ekstra opmærksom, for deres hjerner er under udvikling og dermed potentielt mere sårbare. Og har man fået en hjernerystelse, øges risikoen for at få endnu en hjernerystelse. Flere hjernerystelser i træk øger risikoen for, at man udvikler vedvarende følger, siger Hana Malá Rytter.

Den unge hjerne er mest sårbar

Undersøgelser fra USA har også vist, at især unge fodboldspillere er mest udsatte, og generne varer ved efter hjernerystelser. Det skyldes, at en ung hjerne har større plasticitet – det vil sige, at hjernen er mere foranderlig end en voksen hjerne.

- Den unge hjerne lærer hurtigere end voksenhjernen gør, men den er også mere påvirkelig af negative påvirkninger – og modtagelig overfor skader. Så det slag, der måske ikke vil føre til de store gener med besvær med opmærksomhed, hukommelse og koncentration hos en voksen, vil hos et barn kunne påvirke den unge hjerne i kraft af den større grad af plasticitet, siger Hana Malá Rytter.

- Derfor skal der meget fokus på at uddanne de folk, der træner unge sportsudøvere, hvis der er tale om sportsgrene, hvor der let opstår kontakt med hovedet, som det er tilfældet ved håndbold, fodbold og lignende, siger hun.

Ikke to personer reagerer ens

Ifølge Hana Malá Rytter ser læger forskelligt på, om symptomer hos patienter, der oplever langvarige gener, skyldes selve hjernerystelsen. Man forventer, at folk kommer sig af sig selv, og derfor hører problemer efter de såkaldt milde skader på hovedet, som fx hjernerystelser, til et overset problem.

- Og det er også en meget kompleks problematik, fordi to patienter ikke reagerer ens. Men når man får vedvarende gener, kan det have meget blokerende konsekvenser for ens liv, så man aldrig bliver den samme person igen. Man kan ikke genkende sig selv, og det har stor betydning for det enkelte menneskes livskvalitet, siger Hana Malá Rytter.

- Derudover har det store samfundsmæssige konsekvenser, for disse mennesker har svært ved at genoptage et aktivt liv. Samtidigt kan man ikke se på dem, at de i den grad er plaget af symptomer, som forhindre dem i at leve det liv, de gerne ville. Derfor har vi brug for at have meget mere fokus på den gruppe patienter, siger hun.

Forskningsprojekt skal hjælpe mennesker videre

Hana Malá Rytter har for nyligt stået i spidsen for et forløb med patienter med alvorlige gener efter hjernerystelse. Det viste sig, at det er muligt i et vist omfang at påvirke skadesfølgerne, blandt andet så flere vender (hurtigere) tilbage til arbejdsmarkedet.

Samtidigt med kampagnen om hjernerystelser inden for sport planlægger Center for Hjerneskade et landsdækkende forskningsprojekt, der skal hjælpe personer, der oplever vedvarende gener efter hjernerystelse, til at genvinde fodfæste i deres liv.

Center for Hjerneskade oplever ifølge direktør Frank Humle væsentlig større interesse fra personer med langtidsfølger efter hjernerystelse, ligeledes læger og kommuner henviser flere ramte.

- Det er en god udvikling, idet det kan flytte oplevelsen hos den enkelte, der har fået en hjernerystelse, fra at have symptomer, der er vanskelige at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til, til forståelse af at symptomerne er relateret til hjernerystelsen, siger Frank Humle til DR Viden.

Hjernerystelsesforening hilser større viden velkommen

Patientforeningen Hjernerystelsesforeningen rådgiver årligt cirka 1400 mennesker ramt af akut eller langvarig hjernerystelse eller deres pårørende. Her bekræfter man behovet for større opmærksomhed på hjernerystelse.

- Vi er utrolig glade for, at der nu kommer et øget fokus på sammenhængen mellem sport og hjernerystelse, fordi vi oplever et stigende antal henvendelser også fra sportsudøvere og bekymrede forældre med børn og teenagere, der har fået hjernerystelse gennem sport, siger landsformand Kim Friedrich.

I den kommende tid vil Hjernerystelsesforeningen i øvrigt sammen med flere idrætsforbund oprette støttegrupper for netop sportsfolk ramt af hjernerystelse.

SAGEN KORT - fakta om hjernerystelser