Den nye dokumentarserie ’Velkommen til Frontlinjen’ er fortællingen om den danske krigsindsats de seneste 30 år – fortalt af dem, der var der. Dokumentaren bygger på et omfattende kildemateriale fra Danmark, det tidligere Jugoslavien, Irak og Afghanistan, timevis af research og flere 100-timers arkivmateriale. Dokumentaren er produceret af Hansen og Pedersen for DR med støtte fra DFI og Film Fyn.
Herunder kan du læse mere om DR’s overvejelser og valg i forbindelse med dokumentarserien, hvor dokumentarchef Mikala Krogh svarer på de væsentligste spørgsmål:
Hvorfor har DR lavet dokumentaren?
- Det er en kerneopgave for DR at engagere danskerne i den demokratiske samtale og give perspektiv og nuancer om vores historie og et emne, der er øverst på dagsordenen hos mange. Danmarks krigsdeltagelse gennem de sidste 30 år har været det mest voldsomme kapitel i nyere dansk historie. Gennem årene er krigene blevet mere og mere voldsomme, med flere og flere dræbte og sårede danskere, for slet ikke at tale om konsekvenser for de civile, der har levet med krigene. Denne serie forsøger at se tilbage på krigene for at se, hvilken lære vi kan drage af dem.
Hvorfor er det DR’s opgave at evaluere Danmarks krigsdeltagelse?
- DR evaluerer ikke og dokumentaren konkluderer ingenting, men lader de danske soldater, dem vi kæmpede imod og de pårørende fortælle deres historie. Formålet er at give danskerne grundlag for at reflektere og danne deres egen mening om, hvad vi har fået ud af de sidste 30 års krigsindsats. På baggrund af det, kan man kan tage stilling og deltage i den offentlige debat, næste gang Danmark potentielt skal sende soldater til udlandet.
Hvilke generelle principper ligger bag valg og fravalg i dokumentaren?
- Præmissen har været, at alle episoder og slag, der omtales eller beskrives i dokumentaren, har været repræsentative og/eller afgørende med hensyn til krigsindsatsen årene igennem i de respektive krige. Sammenlagt taler de ind i den større historie om, hvorfor det gik, som det gik i de tre krige, der er omdrejningspunktet i dokumentaren. Der er andre relevante slag, så der er også tale om redaktionelle valg. En dokumentarserie om 30 års krigsdeltagelse vil aldrig være fortællingen fra A til Z, men netop nøje udvalgte begivenheder, der har relevans og betydning.
- I processen med at udvælge disse, har redaktionen talt med mange og af hinanden uafhængige kilder både i og uden for Forsvaret. Redaktionen er gået efter at gengive episoder, hvor flere soldater, befalingsmænd m.m. ville medvirke og hvor der som udgangspunkt kunne findes nyt og aldrig set arkivmateriale.
I siger at 30.000 soldater har været udsendt. Hvor har DR det tal fra?
- Der er flere måder at opgøre antallet af udsendte danskere på. DR har sammen med personalestyrelsen i Forsvaret fundet frem til at det meste korrekte tal er lidt over 33.000. Derfor kan vi med sikkerhed skrive 30.000.
Danmark har også deltaget i andre missioner og konflikter end dem, I behandler i dokumentaren. Hvorfor nævner I andre missioner?
- ’Velkommen til Frontlinjen’ handler ikke om alle de krige og konflikter, der har haft dansk deltagelse de seneste 30 år. For eksempel er Mali, Syrien og den første Golfkrig heller ikke med. Når man koger 30 års krigsdeltagelse ned til en seks-timers dokumentar, kræver det valg og fravalg. Her er valgt en fortælling, der først og fremmest handler om danske soldater på jorden i de tre krige, som har fyldt meget i den offentlige samtale de seneste 30 år; Balkan, Irak og Afghanistan. Dokumentaren er desuden en del af DR’s tværgående tema ’I krig for Danmark’, som på tværs af tv, lyd og dr.dk mere bredt behandler den danske krigsindsats de seneste 30 år.
Hvorfor bruger DR tid på at dække gamle krige, når der aktuelt er krige mange andre steder i verden?
- DR dækker dagligt aktuelle krige rundtom i verden i adskillige nyhedsformater på tv, lyd og på dr.dk. Den nye sikkerhedssituation i Europa og Mellemøsten gør det endnu mere aktuelt at se på de krige, vi har været involveret i, som vi gør i ’Velkommen til Frontlinjen’. Ambitionen er netop at skabe en debat og samtale om, hvornår og hvordan vi skal engagere os i verdens brændpunkter nu og i fremtiden.
Mange af de politikere, der besluttede, at Danmark skulle deltage i krigshandlinger, er stadig i live. Hvorfor er der ikke lavet nye interviews med dem til dokumentaren?
- Dokumentaren har det sigte, at historien skal fortælles af dem, der var til stede ved frontlinjen. Derfor optræder politikerne i arkivklip. Derudover er der en bred nyhedsdækning rundt om dokumentaren, hvor bl.a. politikere får muligheder for at lade sig interviewe.
Anders Fogh Rasmussen er blevet forelagt den kritik der rejses af ham i serien og har ikke ønsket at kommentere. Ligesom han også har afvist at deltage alle øvrige DR programmer der har spurgt ham.
Hvad er jeres etiske overvejelser om at have medvirkende med, som er psykisk sårede og evt. lider af PTSD?
- At passe på de medvirkende er DR’s og produktionens fineste og vigtigste opgave. Mange af de soldater, der har været udsendt, er på en eller anden måde mærket af det. Men hvis seerne skal forstå, hvordan det har opleves at være ved frontlinjen, er det nødvendigt at personer med PTSD kan finde modet og overskuddet til at stå frem. Redaktionen har brugt lang tid på at tale med dem om deres oplevelser og det har været vigtigt, at flere soldater står frem og fortæller om samme episode, så de kan bakke hinanden op. Redaktionen er løbende i kontakt med soldaterne omkring publicering for at passe på dem og mange af dem får løbende hjælp fra fagpersoner.
Hvordan har I arbejdet med at finde de kroatiske/serbiske, irakiske og afghanske soldater, der deltog i slag mod danskerne?
- Kilderne er fundet gennem videoarkiv og ved hjælp af lokale researchere og uafhængige journalister i de pågældende lande.
Hvordan har I sikret at folk i f.eks. Afghanistan ikke risikerer deres liv, når I bringer uslørede billeder af dem?
- Vi har været i tæt dialog med vores journalistiske samarbejdspartnere i hhv. Kabul og Helmand og på den baggrund vurderet, hvem der kan vises uden sløring og hvem der ikke kan. Dem, der siger noget kritisk om Taleban i serien, er ikke længere i Afghanistan. De resterende er Talebankrigere eller kilder, som vi vurderer, ikke kommer i fare ved deres medvirken, i det de ikke forholder sig kritisk til Taleban. Alle kvinder fra Helmand er sløret på optagelserne fra før Talebans magtovertagelse i august 2021. Hvis de ikke er anonymiserede, er det fordi de ikke er i Afghanistan længere.
Hvad ligger til grund for den måde dokumentaren beskriver Cypern-missionen på?
- Dokumentaren behandler den danske krigsindsats de seneste 30 år. Det er derfor mest relevant at se på de erfaringer, som Forsvaret tog med sig fra de sidste år på Cypern, og ifølge flere kilder kendetegner de sidste år også de sidste to årtier på øen. Der er bred enighed om, at det ikke havde forberedt Forsvaret på, hvad der ventede dem på Balkan, og det er den pointe dokumentaren vil tydeliggøre overfor seerne. Beskrivelserne af Cypern-missionen er soldaternes egne ord.