I disse dag spiller det danske kvindelandshold i ishockey OL-kvalifikation i Schweiz. Torsdag mødte Danmark de schweiziske værter, og det blev til noget af en alpelussing. 6-1 vandt Schweiz, og det besværliggør den danske vej til vinter-OL i Sydkorea om et år.
Ud over Danmark og Schweiz deltager Tjekkiet og Norge i firenationersturneringen, men det er kun et enkelt hold, der vinder kvalifikation til OL. Trods den dårlig åbningskamp tror de danske ishockeykvinder dog stadig på det.
- Det gør det hele lidt mere besværligt, men vi har absolut stadigvæk chancer for at komme med til OL. Nu kræver det bare, at vi også er nødt til at spille lidt efter resultaterne i de andre kampe. Havde vi slået Schweiz, havde vi kunnet spille efter vores egne resultater hele vejen igennem, siger Jeanette Langsager til DR.
Så der er stadig tro på tingene?
- Ja, det er der selvfølgelig. Ellers kunne vi ligeså godt have taget hjem, siger hun.
Tjeppe tjekker
Lørdag spiller Danmark sin anden kamp ved turneringen, og her venter Schweiz. Det er, ifølge Jeanette Langsager, et hold, der minder lidt om Schweiz, og det kan blive en dansk fordel.
- Tjekkiet er et hold, som spiller med meget fart og mange skud på mål. Det er lidt henad den måde, som Schweiz også spillede på, men nu ved vi, hvad vi kan vente. Samtidig vil vi være mere bekvemme med luften, da vi er lidt højere oppe. Vi ser absolut ikke, at vi ikke har nogle chancer. Vi klør på og kæmper, og vi skal bare lade være med at være bange for dem, siger Jeanette Langsager.
Danmark møder som nævnt Tjekkiet lørdag, mens det søndag gælder vores naboer fra Norge.