En skytsengel er omringet af fire ord på indersiden af Sandra Tofts underarm. En betydningsfuld tatovering med teksten ”Someone’s there – be thankful”. Den fik hun lavet efter den mest skæbnesvangre oplevelse i sit liv, da landsholdsstjernen for otte år siden var tæt på at miste livet i en bilulykke.
På vej fra familiens hjem på Sjælland til sit daværende hjem i Holstebro mistede hun herredømmet over bilen, hvorefter den trillede rundt, slog kolbøtter og landede på taget. Men på mirakuløs vis slap hun med livet i behold.
En brækket knogle i nakken, begge arme og hænder i gips og flere knubs og rifter var resultatet af ulykken, der kun var fem millimeter fra at gøre hende lam fra halsen og ned.
- Der var nogen, der holdt hånden over mig. Jeg følte, at der var nogen, der passede på mig. Det er jeg evigt taknemmelig for, siger Sandra Toft i dag om oplevelsen, som hun har talt om mange gange siden, og som stadig sidder i hende, men som ikke længere giver hende mareridt om natten.
- Jeg har stadig en ret stiv nakke, men det er minimalt i forhold til, hvad det kunne have været. Jeg er glad for, at det kun er det, siger hun.
Hun bryder sig stadig ikke om at sidde bag rattet, og hun bliver hurtigt nervøs, hvis andre kører hensynsløst eller fokuserer på mobiltelefonen under kørslen.
Alligevel er der sket meget i Sandra Tofts liv, siden hun afsluttede den værste dag i sit teenageliv på Vejle Sygehus den aprilaften i 2009.
I lære hos Lene Rantala
Efter syv år i trygge rammer i Holstebro forlod Sandra Toft i 2014 byens bedste håndboldhold til fordel for den norske storklub Larvik. Hun var kørt sur i de samme rutiner i Danmark og var træt af sine mange skader, som kostede hende 10 måneder af den sidste sæson i TTH Holstebro.
I Larvik genfandt hun håndboldglæden og motivationen. Hun trænede anderledes, tabte sig 12 kg det første år, vandt flere titler og blev genindkaldt til landsholdet.
Hun lærte især meget på det psykologiske plan, hvor eks-landsholdsmålmanden og Larvik-legenden Lene Rantala guidede hende i kunsten i at holde hovedet højt, når tingene ikke går som ønsket.
- Hun trænede mig hver dag og lærte mig blandt andet vigtigheden i ikke at lade sig gå på af, hvis der gik et par uheldige bolde ind, siger Sandra Toft, der i sommer vendte tilbage til Danmark i form af Team Esbjerg efter tre succesfulde sæsoner i det sydlige Norge.
Med en gennemsnitlig redningsprocent på 38 i efteråret har hun gjort sit til, at Team Esbjerg holder trit med ligatoppen og er kvalificeret til pokalturneringens Final Four. Hendes betydning på klubholdet er – ligesom på landsholdet –indiskutabel. Evnen til at aflæse skytterne og placere sig rigtig på nærskud har betydet, at mange nok vil pege på Sandra Toft som en af verdens seks-syv bedste keepere.
- Jeg er bedre end nogensinde før, men jeg ved ikke, om jeg hører til blandt verdens allerbedste, lyder det beskedent fra den Gribskov-fødte håndboldmålmand.
- Der er mange rigtig gode målmænd i verden, og jeg synes, det er svært at sammenligne, for alle har forskellige kvaliteter, siger hun.
Bedre med alderen
Klubfolk omkring Sandra Toft beskriver hende som en målrettet person, der er en gave for ethvert hold – blandt andet fordi der er så få af hendes type i dansk håndbold. Hun ser altid fremad, vil altid hæve niveauet og vil altid vinde.
Hun kræver meget af sine holdkammerater, og de skal nok få at vide, hvis ikke de yder maksimalt. Vindermentaliteten kan også sagtens få hende til at brokke sig over dommeren under en almindelig hverdagstræning.
- Jeg føler, det er en god tid, jeg er i. Jeg har altid grint lidt af dem, der sagde, at man blev en bedre målmand med alderen, for jeg troede, det var en skrøne, men jeg kan nu nikke genkendende til det, siger Sandra Toft.
Nok er hun stadig spændt og en smule nervøs før de store kampe, og sådan bliver det også til VM i Tyskland, men hun føler i dag en større ro i sit spil.
- Der er stor forskel på at være 24 år og 28 år som målmand. Jeg har en rutine og et kendskab til alle spillere, jeg møder. Jeg er sværere at slå ud, siger den danske landsholdsstjerne.
Også rent fysisk føler Sandra Toft sig godt tilpas efter mange år med skadesproblemer i sit højre knæ. Syv knæoperationer – den seneste i 2013 – har betydet, at knæet altid brokker sig lidt, men færre kampe efter skiftet til Team Esbjerg har gjort en forskel. Der er eksempelvis mere tid til at træne i styrkelokalet.
- Når man har haft så mange skader, vænner man sig til smerterne, og det er oftest først i dagene efter kamp, at det gør rigtig ondt. Men lige nu har jeg det rigtig godt, siger hun.
Hendes glæde ved spillet og glæde ved håndboldkammeraterne, knæet, karrieren, landsholdet, den kommende VM-slutrunde og alt derimellem er ikke til at tage fejl af. Det stråler ud af hende. For nok gemmer der sig en håndboldhidsig vindertype inde i den 176 cm høje krop, men der gemmer sig også blot en grundlæggende taknemmelig pige fra Nordsjælland. Meget af det kan ifølge Sandra Toft tilskrives soloulykken på landevejen i 2009.
- Den følelse af taknemmelighed har jeg stadig, selvom det er mange år siden, at det skete. Jeg tror næsten, at man skal have prøvet sådan et grim oplevelse, før at man forstår, hvad jeg mener, siger hun.
Danmarks næste kamp ved VM i Tyskland spilles tirsdag den 5/12 kl. 20.30 mod Tunesien. Kampen kan ses direkte på DR1, høres i LIGA på P3 eller følges i tekst og video på dr.dk/sporten.