Her er langt til land.
Klavs Bruun Jørgensen kan dreje om sig selv som en snurretop på stævnen, men alligevel er alt, han skimter, vandet.
Horisonten samler himlen og havet i alle verdens hjørner, som var det et maleri penslet i de skønneste grå novemberfarver. Ikke engang et enkelt fyrtårn, Øresundsbroen eller det yderste lille stykke af Sverige kan ses, hvis han kniber øjnene sammen.
Her er ren luft til alle, og lyden af bølgernes skvulpen mod fiskekutteren svenskrøde betræk brydes kun af motorens rungen, når galejen sætter kursen mod et sted, der er endnu længere fra land.
Selvom der skal diesel til at dreje skibets skrue, så forsvinder osen let. Drevet af havets brise svæver den mod København. Her er ro. Tid til at samle tankerne. Og kaste snøren i vandet, så snart skibsklokken giver lyd.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen elsker at have vand under skoene og drive fra land. Fiskeri er hans store hobby, og i dag er DR Sporten taget med på fisketur.
Stress og jag er kastet over bord. Bekymringer om håndboldtermer som svenskerkryds og russerscreeninger forsvinder let for landstræneren her.
Scenen er som taget ud af en lykkelig sang. Men det er ikke den hele sandhed. For sejlerviserne, der indrammede fisketurene med Klavs Bruun Jørgensen, har ikke altid været til at smile af.
Billedet og melodien skiftede brat fra Flemming ’Bamse’ Jørgensens positive ’I en lille båd der gynger’ til den mere vemodige folkemelodi ’Hvem kan sejle foruden vind?’ en forårsdag sidste år.
Efter et halvt år som landstræner for kvindelandsholdet i håndbold afleverede en samlet spillertrup uopfordret et evaluerende brev om Klavs Bruun Jørgensens første tid i spidsen for Danmarks udvalgte. Gloserne var ikke skrevet som en lang lovprisning af arbejdet for landsholdet. Tværtimod. Ord som ’tilfældigt’ og ’useriøst’ var sat på papiret.
Det fik Klavs Bruun Jørgensen til at revurdere tilværelsen som landstræner.
Har du nogensinde stået et sted, hvor du tænkte: Det her gider jeg simpelthen ikke?
- Ja, det har jeg, siger Klavs Bruun Jørgensen, inden han fortsætter.
- Da det famøse brev kom, tænkte jeg: Er det virkelig det værd? Gider du virkelig kæmpe for det her? Heldigvis kom jeg hurtigt ud over det og fik handskerne på igen. På en eller anden måde endte episoden med at give mig ekstra energi. Jeg skulle kraftedme vise dem, at projektet kunne lykkes, erindrer han.
Mere end et år efter, at Klavs Bruun Jørgensen læste brevet for første gang, er stemningen vendt. I dag tager han glad på fisketur med en vished om, at de ting, han gør for landsholdet, er de rigtige.
For selvom muligheden for at stoppe som landstræner var til stede, så blev han ved at slås for at finde løsningen.
- Jeg kravlede op ad stigen, fordi jeg troede fast på, at jeg kunne vende episoden. Hurtigt blev jeg klogere på, hvordan mekanismerne foregår på landsholdet. Spillerne hjalp mig også til at komme op igen, selvom de havde været irriterede på mig. De ville mig gerne. Og det var også vigtigt, at jeg kunne mærke, at de troede på, at vi godt kunne det her sammen.
Så selvom de havde skrevet brevet, så troede de stadig på dit projekt?
- Ja, det gjorde de. Det var min opfattelse dengang, og det har de også vist mig senere hen, siger han.
Målrettet talentarbejde skal gøre Danmark til verdens bedste
Klavs Bruun Jørgensen nyder at fiske. Siden han var lille, har han stået ved molen og kastet snøren hen over nakken på sig selv. Da han blev ældre, kom han fra land for at fange sild og torsk.
I dag findes der ingen større lykke end at stå på dækket og lade hofterne vippe i takt med Øresund.
- Det er forventningens glæde ved, at du måske kan få en fisk på krogen. Jeg elsker frisk luft og vand. Der er meget mentalt i at stå her. Du slapper af, når du er på vandet. Og når du kommer lidt tættere på Sverige, så er der heller ingen dækning på mobiltelefonen længere, siger han og smiler, inden agnet igen bliver slynget mod vandet.
Efter en halv time på vandet mangler den første fisk stadig at bide på maddingen. Men Klavs Bruun Jørgensen er vedholdende. Og pludselig sker der noget.
Vedholdende er Klavs Bruun Jørgensen også været i sin jagt på succes med håndboldlandsholdet, selvom presset og forventningerne nogle gange har gjort landstrænerskoene så tunge at gå i, at de føltes som fyldte waders.
- Det har været hårdt at være landstræner. Det seneste år har det dog ikke været så slemt. Men i starten tvivlede folk på ens intentioner og holdninger til spillere, forbund og klubtrænere. Det var belastende. Der er ingen, der synes, det er specielt morsomt at læse om sig selv i avisen på en mindre positiv måde. Men jeg synes, at det har været en nødvendig og vigtig ting at få gjort tingene på den måde, jeg ville. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at den relative ro, jeg har i maven op til VM, kommer fra en del af det, jeg har oplevet. Jeg kan bruge min hårde start som landstræner nu, fordi jeg har lært en masse om andre mennesker, mig selv og hvordan folk agerer. Jeg har lært, at jeg bliver nødt til at alliere mig med flere, så det hele ikke bliver min egen kamp. Det har været meget vigtigt for mig at få Dansk Håndbold Forbund med ind i det her. Hvis jeg fortsat havde troet, at jeg kunne have klaret det hele selv, så var jeg løbet panden mod muren. Det er der slet ingen tvivl om, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Især peger han på én forskel, der gør jobbet som landstræner meget anderledes i forhold til at stå i spidsen for et klubhold.
- Jeg har bokset en smule med, at jeg ikke har samme mulighed for at påvirke tingene inde på banen. Det kan være, at der kun er træning to gange, før der er kvalifikationskamp. Hvis tingene så ikke lykkes, så står jeg nede i jordens største hul og kigger op: ’For fanden, det er mere nuanceret end det her,’ bliver du nødt til at sige til dig selv. Spillerne kommer fra noget helt andet i deres klubber. Derfor kan det også være svært for dem nogle gange. Men de er trods alt en flok. Som landstræner står du meget, meget alene.
For at få et bedre samspil med klubberne har landstræneren blandt andet aftalt med de klubber, der har landsholdsspillere i truppen, at der skal laves regelmæssige fysiske tests, så han har bedre mulighed for at følge med i spillernes udvikling.
Derudover skal vindermentaliteten være til stede overalt og for enhver pris. Hver eneste gang bolden er spil, skal der gøres alt for, at den næste aktion kommer så tæt på det optimale, som det overhovedet er muligt.
Og her kan håndboldforbundet hjælpe landstræneren.
- Hos Dansk Håndbold Forbund skal de have en fuldstændig klar linje omkring, hvordan der kommunikeres udadtil. De bliver nødt til at fortælle klart til klubber og ungdomshold, hvad det kræver, hvis du vil stå øverst til sidst. Derfor har vi heldigvis også Team Danmark med på holdet i forhold til at fortælle, hvor meget træning der skal til, og hvilke øvelser, der skal laves, lyder det fra Klavs Bruun Jørgensen.
- Min appel har hele tiden været, at hvis vi tror på, at bevidstgørelsen om alle de her ting skaber gode spillere i fremtiden, så skal vi blive ved at sige det til spillerne og klubberne. Det er ikke nok at finde en plakat frem med fem punkter. Så dør det hele. Vi skal blive ved med at sige det. Vi skal fortælle de unge spillere om tingene på sociale medier, så de ser det. Og vi skal blive ved med at træne hårdt. Hvis vi tager et kig på andre sportsgrene som badminton og svømning, hvor Danmark har succes, så træner de mere end os. Jeg vil ikke kalde det en anden dedikation, men de lægger mere i det. Selvfølgelig er der forskel på, om der dyrkes holdsport eller individuel sport. Men der er en kultur, der kan ændres, selvom det måske tager ti eller femten år. Ganske enkelt skal vi være mere professionelle. Vi skal holde fast i vores fantastiske foreninger, men de skal kombineres med noget mere seriøsitet, siger han med fiskestangen i hånden.
For selv midt i Øresund kan Klavs Bruun Jørgensen i et kort øjeblik dagdrømme om det mægtige, danske kvindelandshold, der dominerede i 90’erne med to guldmedaljer ved EM, en sejr ved De Olympiske Lege i 1996 og et verdensmesterskab året efter.
Hele vejen var de anført af superstjernen Anja Andersen, der samme år, som VM-titlen kom i hus, også blev kåret som verdens bedste håndboldspiller.
Siden da har ingen dansker vundet den pris på kvindesiden.
- Der er ikke tvivl om, at kulturen hænger sammen med, at det er længe siden, vi har haft en decideret éner i Danmark. Overvejende synes jeg, at det er rigtig godt, at vi er et breddeland, hvor alle kan være med ude i foreningerne. Det har gjort, at vi har haft mange spillere at vælge mellem. Men vi bliver også nødt til at kigge på udvælgelsen. Tiderne er skiftet. Vi må ikke smide de bløde værdier væk, men vi bliver også nødt til at fokusere mere på dem, der har et åbenlyst talent. Glemmer vi at pleje dem, så risikerer vi, at de stopper, fordi de ikke bliver forløst. Så vil de hellere spille badminton eller fodbold, hvor kulturen er mere elitær, slår Klavs Bruun Jørgensen fast.
Jørgensen og Jørgensen
Tiden går på Øresund. Og måske bliver der endda snakket for meget i stilheden. Efter fem kvarter på vandet er det stadig ikke lykkes landstræneren at få krogen i en fisk.
På land har der derimod været bid. I juni kunne Klavs Bruun Jørgensen sammen med Dansk Håndbold Forbund fortælle, at den tidligere forsvarskonge på det danske herrelandshold, Lars Jørgensen, var blevet ansat i en rolle som assistenttræner på landsholdet.
Siden da er det blevet til en enkelt landsholdssamling med Jørgensen og Jørgensen som trænere.
Men allerede nu mener Klavs Bruun Jørgensen, at efternavnebroderen har gjort landsholdet bedre.
- Det er gået rigtig godt med Lars Jørgensen ved min side. Jeg er faktisk en lille smule overrasket over, hvor hurtigt han gled ind i tingene. Selvfølgelig har jeg været opmærksom på at give ham ansvar hurtigt, fordi vi ikke har så meget tid til at lære samarbejdet at kende før VM. Her er jeg godt klar over, at jeg ikke kan stå med det hele selv. Her kan han træde til hjælpe. Og det har han allerede gjort med bravur. Han er vadet direkte ind i spillerne, siger Klavs Bruun Jørgensen og griner.
- Han er både hyggelig og imødekommende. Spillerne har allerede oplevet, at han er nem at omgås. Det er vigtigt, for til en slutrunde bliver tingene sat på spidsen. Så skal der være en tro og tillid til de ting, som både jeg og assistenttræneren kommer med. Derfor er det også godt, at han har stor erfaring. Spillerne er rolige omkring, at han ved, hvad han snakker om.
Med 192 landskampe for Danmark er der baggrund for at drage den konklusion om Lars Jørgensen.
Derfor er Klavs Bruun Jørgensen også helt tryg ved at overlade styringen af det danske forsvar til den tidligere EM-vinder, der selv stoppede den aktive karriere som håndboldspiller i sommer.
- Han skal udfordre mig på nogle ting. Jeg har brug for en assistenttræner, der siger: ’Bare fordi du altid har gjort tingene sådan, Klavs, så betyder det ikke, at det er den rigtige måde at gøre tingene på. Det har jeg i den grad brug for. Ellers kunne jeg ligeså godt have valgt en, der var god til at løfte kegler.
Om Klavs Bruun Jørgensen også har brug for en til at hjælpe med at fange fisk i fremtiden er uvist. Noget kunne dog tyde på det. Bid er der nemlig ikke i dag.
Alligevel føler han sig godt tilpas på havet. Præcis som han også gør det på landsholdet efter den vilde start.
Derfor var det et naturligt skridt for ham at forlænge kontrakten frem til 2022 kort før starten på VM.
- Jeg vil gerne prøve at tage projektet et skridt videre, så vi kan se, hvor langt vi kan komme, siger han, inden kutteren forsigtigt tøffer ind mod kajen.
Kysten kommer til syne. Der ro på land. Og det er slut med at sejle uden vind og ro uden årer.
VM i håndbold spilles fra den 1-17. december.
Danmark er i gruppe med Montenegro, Japan, Tunesien, Brasilien og Rusland.
Alle Danmarks kampe kan høres i radioen i LIGA på P3, følges i livetekst på dr.dk eller ses i fjernsynet på enten DR 1 eller TV 2.