Den fysiske form er for dårlig, og der skal trænes mere. Det har været en af forklaringerne fra landstræner Klavs Bruun Jørgensen og sportschef i Dansk Håndbold Forbund Ulrik Wilbek på kvindelandsholdets skuffende resultater ved VM på hjemmebane i 2015 og på den mislykkede OL-kvalifikation.
Det er en forklaring, Dansk Håndbold Forbund også satte fokus på efter kvindelandsholdets tidlige exit fra OL-turneringen i London i 2012. Team Danmark benyttede dengang lejligheden til at starte en debat om, hvorvidt de danske kvinder træner nok, og om spillerne var for fysisk utrænede.
Derfor indledte Team Danmark, der støtter DHF økonomisk, og håndboldforbundet umiddelbart efter OL et samarbejde, der blandt andet skulle sætte fokus på den fysiske dimension, og som skulle ende med et landshold i bedre fysisk form under slutrunder og efterfølgende i klubberne. Team Danmark bidrog blandt andet med eksperter og fysiske trænere.
Har ikke virket
Men med Ulrik Wilbek og Klavs Bruun Jørgensens aktuelle forklaringer på skuffelserne ved VM og OL-kvalifikationen, ser det ud til, at denne strategi ikke har virket.
Dét undrer idrætsforsker Lars Bojsen Michalsik.
- Man må naturligvis undre sig over, at landstræneren finder det nødvendigt at gå ud og sige - ikke at vi havde et dårligt niveau - men at vi var for dårligt fysisk forberedte. Man må undre og ærgre sig over, at det efter et tre et halvt-årigt forløb mellem Team Danmark og DHF kan ende med, at man er fysisk dårligt forberedt, mener han.
- Man har taget denne problematik op siden OL i 2012, og man er stadig ikke er godt nok fysisk forberedt. Det forstår jeg ikke, siger Michalsik.
Lars Bojsen Michalsik har været ansat som idrætsforsker på forskellige universiteter siden 1988, har skrevet verdens første Ph.d.-afhandling om det fysiske aspekt i elitehåndbold, har selv spillet håndbold på eliteniveau og har været fysisk træner i Superligaen og for kvindelandsholdet i håndbold ved OL i 2000 og EM i 2002. I øjeblikket er han fysisk træner for det brasilianske kvindelandshold i håndbold.
- Jeg har en stor erfaring i at se og analyse håndboldkampe og vurdere, hvad det kræver at være fysisk med på topplan, siger han og uddyber:
- Man skal være hurtig og stærk i forvaret for at imødekomme de gennembrud, angrebsspillerne har. Man skal kunne løbe hurtigt i kontraerne og gøre det gennem en hel kamp. Man skal være eksplosiv i benene ved hopskud, og så skal man være stærk i overkroppen, hvis man skal kunne skyde hårdt for at modstå, de tacklinger modstanderne giver, siger han.
- Det, kan jeg konstatere, er ikke tilfældet med de danske spillere i øjeblikket. De har ikke kunnet præstere på optimalt fysisk niveau, kunne vi konstatere ved VM i december sidste år og den netop overståede OL-kvalifikation.
- Om det så skyldes, at denne generation af spillere ikke har det fysiske talent til at kunne udføre disse ting, eller om det skyldes, at de ikke træner nok eller med nok kvalitet, kan jeg ikke vurdere, for jeg har ikke været ved træningen på landsholdet og i ligaen, siger han og fastslår:
- Men sådan som det fysiske niveau under kampene er på det danske landshold er, vurderer jeg, at vi ikke er blandt de seks øverste i verden, siger Lars Bojsen Michalsik.
Bemærkelsesværdigt
Forskeren undrer sig over, at de tiltag, man satte i gang i 2012, ikke er resulteret i, at man er optimal forberedt på dette område.
- På baggrund af de manglende resultater efter den tre et halvt-årige satsning må man naturligvis stille sig spørgsmålene: Er det samarbejdet mellem Team Danmark og DHF, som ikke har fungeret? Er det eksperterne, Team Danmark har stillet til rådighed, der har været utilstrækkelige? Eller er det samarbejdet mellem klubberne og DHF, der ikke er optimalt?
- Det er jo bemærkelsesværdigt, at et af de største forbund i Danmark, som modtager den største støtte af Team Danmark, finder det nødvendigt at melde ud, at holdet ikke var godt nok forberedt rent fysisk, når man i princippet har haft et tre et halvt-årigt forløb med fokus på det fysiske, siger han.
- Jeg tror, at de fleste håndboldinteresserede spørger sig selv om, hvad der er sket i de tre et halvt år, når den aktuelle problematik omkring det fysiske jo er den samme, som den var efter OL i 2012. Har der overhovedet været en overordnet strategi? Det bliver man jo nødt til at undersøge og få svar på med henblik på at undgå, at det gentager sig, siger han.
- Og så må man ærgre sig over, at debatten først kommer nu efter VM- og OL-turneringerne og ikke allerede ved efteråret 2015 før VM på hjemmebane, så man eventuelt kunne have ændret på tingene, siger Michalsik.
Team Danmark bekræfter over for DR, at der har været et samarbejde mellem Team Danmark og DHF siden 2012, og som stadig kører.
Et samarbejde, der ifølge Team Danmark skal optimere den fysiske performance under slutrunderne, at fastholde spillerne i fysisk form, når de vender tilbage til klubberne efter en slutrunde og at tilbyde spillere, hvis klubber ikke har fysiske trænere i klubben, råd og vejledning i fysisk træning.
Dårligere fysisk
Mens Lars Bojsen Michalsik undrer sig over, at den øgede fokus på fysikken ikke har udmøntet sig i konkrete resultater, er han faktisk fuldstændig enig med Wilbek og Jørgensen i, at danske spillere ikke er på et acceptabelt fysisk niveau.
- Som forsker mener jeg, at det er vigtigt at følge med på det videnskabelige område og i udviklingen om, hvordan man kan forbedre holdenes forberedelse til kampene og den fysiske træning, siger Michalsik, der observerede mændene ved VM i Qatar sidste år og kvinderne ved VM i Danmark samme år.
- Da jeg var til VM for mænd i Qatar observerede jeg, at de danske herrer havde bevæget sig meget i de sidste 10-15 år, men at der stadig kunne hentes 5-10 procent på det fysiske område, hvis man sammenligner med andre idrætsgrene. Og som jeg sagde allerede under VM i Danmark står det væsentlig dårligere til for kvindernes vedkommende. Her handler det måske om 20 procent, man kan forbedre, siger han.
- Det var åbenlyst, at visse spillere også på det danske kvindehold ikke var og ikke er trænede nok. Jeg har ikke været tilknyttet holdet og set, hvordan og hvor meget de træner, men når man så det udefra, var de åbenlyst dårligere fysisk end specielt Norge og Holland, siger han og peger på, at Norge er bedre til at udnytte videnskabens muligheder.
- En af grundene til, at man i Norge konstant befinder sig på et højt fysisk niveau, er efter min overbevisning, at man er bedre til at udnytte al tilgængelig viden om håndbold, videnskabelige studier og analyser af kampe og træningsmetoder.
- Man har skabt en fantastisk træningskultur, og jeg ved, at de forsøger at forbedre sig på alle parametre omkring forberedelse til kampe, opvarmning og fysisk træning. Alle små detaljer, som har en effekt til kampene, bliver studeret og afprøvet i praksis siger han.
En lille detalje med en væsentlig betydning, som Michalsik henviser til, er, at de norske spillere varmer op i fuld træningsdragt, som de også har på under nationalsangene.
Det er ikke tilfældet hos danskerne, og det betyder, at det er sværere at opretholde en høj muskeltemperatur, og dermed mister man også noget af opvarmningseffekten på den fysiske præstationsevne, fortæller han.
Øget viden om træning
En af løsningerne på det danske fysiske problem, som Lars Bojsen Michalsik ser det, er øget viden og kendskab til området om fysisk træning og træningsplanlægning.
Han underviser på DHF’s træneruddannelse, hvor han står for den fysiske træning og træningsplanlægning på Master Coach-uddannelsen, og hans erfaring fra disse forløb er, at det er et område, de danske trænere er dårligst klædt på til at varetage.
- Mine undersøgelser har tydeliggjort, at den fysiske træning ikke skal være ens for hele holdet, men skal differentieres i forhold til positioner på banen, individuel fysisk kapacitet og køn, siger han.
Et andet tiltag er at se på den daglige træning i klubberne, mener Michalsik.
- For 15 år siden begyndte man, at tilknytte fysiske trænere i klubberne, hvilket var yderst positivt. Imidlertid fortæller ligatrænerne, at de fysiske trænere kun er knyttet på deltid og ofte kun udfører træningen to gange om ugen. Desuden er fleste er uden håndbolderfaring og kommer primært fra atletikken eller fitnessverdenen, siger Lars Bojsen Michalsik.
- Jeg synes, at tiden er moden til, at man nu forsøger at tilknytte fysiske trænere på fuldtid med håndboldbaggrund og en indsigt i håndbold, og som kan overvære alle kampene. Det betyder nemlig, at man bedre kan vurdere om den fysiske træning, man laver, eksempelvis i styrkelokalet, også har en reel effekt på håndboldbanen.